Zǝbur 86
1 Dawutning duasi: Ⱪuliⱪingni mǝn tǝrǝpkǝ tutⱪin, i Pǝrwǝrdigar, manga jawab bǝrgǝysǝn; Qünki mǝn ezilgǝn wǝ ⱨajǝtmǝndurmǝn.
Herre! bøj dit Øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig.
2 Jenimni saⱪliƣaysǝn, Qünki mǝn Sanga mɵmindurmǝn; I Sǝn Hudayim, Sanga tayanƣan ⱪulungni ⱪutⱪuzƣaysǝn;
Bevar min Sjæl; thi jeg er hellig; frels din Tjener, du min Gud! ham, som forlader sig paa dig.
3 Manga meⱨir-xǝpⱪǝt kɵrsǝtkǝysǝn, i Rǝb, Qünki mǝn kün boyi Sanga nida ⱪilimǝn.
Herre! vær mig naadig; thi til dig raaber jeg den ganske Dag.
4 Ⱪulungning jenini xad ⱪilƣin, Qünki jenim Sanga tǝlmürüp ⱪaraydu;
Glæd din Tjeners Sjæl; thi til dig, Herre, opløfter jeg min Sjæl.
5 Qünki Sǝn Rǝb, meⱨriban, kǝqürümqan Sǝn! Ɵzǝnggǝ iltija ⱪilƣanlarning ⱨǝmmisigǝ zor meⱨir-muⱨǝbbǝt kɵrsǝtküqidursǝn!
Thi du Herre! er god og rund til at forlade og rig paa Miskundhed imod alle, som paakalde dig.
6 Mening duayimƣa ⱪulaⱪ salƣin, i Pǝrwǝrdigar, Yelinixlirimning sadasini angliƣaysǝn;
Herre! vend dit Øre til min Bøn og giv Agt paa mine ydmyge Begæringers Røst.
7 Beximƣa kün qüxkǝndǝ, Mǝn Sanga iltija ⱪilimǝn, Qünki Sǝn manga jawab berisǝn.
Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig; thi du bønhører mig.
8 Ilaⱨlar arisida Sening tǝngdixing yoⱪtur, i Rǝb; Ⱪilƣan ixliringningmu tǝngdixi yoⱪtur.
Der er ingen som du iblandt Guder, Herre! og der er intet som dine Gerninger.
9 Sǝn yaratⱪan barliⱪ ǝllǝr kelip sening aldingda sǝjdǝ ⱪilidu, i Rǝb, Namingni uluƣlaydu.
Alle Hedninger, som du har skabt, skulle komme og tilbede for dit Ansigt, Herre! og de skulle ære dit Navn.
10 Qünki Sǝn naⱨayiti büyüksǝn, Mɵjizilǝrni Yaratⱪuqidursǝn; Sǝn Hudadursǝn, yalƣuz Sǝnla.
Thi du er stor, og du gør underfulde Ting, du alene er Gud.
11 Ɵz yolungni manga ɵgǝtkǝysǝn, i Pǝrwǝrdigar, Wǝ Sening ⱨǝⱪiⱪitingdǝ yürimǝn; Namingƣa ⱨɵrmǝt-ǝyminixtǝ boluxum üqün, ⱪǝlbimni pütün ⱪilƣaysǝn.
Lær mig, Herre! din Vej, jeg vil vandre i din Sandhed, vend mit Hjerte imod dette ene, at frygte dit Navn.
12 Ya Rǝbbim Huda, pütün ⱪǝlbim bilǝn Seni mǝdⱨiyilǝymǝn, Əbǝdil’ǝbǝd namingni uluƣlaymǝn.
Jeg vil takke dig, Herre min Gud! af mit ganske Hjerte og ære dit Navn evindelig.
13 Qünki manga bolƣan meⱨir-muⱨǝbbiting zordur, Sǝn tǝⱨtisaraning tǝgliridin jenimni ⱪutⱪuzisǝn; (Sheol h7585)
Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl fra det dybe Dødsrige. (Sheol h7585)
14 I Huda, tǝkǝbburlar manga ⱪarxi kɵtürüldi, Əxǝddiylǝrning jamaiti jenimni izdimǝktǝ, Ular Seni nǝzirigǝ almǝydu!
Gud! de hovmodige staa op imod mig, og Voldsmænds Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres Øjne.
15 Əmma Sǝn, Rǝb, rǝⱨimdil wǝ xǝpⱪǝtlik Ilaⱨsǝn, Asanliⱪqǝ aqqiⱪlanmaysǝn, Meⱨir-muⱨǝbbǝt ⱨǝm ⱨǝⱪiⱪǝt-sadiⱪliⱪing texip turidu.
Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed.
16 Mǝn tǝrǝpkǝ burulup, xǝpⱪǝt kɵrsǝtkǝysǝn; Ɵz ⱪulungƣa küqüngni bǝrgǝysǝn, Dedikingning oƣlini ⱪutⱪuzƣaysǝn!
Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig! giv din Tjener din Styrke og frels din Tjenestekvindes Søn!
17 Manga ɵqmǝnlǝrning uni kɵrüp hijil boluxi üqün, Iltipatingni kɵrsitidiƣan bir alamǝtni manga kɵrsǝtkin; Qünki Sǝn Pǝrwǝrdigar, manga yardǝm ⱪilding, Manga tǝsǝlli berip kǝlgǝnsǝn.
Gør et Tegn for mig til det gode, at de, som hade mig, maa se det og beskæmmes; thi du, Herre! har hjulpet mig og trøstet mig.
