Wǝⱨiy 19
1 Bu ixlardin keyin, ǝrxtǝ zor bir top adǝmlǝrning warⱪiraxliridǝk bir awazni anglidim. Ular: — — Ⱨǝmdusana! Nijat, xan-xǝrǝp wǝ ⱪudrǝt Hudayimizƣa mǝnsuptur!
Derefter hørte jeg ligesom en høj Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Frelsen og Herligheden og Kraften tilhører vor Gud.
2 Qünki Uning ⱨɵkümliri ⱨǝⱪ wǝ adildur; U yǝr yüzini ɵz buzuⱪluⱪi bilǝn buzƣan qong paⱨixining üstidin ⱨɵküm qiⱪirip, Ɵz ⱪul-hizmǝtkarlirining ⱪenining intiⱪamini uningdin aldi, — deyixǝtti.
Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han har dømt den store Skøge, som fordærvede Jorden med sin Utugt, og krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand.
3 Ular ikkinqi ⱪetim: — «Ⱨǝmdusana!» deyixti. Uningdin qiⱪⱪan is-tütǝklǝr ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ purⱪiraydu! (aiōn g165)
Og de sagde anden Gang: Halleluja! og Røgen fra hende opstiger i Evighedernes Evigheder. (aiōn g165)
4 Yigirmǝ tɵt aⱪsaⱪal wǝ tɵt ⱨayat mǝhluⱪ yǝrgǝ yiⱪilip: — «Amin! Ⱨǝmdusana!» dǝp, tǝhttǝ olturƣan Hudaƣa sǝjdǝ ⱪilixti.
Og de fire og tyve Ældste og de fire levende Væsener faldt ned og tilbade Gud, som sad paa Tronen, og de sagde: Amen! Halleluja!
5 Andin tǝhttin kɵtürülgǝn bir awaz mundaⱪ dedi: — «Əy uning barliⱪ ⱪul-hizmǝtkarliri, Uningdin ⱪorⱪidiƣan kattilar bolsun, tɵwǝnlǝr bolsun, Ⱨǝmminglar Hudayimizni mǝdⱨiyilǝnglar!»
Og en Røst udgik fra Tronen og sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere, I, som frygte ham, de smaa og de store!
6 Andin zor bir top adǝmlǝrning awaziƣa, nurƣun sularning xarⱪirixiƣa, ⱪattiⱪ güldürmamilarning güldürlixigǝ ohxax bir awazning mundaⱪ degǝnlikini anglidim: — «Ⱨǝmdusana! Ⱨǝmmigǝ Ⱪadir Pǝrwǝrdigar Hudaymiz sǝltǝnǝt ⱪildi!
Og jeg hørte som en Røst af en stor Skare og som en Lyd af mange Vande og som en Lyd af stærke Tordener, der sagde: Halleluja! thi Herren, Gud, den almægtige, har tiltraadt Kongedømmet.
7 Xadlinayli, tǝntǝnǝ ⱪilayli wǝ uni mǝdⱨiyilǝp uluƣlayli! Qünki Ⱪozining toy-mǝrikǝ küni yetip kǝldi, Ⱪiz ɵzini tǝyyar ⱪildi!»
Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud har gjort sig rede.
8 Ⱪizƣa kiyix üqün pakiz, parⱪirap turidiƣan nǝpis libas berildi (nǝpis libas bolsa muⱪǝddǝs bǝndilǝrning ⱨǝⱪⱪaniy ǝmǝlliridur).
Og det blev givet hende at iføre sig skinnende, rent Linklæde; thi Linklædet er de helliges Retfærdshandlinger.
9 Andin, [pǝrixtǝ] manga: — Munu sɵzlǝrni hatiriliwal: — «Ⱪozining toy ziyapitigǝ qaⱪirilƣanlar bǝhtliktur!» — dedi. U manga yǝnǝ: — Bular Hudaning ⱨǝⱪiⱪiy sɵzliridur, — dedi.
Og han siger til mig: Skriv: Salige ere de, som ere budne til Lammets Bryllups-Nadvere! Og han siger til mig: Disse ere de sande Guds Ord.
10 Mǝn uningƣa sǝjdǝ ⱪilƣili ayiƣiƣa yiⱪildim. Lekin u: — Ⱨǝrgiz undaⱪ ⱪilma! Mǝnmu Hudaning sǝn wǝ Əysaƣa guwaⱨliⱪ bǝrgüqi ⱪerindaxliring bilǝn ohxax ⱪul-hizmǝtkarmǝn. Hudaƣila ibadǝt ⱪil! Qünki wǝⱨiy-bexarǝtning roⱨ-maⱨiyiti bolsa Əysa ⱨǝⱪⱪidǝ guwaⱨliⱪ berixtur, — dedi.
Og jeg faldt ned for hans Fødder for at tilbede ham, og han siger til mig: Gør det ikke! Jeg er din Medtjener og dine Brødres, som have Jesu Vidnesbyrd; tilbed Gud! thi Jesu Vidnesbyrd er Profetiens Aand.
11 Andin kɵrdümki, asman eqildi wǝ mana, bir aⱪ at turatti; üstigǝ mingüqining bolsa nami «Sadiⱪ» wǝ «Ⱨǝⱪiⱪiy» bolup, U ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ bilǝn ⱨɵküm qiⱪiridu wǝ jǝng ⱪilidu.
Og jeg saa Himmelen aaben, og se en hvid Hest, og han, som sad paa den, kaldes trofast og sanddru, og han dømmer og kæmper med Retfærdighed.
12 Uning kɵzliri ot yalⱪuniƣa ohxaytti, bexida nurƣun taji bolup, tenidǝ Ɵzidin baxⱪa ⱨeqkim bilmǝydiƣan bir nam pütüklük idi.
Men hans Øjne vare Ildslue, og paa hans Hoved var der mange Kroner; han havde et Navn skrevet, hvilket ingen kender, uden han selv;
13 U uqisiƣa ⱪanƣa milǝngǝn bir ton kiygǝnidi, Uning nami «Hudaning Kalami» dǝp atilidu.
og han Var iført en Kappe, dyppet i Blod, og hans Navn kaldes: Guds Ord.
14 Uning kǝynidin ǝgixip keliwatⱪan ǝrxtiki ⱪoxunlar bolsa, aⱪ atlarƣa mingǝn, ap’aⱪ, pak nǝpis kanap libas bilǝn kiydürülgǝnidi.
Og Hærene i Himmelen fulgte ham paa hvide Heste, iført hvidt, rent Linklæde.
15 Uning aƣzidin ɵtkür bir ⱪiliq qiⱪip turatti; U buning bilǝn barliⱪ ǝllǝrni uridu; U ularni tɵmür kaltǝk bilǝn padiqidǝk baⱪidu; U Ⱨǝmmigǝ Ⱪadir Hudaning dǝⱨxǝtlik ƣǝzipining «xarab kɵlqiki»ning qǝyligüqisidur.
Og af hans Mund udgik der et skarpt Sværd, for at han dermed skulde slaa Folkeslagene; og han skal vogte dem med en Jernstav, og han skal træde Guds, den almægtiges, Vredes Harmes Vinperse.
16 Uning toni wǝ yotisi üstigǝ «Padixaⱨlarning Padixaⱨi wǝ rǝblǝrning Rǝbbi» degǝn nam yezilƣanidi.
Og paa Kappen, paa sin Lænd har han et Navn skrevet: Kongers Konge og Herrers Herre.
17 Andin mǝn ⱪuyaxning iqidǝ turƣan bir pǝrixtini kɵrdüm. U asmanning otturisida uquwatⱪan barliⱪ ⱪuxlarƣa yuⱪiri awaz bilǝn: —Kelinglar, Hudaning katta ziyapitigǝ yiƣilinglar!
Og jeg saa en Engel staaende i Solen, og han raabte med høj Røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt oppe under Himmelen: Kommer og samler eder til Guds store Nadvere
18 Padixaⱨlarning, sǝrdarlarning wǝ palwanlarning, atlarning wǝ ularƣa mingǝnlǝrning, xundaⱪla barliⱪ ǝt igilirining, ⱪullarning ⱨǝm ⱨɵrlǝrning, kattilarning ⱨǝm tɵwǝnlǝrning gɵxlirini yǝnglar! — dedi.
for at æde Kød af Konger og Kød af Krigsøverster og Kød af vældige og Kød af Heste og af dem, som sidde paa dem, og Kød af alle, baade frie og Trælle, smaa og store.
19 Xuning bilǝn mǝn diwǝ, yǝr yüzidiki padixaⱨlar wǝ ularning ⱪoxunlirining atⱪa Mingüqi ⱨǝm Uning ⱪoxuni bilǝn jǝng ⱪilix üqün toplanƣanliⱪini kɵrdüm.
Og jeg saa Dyret og Jordens Konger og deres Hære samlede for at føre Krig imod ham, som sad paa Hesten, og imod hans Hær.
20 Əmdi diwǝ wǝ uningƣa wakalitǝn mɵjizilik alamǝtlǝrni kɵrsǝtkǝn sahta pǝyƣǝmbǝrning ⱨǝr ikkisi tutuwelindi (sahta pǝyƣǝmbǝr xu alamǝtlǝr bilǝn diwining tamƣisini ⱪobul ⱪilƣan ⱨǝmdǝ uning but-ⱨǝykiligǝ qoⱪunƣanlarni azdurup yürgǝnidi). Ular ikkisi günggürt yeniwatⱪan ot kɵligǝ tirik taxlandi. (Limnē Pyr g3041 g4442)
21 Ⱪalƣini bolsa atⱪa Mingüqining aƣzidin qiⱪⱪan ⱪiliq bilǝn ⱪirildi. Barliⱪ pütün uqar-ⱪanatlar bularning gɵxi bilǝn yǝp toyundi.
Og de andre bleve ihjelslaaede med hans Sværd, som sad paa Hesten, det, der udgik af hans Mund, og alle Fuglene bleve mættede af deres Kød.
