Zǝbur 70

1 Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup, «ǝslitix üqün» oⱪulsun dǝp, Dawut yazƣan küy: — Pǝrwǝrdigar, meni ⱪutⱪuzuxⱪa aldiriƣaysǝn! Pǝrwǝrdigar, tez kelip manga yardǝm ⱪilƣaysǝn!

Til Sangmesteren; af David; „til Ihukommelse‟.

2 Mening jenimni izdǝwatⱪanlar yǝrgǝ ⱪaritilip rǝswa ⱪilinsun; Mening ziyinimdin hursǝn bolƣanlar kǝynigǝ yandurulup xǝrmǝndǝ bolƣay.

Gud! kom at fri mig; Herre! skynd dig at hjælpe mig!

3 Meni: — «Waⱨ! Waⱨ!» dǝp mǝshirǝ ⱪilƣanlar ɵz xǝrmǝndilikidin kǝynigǝ yanƣay!

Lad dem blues og blive beskæmmede, som søge efter mit Liv; lad dem vige tilbage og blive til Skamme, som have Lyst til min Ulykke.

4 Biraⱪ Seni izdigüqilǝrning ⱨǝmmisi Sǝndǝ xadlinip huxal bolƣay! Nijatliⱪingni sɵygǝnlǝr ⱨǝmixǝ: «Huda uluƣlansun» deyixkǝy.

Lad dem vende tilbage for deres Skændsels Skyld, de, som sige: Ha, ha!

5 Biraⱪ mǝn ezilgǝnmǝn, ⱨǝm yoⱪsulmǝn; Yenimƣa tezdin kǝl, i Huda! Sǝn mening yardǝmqim, mening azad ⱪilƣuqim; I Pǝrwǝrdigar, keqikmǝy kǝlgǝysǝn!

Lad dem frydes og glædes i dig, alle de, som søge dig; lad dem, som elske din Frelse, altid sige: Gud være storlig lovet! Men jeg er elendig og fattig; Gud! skynd dig til mig; du er min Hjælp, og den, som udfrier mig; Herre! tøv ikke!