Zǝbur 85
1 Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup oⱪulsun dǝp, Koraⱨning oƣulliri üqün yezilƣan küy: — Sǝn Ɵz zeminingƣa iltipat kɵrsitip, Yaⱪupni sürgünlüktin ⱪayturƣaniding, i Pǝrwǝrdigar.
(Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme.) Du var nådig, HERRE, imod dit land du vendte Jakobs Skæbne,
2 Hǝlⱪingning ⱪǝbiⱨlikini kǝqürüm ⱪilip, Barliⱪ gunaⱨlirini yapⱪaniding. (Selaⱨ)
tog Skylden bort fra dit Folk og skjulte al deres Synd. (Sela)
3 Sǝn pütün ⱪǝⱨringni iqinggǝ ⱪayturuwelip, Ƣǝzipingning ǝxǝddiylikidin yanƣanidingsǝn.
Du lod al din Vrede fare, tvang din glødende Harme.
4 Əmdi bizni Ɵz yeningƣa ⱪayturƣaysǝn, i nijatliⱪimiz bolƣan Huda! Bizgǝ bolƣan aqqiⱪingƣa ⱨay bǝrgǝysǝn!
Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din Uvilje mod os!
5 Sǝn bizgǝ ǝbǝdiy ƣǝzǝplinǝmsǝn? Əwladtin-ǝwladⱪiqǝ ƣǝzipingni sozamsǝn?
Vil du vredes på os for evigt, holde fast ved din Harme fra Slægt til Slægt?
6 Hǝlⱪing Ɵzüngdin xadlinixi üqün, Bizni ⱪaytidin yengilimamsǝn?
Vil du ikke skænke os Liv På ny, så dit Folk kan glæde sig i dig!
7 Bizgǝ ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbitingni kɵrsǝtkǝysǝn, i Pǝrwǝrdigar, Bizgǝ nijatliⱪingni ata ⱪilƣaysǝn!
Lad os skue din Miskundhed, HERRE, din Frelse give du os!
8 Tǝngri Pǝrwǝrdigarning nemilǝrni dǝydiƣanliⱪiƣa ⱪulaⱪ salay; Qünki U Ɵz hǝlⱪigǝ, Ɵz mɵmin bǝndilirigǝ aman-hatirjǝmlikni sɵzlǝydu; Ular yǝnǝ ⱨamaⱪǝtlikkǝ ⱪaytmisun!
Jeg vil høre, hvad Gud HERREN taler! Visselig taler han Fred til sit Folk og til sine fromme og til dem, der vender deres Hjerte til ham;
9 Zeminimizda xan-xɵⱨrǝtning turuxi üqün, Dǝrⱨǝⱪiⱪǝt, Uningdin ǝyminidiƣanlarƣa Uning nijatliⱪi yeⱪindur;
ja, nær er hans Frelse for dem, som frygter ham, snart skal Herlighed bo i vort Land;
10 Ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbǝt wǝ ⱨǝⱪiⱪǝt ɵzara kɵrüxti; Ⱨǝⱪⱪaniyǝt wǝ aman-hatirjǝmlik bir-birini sɵyüxti;
Miskundhed og Sandhed mødes, Retfærd og Fred skal kysse hinanden;
11 Ⱨǝⱪiⱪǝt yǝrdin ünüp qiⱪmaⱪta, Ⱨǝⱪⱪaniyǝt ǝrxlǝrdin ⱪaraydu.
af Jorden spirer Sandhed frem, fra Himlen skuer Retfærd ned.
12 Pǝrwǝrdigar bǝrikǝt beridu, Zeminimiz ⱨosulini beridu;
Derhos giver HERREN Lykke, sin Afgrøde giver vort Land;
13 Ⱨǝⱪⱪaniyǝt Uning aldida mangidu, Uning ⱪǝdǝmlirigǝ yol ⱨazirlaydu!
Retfærd vandrer foran ham og følger også hans Fjed.
