Wǝⱨiy 10

1 Andin keyin, ǝrxtin qüxüwatⱪan yǝnǝ bir küqlük pǝrixtini kɵrdüm. U bir parqǝ bulut bilǝn yepinƣan bolup, bexining üstidǝ bir ⱨǝsǝn-ⱨüsǝn bar idi. Qirayi ⱪuyaxⱪa, putliri ot tüwrükkǝ ohxaytti;

Og jeg så en anden vældige Engel komme ned fra Himmelen, svøbt i en Sky, og Regnbuen var på hans Hoved, og hans Ansigt var som Solen og hans Fødder som Ildsøjler,

2 ⱪolida bir kiqik eqiⱪliⱪ oram yazma bar idi. U ong putini dengiz üstigǝ, sol putini ⱪuruⱪluⱪⱪa ⱪoyup turup,

og han havde i sin Hånd en lille åbnet Bog. Og han satte sin højre Fod på Havet og den venstre på Jorden.

3 xirning ⱨɵrkirixigǝ ohxax ⱪattiⱪ awaz bilǝn warⱪiridi. U warⱪiriƣanda, yǝttǝ güldürmama ɵz awazlirini anglitip sɵz ⱪildi.

Og han råbte med høj Røst, som en Løve brøler; og da han havde råbt, lode de syv Tordener deres Røster høre.

4 Yǝttǝ güldürmama sɵz ⱪilƣanda, degǝnlirini hatiriliwalmaⱪqi bolup turattim. Biraⱪ asmandin: — «Yǝttǝ güldürmamining eytⱪanlirini mɵⱨürlǝp, ularni hatirilimǝ» degǝn awazni anglidim.

Og da de syv Tordener havde talt, vilde jeg til at skrive; og jeg hørte en Røst fra Himmelen, som sagde: Forsegl, hvad de syv Tordener talte, og nedskriv det ikke!

5 Dengiz ⱨǝm ⱪuruⱪluⱪning üstidǝ turƣan, mǝn kɵrgǝn u pǝrixtǝ ong ⱪolini asmanƣa kɵtürüp,

Og Engelen, som jeg så stå på Havet og på Jorden, opløftede sin højre Hånd imod Himmelen

6 asmanlar ⱨǝm ularda bolƣanlarning ⱨǝmmisini, yǝr-zemin ⱨǝm uningda bolƣanlarning ⱨǝmmisini, dengiz ⱨǝm uningda bolƣan ⱨǝmmisini Yaratⱪuqi, yǝni ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ ⱨayat Yaxiƣuqi bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilip: — Waⱪit yǝnǝ kǝynigǝ sürülmǝydu; (aiōn g165)

og svor ved ham, som lever i Evighedernes Evigheder, som bar skabt Himmelen, og hvad deri er, og Jorden, og hvad derpå er, og Havet, og hvad deri er, at der ikke mere skal gives Tid; (aiōn g165)

7 bǝlki yǝttinqi pǝrixtǝ kanay qelix aldida, yǝni awazi anglinix aldidiki künlǝrdǝ, Hudaning Ɵz ⱪul-hizmǝtkarliri bolƣan pǝyƣǝmbǝrlǝrgǝ hux hǝwirini yǝtküzginidǝk Uning siri tügǝllinip, ǝmǝlgǝ axidu, — dedi.

men i de Dage, da den syvende Engels Røst lyder, når han skal til at basune, da er Guds skjulte Råd fuldbyrdet således, som han har forkyndt sine Tjenere Profeterne.

8 Mǝn asmandin angliƣan awaz manga yǝnǝ sɵzlǝp: — Berip, dengiz ⱨǝm ⱪuruⱪluⱪning üstidǝ turƣan pǝrixtining ⱪolidiki eqiⱪliⱪ oram yazmini alƣin, dedi.

Og den Røst, som jeg havde hørt fra Himmelen, talte atter med mig og sagde: Gå hen, tag den lille åbnede Bog, som er i den Engels Hånd, der står på Havet og på Jorden.

9 Mǝn berip, pǝrixtining kiqik oram yazmini manga berixini soridim. U manga: — Buni elip yǝ! Axⱪaziningni zǝrdab ⱪilidu, biraⱪ aƣzing ⱨǝsǝldǝk tatliⱪ bolidu, dedi.

Og jeg gik hen til Engelen og sagde til ham, at han skulde give mig den lille Bog. Og han sagde til mig; Tag og nedsvælg den! og den vil volde Smerte i din Bug, men i din Mund vil den være sød som Honning.

10 Mǝn xuning bilǝn kiqik oram yazmini pǝrixtining ⱪolidin elip yedim; dǝrwǝⱪǝ aƣzimƣa ⱨǝsǝldǝk tatliⱪ tetidi, lekin yegǝndin keyin axⱪazinim zɵrdab boldi.

Og jeg tog den lille Bog af Engelens Hånd og nedsvælgede den; og den var i min Mund sød som Honning, men da jeg havde nedsvælget den, følte jeg Smerte i min Bug.

11 Xuning bilǝn manga: — Sǝn kɵp millǝtlǝr, ǝllǝr wǝ ⱨǝr hil tillarda sɵzlixidiƣanlar wǝ padixaⱨlar toƣrisidiki wǝⱨiy-bexarǝtlǝrni yǝnǝ jakarlixing lazim, deyildi.

Og man sagde til mig: Du bør igen profetere om mange Folk og Folkeslag og Tungemål og Konger.