Zǝbur 72
1 Sulayman üqün: — I Huda, padixaⱨⱪa ⱨɵkümliringni tapxurƣaysǝn; Padixaⱨning oƣliƣa Ɵz ⱨǝⱪⱪaniyliⱪingni bǝrgǝysǝn.
Gud! giv Kongen dine Domme og Kongens Søn din Retfærdighed,
2 Xundaⱪ bolƣanda u Ɵz hǝlⱪing üqün ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ bilǝn, Sanga tǝwǝ ezilgǝn mɵminlǝr üqün adilliⱪ bilǝn ⱨɵküm qiⱪiridu;
at han kan dømme dit Folk med Retfærdighed og dine elendige med Retvished.
3 Taƣlar hǝlⱪⱪǝ tinq-amanliⱪ elip kelidu, Edirliⱪlarmu ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ bilǝn xundaⱪ ⱪilidu.
Lad Bjergene bære Fred for Folket og Højene ligesaa ved Retfærdigheden.
4 Padixaⱨ hǝlⱪ arisidiki ezilgǝnlǝrgǝ adil ⱨɵkümlǝrni qiⱪiridu; U namratlarning balilirini ⱪutⱪuzidu, Zalimlarni bitqit ⱪilidu.
Han skal skaffe de elendige iblandt Folket Ret, han skal frelse den fattiges Børn og knuse Voldsmanden.
5 Xundaⱪ bolƣanda kün wǝ ay yoⱪ bolup kǝtmisila, Əwladtin-ǝwladⱪa hǝlⱪ Sǝndin ǝyminidu.
De skulle frygte dig, saa længe Solen er til, og saa længe Maanen lyser, fra Slægt til Slægter.
6 U bolsa goya yengidin orƣan otlaⱪⱪa yaƣⱪan yamƣurdǝk, Yǝr suƣiridiƣan ⱨɵl-yeƣinlardǝk qüxidu.
Han stige ned som Regn paa den slaaede Eng, som Draaber, der væde Jorden!
7 Uning künliridǝ ⱨǝⱪⱪaniylar ronaⱪ tapidu; Ay yoⱪ bolƣuqǝ tinq-amanliⱪ texip turidu.
I hans Dage blomstre den retfærdige og megen Fred, indtil Maanen ikke er mere!
8 U dengizdin-dengizlarƣiqǝ, [Əfrat] dǝryasidin yǝr yüzining qǝtlirigiqǝ ⱨɵküm süridu.
Og han regerer fra Hav til Hav, og fra Floden indtil Jordens Ende!
9 Qɵl-bayawanda yaxawatⱪanlar uning aldida bax ⱪoyidu; Uning düxmǝnliri topilarni yalaydu.
De, som bo i Ørken, skulle bøje sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv.
10 Tarxixning wǝ arallarning padixaⱨliri uningƣa ⱨǝdiyǝlǝr tǝⱪdim ⱪilidu, Xeba wǝ Sebaning padixaⱨlirimu sowƣatlar sunidu.
Konger fra Tarsis og Øerne skulle bringe Skænk! Konger fra Skeba og Seba skulle fremføre Gave.
11 Dǝrwǝⱪǝ, barliⱪ padixaⱨlar uning aldida sǝjdǝ ⱪilidu; Pütkül ǝllǝr uning hizmitidǝ bolidu;
Og alle Konger skulle tilbede for ham; alle Hedninger skulle tjene ham.
12 Qünki u pǝryad kɵtürgǝn yoⱪsullarni, Panaⱨsiz ezilgǝnlǝrni ⱪutulduridu;
Thi han skal fri den fattige, som raaber, samt den elendige, som ingen Hjælper har.
13 U yoⱪsul-ajizlarƣa iqini aƣritidu, Yoⱪsullarning jenini ⱪutⱪuzidu;
Han skal spare den ringe og fattige og frelse de fattiges Sjæle.
14 Ularning jenini zulum-zomigǝrliktin ⱨɵrlükkǝ qiⱪiridu, Ularning ⱪeni uning nǝziridǝ ⱪimmǝtliktur.
Han skal udløse deres Sjæl fra Undertrykkelse og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øjne.
15 [Padixaⱨ] yaxisun! Xebaning altunliridin uningƣa sunulidu; Uning üqün dua tohtawsiz ⱪilinidu; Uningƣa kün boyi bǝht tilinidu;
Og de skulle leve og give ham af Skebas Guld og altid bede for ham, love ham den ganske Dag.
16 Yǝr yüzidiki ⱨosul mol bolidu, Ⱨǝtta taƣ qoⱪⱪiliridimu xundaⱪ bolidu. [Miƣ-miƣ] qüxkǝn mewilǝr Liwandiki ormanlardǝk tǝwrinidu; Xǝⱨǝrdikilǝr bolsa daladiki ot-yexilliⱪtǝk güllinidu;
Der vorde Overflod af Korn i Landet paa Bjergenes Top; dets Frugt suse som Libanon, og Folk blomstre frem af Staden som Urter paa Jorden!
17 Uning nami mǝnggügǝ ɵqmǝydu, Uning nami ⱪuyax yoⱪalƣuqǝ turidu; Adǝmlǝr uning bilǝn ɵzlirigǝ bǝht tilǝydu, Barliⱪ ǝllǝr uni bǝhtlik dǝp atixidu.
Hans Navn blive evindelig; saa længe Solen lyser, forplante sig hans Navn, og de skulle velsigne sig selv i ham, alle Hedninger skulle prise ham salig!
18 Israilning Hudasi, Pǝrwǝrdigar Hudaƣa tǝxǝkkür-mǝdⱨiyǝ bolƣay! Karamǝt ixlarni Yaratⱪuqi yalƣuz Udur!
Lovet være den Herre Gud, Israels Gud, han, som ene gør underfulde Ting!
19 Uning xǝrǝplik namiƣa mǝnggügǝ tǝxǝkkür-mǝdⱨiyǝ oⱪulsun! Uning xan-xɵⱨriti pütkül dunyani ⱪapliƣay! Amin! Wǝ amin!
Og lovet være hans Æres Navn evindelig; og al Jorden fyldes med hans Ære! Amen, ja, Amen!
20 Yǝssǝning oƣli Dawutning dualiri xuning bilǝn tamam boldi.
Davids, Isajs Søns Bønner have Ende.
