< Zǝbur 85 >

1 Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup oⱪulsun dǝp, Koraⱨning oƣulliri üqün yezilƣan küy: — Sǝn Ɵz zeminingƣa iltipat kɵrsitip, Yaⱪupni sürgünlüktin ⱪayturƣaniding, i Pǝrwǝrdigar.
Til Sangmesteren; af Koras Børn, en Psalme.
2 Hǝlⱪingning ⱪǝbiⱨlikini kǝqürüm ⱪilip, Barliⱪ gunaⱨlirini yapⱪaniding. (Selaⱨ)
Herre! du har haft Velbehag til dit Land, du har ført Jakobs fangne Folk tilbage.
3 Sǝn pütün ⱪǝⱨringni iqinggǝ ⱪayturuwelip, Ƣǝzipingning ǝxǝddiylikidin yanƣanidingsǝn.
Du har borttaget dit Folks Misgerning, du har skjult al deres Synd. (Sela)
4 Əmdi bizni Ɵz yeningƣa ⱪayturƣaysǝn, i nijatliⱪimiz bolƣan Huda! Bizgǝ bolƣan aqqiⱪingƣa ⱨay bǝrgǝysǝn!
Du har draget al din Harme tilbage, du har bortvendt din grumme Vrede.
5 Sǝn bizgǝ ǝbǝdiy ƣǝzǝplinǝmsǝn? Əwladtin-ǝwladⱪiqǝ ƣǝzipingni sozamsǝn?
Hjælp os op igen, vor Frelses Gud! og tilintetgør din Fortørnelse imod os.
6 Hǝlⱪing Ɵzüngdin xadlinixi üqün, Bizni ⱪaytidin yengilimamsǝn?
Vil du evindelig være vred paa os? vil du udstrække din Vrede fra Slægt til Slægt?
7 Bizgǝ ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbitingni kɵrsǝtkǝysǝn, i Pǝrwǝrdigar, Bizgǝ nijatliⱪingni ata ⱪilƣaysǝn!
Vil du ikke gøre os levende igen, at dit Folk maa glæde sig i dig?
8 Tǝngri Pǝrwǝrdigarning nemilǝrni dǝydiƣanliⱪiƣa ⱪulaⱪ salay; Qünki U Ɵz hǝlⱪigǝ, Ɵz mɵmin bǝndilirigǝ aman-hatirjǝmlikni sɵzlǝydu; Ular yǝnǝ ⱨamaⱪǝtlikkǝ ⱪaytmisun!
Herre! lad os se din Miskundhed og giv os din Frelse.
9 Zeminimizda xan-xɵⱨrǝtning turuxi üqün, Dǝrⱨǝⱪiⱪǝt, Uningdin ǝyminidiƣanlarƣa Uning nijatliⱪi yeⱪindur;
Jeg vil høre, hvad Gud Herren tater; thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine hellige, kun at de ikke vende tilbage til Daarlighed.
10 Ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbǝt wǝ ⱨǝⱪiⱪǝt ɵzara kɵrüxti; Ⱨǝⱪⱪaniyǝt wǝ aman-hatirjǝmlik bir-birini sɵyüxti;
Ja, hans Frelse er nær hos dem, som ham frygte, at Herlighed maa bo i vort Land.
11 Ⱨǝⱪiⱪǝt yǝrdin ünüp qiⱪmaⱪta, Ⱨǝⱪⱪaniyǝt ǝrxlǝrdin ⱪaraydu.
Miskundhed og Sandhed møde hinanden; Retfærdighed og Fred kysse hinanden.
12 Pǝrwǝrdigar bǝrikǝt beridu, Zeminimiz ⱨosulini beridu;
Sandhed vokser op af Jorden, og Retfærdighed ser ned af Himmelen.
13 Ⱨǝⱪⱪaniyǝt Uning aldida mangidu, Uning ⱪǝdǝmlirigǝ yol ⱨazirlaydu!
Dertil skal Herren give det gode, og vort Land give sin Grøde. Retfærdighed gaa frem for hans Ansigt og sætte sine Trin paa hans Vej!

< Zǝbur 85 >