Wǝⱨiy 15
1 Asmanda zor ⱨǝm karamǝtlik yǝnǝ bir alamǝtni, yǝni ahirⱪi yǝttǝ balayi’apǝtni tutup turƣan yǝttǝ pǝrixtini kɵrdüm (ahirⱪi balayi’apǝt deyilixtiki sǝwǝb, Hudaning ƣǝzipi bular bilǝn ahirlixidu).
Og jeg saa et andet Tegn i Himmelen, stort og vidunderligt: syv Engle, som havde de syv sidste Plager; thi med disse er Guds Harme fuldbyrdet.
2 Mǝn yǝnǝ ot arilax ǝynǝk dengizidǝk bir kɵrünüxni ⱨǝm ǝynǝk dengizning üstidǝ turƣan, diwǝ wǝ uning but-ⱨǝykili wǝ namining rǝⱪimi üstidin ƣalib kǝlgǝnlǝrni kɵrdüm. Ularning ⱪollirida Huda bǝrgǝn qiltarlar bolup,
Og jeg saa som et Glarhav, blandet med Ild, og dem, som sejrende gik ud af Kampen med Dyret og dets Billede og dets Navns Tal, staaende ved Glarhavet og holdende Guds Harper.
3 ular Hudaning ⱪul-hizmǝtkari bolƣan Musaning küyini ⱨǝm Ⱪozining küyini eytixatti: — «Uluƣ wǝ karamǝt Sening ⱪilƣanliring, I Ⱨǝmmigǝ Ⱪadir Pǝrwǝrdigar Huda, Yolliring adil wǝ ⱨǝⱪtur, I pütkül ǝllǝrning Padixaⱨi!
Og de sang Mose, Guds Tjeners, Sang, og Lammets Sang, og sagde: Store og vidunderlige ere dine Gerninger, Herre, Gud, du almægtige! retfærdige og sande ere dine Veje, du Folkeslagenes Konge!
4 I Pǝrwǝrdigar, kim Sǝndin ⱪorⱪmaydiƣan, Namingni uluƣlimaydiƣan bolalisun? Qünki birdinbir muⱪǝddǝs Ɵzüngdursǝn; Barliⱪ ǝllǝr aldingƣa kelidu, Sanga sǝjdǝ ⱪilidu; Qünki ⱨǝⱪⱪaniy ⱪilƣanliring axkarǝ boldi».
Hvem skulde ikke frygte dig, Herre! og prise dit Navn? Thi du alene er hellig; ja, alle Folkeslagene skulle komme og tilbede for dit Aasyn, fordi dine retfærdige Domme ere blevne aabenbarede.
5 Bu ixlardin keyin, mǝn kɵrdümki, mana ǝrxtiki ibadǝthana, yǝni ⱨɵküm-guwaⱨliⱪ qediri eqildi!
Og derefter saa jeg, og Vidnesbyrdets Tabernakels Tempel i Himmelen blev aabnet,
6 Yǝttǝ balayi’apǝtni ɵz ilkidǝ tutⱪan yǝttǝ pǝrixtǝ pakiz, parⱪirap turidiƣan libas kiygǝn, kɵksigǝ altun kǝmǝr baƣliƣan ⱨalda ibadǝthanidin qiⱪti.
og de syv Engle, som havde de syv Plager, gik ud af Templet, iførte rent og skinnende Linklæde og omgjordede om Brystet med Guldbælter.
7 Tɵt ⱨayat mǝhluⱪning biri yǝttǝ pǝrixtigǝ ǝbǝdil’ǝbǝd yaxaydiƣan Hudaning ⱪǝⱨri bilǝn tolƣan yǝttǝ altun qinini bǝrdi. (aiōn g165)
Og et af de fire levende Væsener gav de syv Engle syv Guldskaaler fyldte med Guds Harme, han, som lever i Evighedernes Evigheder. (aiōn g165)
8 Ibadǝthana Hudaning xan-xǝripi wǝ ⱪudritidin tütün bilǝn liⱪ toldi. Yǝttǝ pǝrixtining yǝttǝ balayi’apiti ayaƣlaxmiƣuqǝ, ⱨeqkim ibadǝthaniƣa kirǝlmidi.
Og Templet fyldtes med Røg fra Guds Herlighed og fra hans Kraft; og ingen kunde gaa ind i Templet, førend de syv Engles syv Plager fik Ende.
