Zǝbur 91

1 Əng Aliy Bolƣuqining mǝhpiy jayida turƣuqi, Ⱨǝmmigǝ ⱪadirning sayisidǝ aramhuda yaxaydu.

Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

2 Mǝn Pǝrwǝrdigarni: — «Mening baxpanaⱨim, Mening ⱪorƣinim; Mening Hudayim, Uningƣa tayinimǝn» — dǝymǝn.

Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.

3 Bǝrⱨǝⱪ, U ⱪiltaⱪqining toziⱪidin seni ⱪutulduridu, Xum waba-ⱪazadin ⱨǝm halas etidu.

Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.

4 U pǝyliri bilǝn seni yapidu; Ⱪanatliri astida panaⱨ tapisǝn; Uning ⱨǝⱪiⱪiti sanga ⱪalⱪan ⱨǝm istiⱨkamdur.

Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.

5 Sǝn nǝ keqidiki wǝⱨimidin, Nǝ kündüzi uquwatⱪan oⱪtin,

Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som flyver om Dagen,

6 Nǝ ⱪarangƣuluⱪta kǝzgüqi wabadin, Nǝ qüx waⱪtida wǝyranqiliⱪ ⱪilƣuqi ⱨalakǝttin ⱪorⱪmaysǝn.

for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen.

7 Sening yeningda mingi yiⱪilip, Ong yeⱪingda on mingi ƣulap qüxsimu, Lekin bala-ⱪaza sanga yeⱪinlaxmaydu.

Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.

8 Sǝn pǝⱪǝt kɵzliring bilǝn beⱪip, Pasiⱪlarƣa berilgǝn jazani kɵrisǝn.

Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige.

9 Pǝrwǝrdigarni panaⱨim dǝp bilgining üqün, Ⱨǝmmidin Aliy Bolƣuqini makan ⱪilƣining üqün,

— Thi du, Herre! er min Tillid; — den Højeste har du gjort til din Bolig.

10 Bexingƣa ⱨeq palakǝt qüxmǝydu, Ⱨeq waba qediringƣa yeⱪinlaxmaydu.

Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt.

11 U Ɵz pǝrixtilirigǝ sening ⱨǝⱪⱪingdǝ ǝmr ⱪilidu, Xuning bilǝn ular pütkül yolliringda seni saⱪlaydu.

Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.

12 Ayiƣing taxⱪa urulup kǝtmǝsliki üqün, Ular seni ⱪollirida kɵtürüp yüridu.

De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.

13 Xir wǝ kobra yilan üstidin besip ɵtisǝn, Arslan wǝ ǝjdiⱨani dǝssǝp-qǝylǝysǝn.

Paa Løve og Øgle skal du træde, du skal nedtræde den unge Løve og Dragen.

14 «U Manga muⱨǝbbitini baƣliƣanliⱪi üqün, Mǝn uni ⱪutuldurimǝn; U namimni tǝn alƣini üqün yuⱪirida saⱪlaymǝn.

„Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.

15 U Manga nida ⱪilidu, Mǝn uningƣa jawab berimǝn; Eƣir kün uni basⱪanda uning bilǝn billǝ bolimǝn; Mǝn uni halas ⱪilip, izzǝt-ⱨɵrmǝtkǝ sazawǝr ⱪilimǝn.

Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.

16 Uzaⱪ ɵmür bilǝn uni ⱪandurimǝn, Ⱨǝm nijatliⱪimni uningƣa kɵrsitimǝn».

Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse.‟