< Zǝbur 75 >
1 Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa «Ⱨalak ⱪilmiƣaysǝn» degǝn aⱨangda oⱪulsun dǝp tapxurulƣan, Asafning küy-nahxisi: — Sanga tǝxǝkkür eytimiz, i Huda, tǝxǝkkür eytimiz! Qünki naming bizgǝ yeⱪindur; Buni, ⱪilƣan karamǝtliring ispatlap jakarlaydu.
(Til Sangmesteren. Al-tasjhet. En Salme af Asaf. En sang.) Vi takker dig, Gud, vi takker dig; de, der påkalder dit Navn, fortæller dine Undere.
2 [Mǝnki Pǝrwǝrdigar]: — «Mǝn bekitkǝn waⱪitni ihtiyarimƣa alƣinimda, Adalǝt bilǝn soraⱪ ⱪilimǝn;
"Selv om jeg udsætter Sagen, dømmer jeg dog med Retfærd;
3 Yǝr ⱨǝm yǝrning üstidǝ turuwatⱪanlar tǝwrinip tursimu, Uning tüwrüklirini turƣuzƣuqi Ɵzümdurmǝn» — dedi. (Selaⱨ)
vakler end Jorden og alle, som bor derpå, har jeg dog grundfæstet dens Støtter." (Sela)
4 Mahtanƣanlarƣa: — «Mahtanmanglar», Ⱨǝm rǝzillǝrgǝ «Münggüzüngni kɵtürmǝ» — dedim;
Til Dårerne siger jeg: "Vær ej Dårer!" og til de gudløse: "Løft ej Hornet,
5 «Münggüzüngni yuⱪiri kɵtürmǝ; Boynungni ⱪattiⱪ ⱪilip ƣadiyip sɵzlimǝ!»
løft ikke eders Horn mod Himlen, tal ikke med knejsende Nakke!"
6 Qünki kɵtürülüx xǝrⱪtin yaki ƣǝrbtin ǝmǝs, Yaki jǝnubtinmu kǝlmǝydu;
Thi hverken fra Øst eller Vest kommer Hjælp, ej heller fra Ørk eller Bjerge.
7 Qünki Huda sotqidur; U birsini kɵtüridu, birsini qüxüridu.
Nej, den, som dømmer, er Gud, han nedbøjer en, ophøjer en anden.
8 Qünki Pǝrwǝrdigarning ⱪolida bir ⱪǝdǝⱨ turidu; Uningdiki xarab kɵpüklixiwatidu; U ǝbjǝx xarab bilǝn toldi; Huda uningdin tɵkidu; Dǝrwǝⱪǝ yǝr yüzidiki barliⱪ rǝzillǝr uning duƣini ⱪoymay iqiwetidu;
Thi i HERRENs Hånd er et Bæger med skummende, krydet Vin. han skænker i for een efter een, selv Bærmen drikker de ud; alle Jordens gudløse drikker.
9 Mǝn bolsam, mǝnggügǝ guwaⱨliⱪ berimǝn: — Yaⱪupning Hudasiƣa küylǝrni eytimǝn.
Men jeg skal juble evindelig, lovsynge Jakobs Gud;
10 «Mǝn rǝzillǝrning münggüzlirining ⱨǝmmisini kesip taxlaymǝn; Biraⱪ ⱨǝⱪⱪaniylarning münggüzliri kɵtürülidu!».
alle de gudløses Horn stødes af, de retfærdiges Horn skal knejse!