Zǝbur 8

1 Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup, «Gittif»ta orunlansun dǝp, Dawut yazƣan küy: — I, Ɵz ⱨǝywǝngni asmanlardinmu yuⱪiri tikligǝn Pǝrwǝrdigar Rǝbbimiz, Pütkül yǝr yüzidǝ naming xunqǝ xǝrǝpliktur!

(Til sangmesteren. Al-haggittit. En salme af David.) HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord du, som bredte din Højhed ud over Himlen!

2 Ɵz rǝⱪibliring tüpǝylidin, Düxmǝn wǝ ⱪisasqilarning aƣzini etixkǝ, Bowaⱪlar wǝ ǝmgüqilǝrning aƣzidin küq tiklidingsǝn.

Af spædes og diendes Mund har du rejst dig et Værn for dine Modstanderes Skyld, for at bringe til Tavshed Fjende og Hævner.

3 Mǝn barmaⱪliringning yasiƣini bolƣan asmanliringƣa, Sǝn mǝzmut bekitkǝn ay-yultuzlarƣa ⱪariƣinimda,

Når jeg ser din Himmel, dine Fingres Værk, Månen og Stjernerne, som du skabte,

4 Sǝn insanni seƣinidikǝnsǝn, Əmdi adǝm degǝn nemǝ idi? Sǝn uning yeniƣa kelip yoⱪlaydikǝnsǝn, Insan balisi ⱪanqilik nemǝ idi?

hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, et Menneskebarn, at du tager dig af ham?

5 Qünki Sǝn uning ornini pǝrixtilǝrningkidin azƣinǝ tɵwǝn bekittingsǝn, Sǝn uningƣa xan-xǝrǝp wǝ xɵⱨrǝtlǝrni taj ⱪilip bǝrding.

Du gjorde ham lidet ringere end Gud. med Ære og Herlighed kroned du ham;

6 Uni ⱪolungning yasiƣanlirini idarǝ ⱪilixⱪa tikliding; Sǝn barliⱪ nǝrsilǝrni uning puti astiƣa ⱪoyƣansǝn,

du satte ham over dine Hænders Værk, alt lagde du under hans Fødder,

7 Jümlidin barliⱪ ⱪoy-kalilar, Daladiki barliⱪ janiwarlar,

Småkvæg og Okser til Hobe, ja, Markens vilde Dyr,

8 Asmandiki uqar-ⱪanatlar, Dengizdiki beliⱪlar, Dengizlarning yolliridin ɵtküqilǝrning barliⱪini puti astiƣa ⱪoydung.

Himlens Fugle og Havets Fisk, alt, hvad der farer ad Havenes Stier.

9 I Pǝrwǝrdigar Rǝbbimiz, pütkül yǝr yüzidǝ naming nemidegǝn xǝrǝplik-ⱨǝ!

HERRE, vor Herre, hvor herligt er dit Navn på den vide Jord!