< Zǝbur 95 >

1 Kelinglar, Pǝrwǝrdigarni yangritip küylǝyli, Nijatliⱪimiz bolƣan Ⱪoram Teximizƣa tǝntǝnǝ ⱪilayli!
Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!
2 Tǝxǝkkürlǝr bilǝn uning aldiƣa kelǝyli, Uningƣa küylǝr bilǝn tǝntǝnǝ ⱪilayli!
Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!
3 Qünki Pǝrwǝrdigar — büyük bir ilaⱨtur, Pütkül ilaⱨlar üstidiki büyük bir Padixaⱨtur.
Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.
4 Yǝrning tǝgliri Uning ⱪolididur, Taƣlarning qoⱪⱪilirimu Uningkidur.
I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.
5 Dengiz Uningki, U uni yaratⱪan; Ⱪuruⱪluⱪni Uning ⱪolliri xǝkillǝndürdi.
Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.
6 Kelinglar, Uningƣa bax urup sǝjdǝ ⱪilayli, Pǝrwǝrdigar Yaratⱪuqimiz aldida tiz pükǝyli!
Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!
7 Qünki U bizning Hudayimizdur, Biz bolsaⱪ Uning yayliⱪidiki hǝlⱪ, Uning ⱪoli baⱪidiƣan ⱪoylarmiz. Bügün, ǝgǝr Uning awazini anglisanglar,
Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!
8 Əyni qaƣlarda Mǝribaⱨda bolƣandǝk, qɵl-bayawandiki Massaⱨda bolƣan kündǝk, Yürikinglarni jaⱨil ⱪilmanglar!
Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,
9 Mana xu yǝrdǝ ata-bowiliringlar Meni sinidi, ispatlidi ⱨǝm ⱪilƣinimni kɵrdi.
hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.
10 Mǝn ⱪiriⱪ yil xu dǝwrdin bizar bolup: — «Bular kɵnglidǝ adaxⱪan bir hǝlⱪtur, Mening yollirimni ⱨeq bilip yǝtmigǝn» — dedim.
Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,
11 Xunga Mǝn ƣǝzǝplinip ⱪǝsǝm iqip: — «Ular ⱨǝrgiz Mening aramgaⱨimƣa kirmǝydu» — dedim.
saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!

< Zǝbur 95 >