Zǝbur 69
1 Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup, «Nilupǝrlǝr» degǝn aⱨangda oⱪulsun dǝp, Dawut yazƣan küy: — Meni ⱪutⱪuzƣaysǝn, i Huda! Sular jenimdin ɵtti;
Til Sangmesteren. Til Liljerne. Af David.
2 Turƣudǝk jay yoⱪ qongⱪur patⱪaⱪliⱪⱪa qɵküp kǝttim; Suning qongⱪur yerigǝ qüxüp kǝttim, Kǝlkün meni ƣǝrⱪ ⱪildi.
Frels mig Gud, thi Vandene naar mig til Sjælen,
3 Pǝryadlirimdin ⱨalimdin kǝttim; Gallirim ⱪurup kǝtti; Hudayimƣa tǝlmürüp, kɵzümdin ketǝy dǝp ⱪaldim;
jeg er sunket i bundløst Dynd, hvor der intet Fodfæste er, kommet i Vandenes Dyb, og Strømmen gaar over mig;
4 Sǝwǝbsiz manga ɵq bolƣanlar qaqlirimdinmu kɵptur; Meni yoⱪatmaⱪqi bolƣanlar, Ⱪara qaplap mǝn bilǝn düxmǝnlixidiƣanlar küqlüktur; Xu qaƣda ɵzüm bulimiƣan nǝrsini ⱪayturimǝn.
træt har jeg skreget mig, Struben brænder, mit Øje er mat af at bie paa min Gud;
5 I Huda, mening nadanliⱪim ɵzünggǝ ayan; Mening ⱪǝbiⱨliklirim Sǝndin yoxurun ǝmǝstur.
flere end mit Hoveds Haar er de, der hader mig uden Grund, mange er de, som vil mig til Livs, uden Skel er mig fjendske; hvad jeg ikke har ranet, skal jeg dog erstatte!
6 Mening sǝwǝbimdin, i Rǝb, samawiy ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, Ɵzünggǝ umid baƣlap kütkǝnlǝr yǝrgǝ ⱪarap ⱪalmiƣay; I Israilning Hudasi, Ɵzüngni izdigüqilǝr mening sǝwǝbimdin xǝrmǝndǝ bolmiƣay;
Gud, du kender min Daarskab, min Skyld er ej skjult for dig.
7 Qünki Seni dǝp mǝn rǝswaqiliⱪⱪa uqridim; Xǝrmǝndilik yüzümgǝ qaplandi.
Lad mig ej bringe Skam over dem, som bier paa dig, o Herre, Hærskarers HERRE, lad mig ej bringe Skændsel over dem, der søger dig, Israels Gud!
8 Mǝn ɵz ⱪerindaxlirimƣa yat, Anamning baliliriƣa yaⱪa yurtluⱪ boldum.
Thi for din Skyld bærer jeg Spot, mit Aasyn dækkes af Skændsel;
9 Qünki meni [muⱪǝddǝs] ɵyünggǝ bolƣan otluⱪ muⱨǝbbǝt qulƣuwalƣanidi; Sanga ⱨaⱪarǝt ⱪilƣanlarning ⱨaⱪarǝtlirimu mening üstümgǝ qüxti;
fremmed er jeg for mine Brødre, en Udlænding for min Moders Sønner.
10 Mǝn yiƣlidim, jenim roza tutti, Bumu manga ǝyib dǝp ⱪaraldi.
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, Spotten mod dig er faldet paa mig;
11 Mǝn bɵzni kiyimim ⱪilip kiysǝm, Xuning bilǝn ularning sɵz-qɵqikigǝ ⱪaldim.
jeg spæged min Sjæl med Faste, og det blev mig til Spot;
12 Xǝⱨǝr ⱪowuⱪida olturƣanlarning tǝnǝ gepigǝ ⱪaldim, Mǝyhorlarning nahxisining temisi boldum.
i Sæk har jeg klædt mig, jeg blev dem et Mundheld.
13 Biraⱪ mǝn xǝpⱪitingni kɵrsǝtkǝn waⱪtingda duayimni sanga nixanlidim, i Pǝrwǝrdigar; I Huda, ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbitingning zorluⱪidin, Nijatliⱪ ixǝnqidǝ manga jawab bǝrgǝysǝn;
De, der sidder i Porten, taler om mig, ved Drikkelagene synger de om mig.
14 Meni patⱪaⱪliⱪtin ⱪutⱪuzuwalƣaysǝn, Meni qɵktürmigǝysǝn; Manga ɵqmǝn bolƣanlardin, Suning qongⱪur yeridin ⱪutuldurƣaysǝn;
Men jeg beder, HERRE, til dig i Naadens Tid, o Gud, i din store Miskundhed svare du mig!
15 Kǝlkün suliriƣa meni ƣǝrⱪ ⱪildurmiƣaysǝn; Dengiz tǝglirigimu meni yutⱪuzmiƣaysǝn; [Tegi] yoⱪ ⱨangning meni ⱨap etip aƣzini yumuwelixiƣa yol ⱪoymiƣaysǝn!
Frels mig med din trofaste Hjælp fra Dyndet, at jeg ikke skal synke; red mig fra dem, der hader mig, fra Vandenes Dyb,
16 Duayimni ijabǝt ⱪilƣaysǝn, i Pǝrwǝrdigar, Qünki ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbiting yahxidur; Mol rǝⱨimdilliⱪing bilǝn manga yüzlǝngǝysǝn;
lad Strømmen ikke gaa over mig; lad Dybet ikke sluge mig eller Brønden lukke sig over mig.
17 Jamilingni ⱪulungdin yoxurmiƣaysǝn; Qünki beximƣa kün qüxti; Tezdin manga jawab bǝrgǝysǝn.
Svar mig, HERRE, thi god er din Naade, vend dig til mig efter din store Barmhjertighed;
18 Jenimƣa yeⱪinlaxⱪaysǝn, Uningƣa ⱨǝmjǝmǝt-ⱪutⱪuzƣuqi bolƣaysǝn; Düxmǝnlirim aldida meni ⱨɵrlükkǝ qiⱪarƣaysǝn;
dit Aasyn skjule du ej for din Tjener, thi jeg er i Vaade, skynd dig og svar mig;
19 Ɵzüng mening rǝswaliⱪta ⱨǝm ⱨɵrmǝtsizliktǝ ⱪalƣinimni, Ⱪandaⱪ ⱨaⱪarǝtlǝnginimni bilisǝn; Rǝⱪiblirimning ⱨǝmmisi Ɵzünggǝ ayandur.
kom til min Sjæl og løs den, fri mig for mine Fjenders Skyld!
20 Ⱨaⱪarǝt ⱪǝlbimni parǝ ⱪildi; Mǝn ⱪayƣuƣa qɵmüp kǝttim; Azƣinǝ ⱨesdaxliⱪⱪa tǝlmürgǝn bolsammu, yoⱪ boldi; Tǝsǝlli bǝrgüqilǝrnimu izdidim, lekin birsinimu uqritalmidim.
Du ved, hvorledes jeg smædes og bærer Skam og Skændsel; du har Rede paa alle mine Fjender.
21 Bǝrⱨǝⱪ, ular ozuⱪumƣa ɵt süyi, Ussuzluⱪumƣa sirkini bǝrdi.
Spot har ulægeligt knust mit Hjerte; jeg bied forgæves paa Medynk, paa Trøstere uden at finde;
22 Ularning dastihini ɵzlirigǝ ⱪiltaⱪ, Ularning ⱨalawiti ⱪapⱪan bolƣay.
de gav mig Malurt at spise og slukked min Tørst med Eddike.
23 Kɵzliri torlixip kɵrmǝydiƣan bolup kǝtkǝy; Bǝl-putlirini titrǝkkǝ salƣaysǝn;
Lad Bordet foran dem blive en Snare, deres Takofre blive en Fælde;
24 Ⱪǝⱨringni ularning üstigǝ qüxürgǝysǝn, Ƣǝzipingning otliri ularƣa tutaxⱪay;
lad Øjnene slukkes, saa Synet svigter, lad Lænderne altid vakle!
25 Ularning makani harabǝ bolƣay, Qedirliri qɵldǝrǝp ⱪalƣay;
Din Vrede udøse du over dem, din glødende Harme naa dem;
26 Qünki ular Sǝn urƣanƣa tehimu ziyankǝxlik ⱪilmaⱪta; Sǝn zǝhimlǝndürgǝnlǝrning azabiƣa gǝp bilǝn azab ⱪoxmaⱪta.
deres Teltlejr blive et Øde, og ingen bo i deres Telte!
27 Ularning gunaⱨiƣa gunaⱨ ⱪoxⱪaysǝn, Ⱨǝⱪⱪaniyliⱪingning nesiwisigǝ ularni erixtürmigǝysǝn.
Thi de forfølger den, du slog, og øger Smerten for dem, du saared.
28 Ular ⱨayatliⱪ dǝptiridin ɵqürülgǝy; Ⱨǝⱪⱪaniylarning ⱪatariƣa pütülmigǝy.
Tilregn dem hver eneste Brøde, lad dem ikke faa Del i din Retfærd;
29 Biraⱪ mǝn bolsam bir ezilgǝn dǝrdmǝn; Nijatliⱪing, i Huda, meni yuⱪiriƣa kɵtürüp ⱪutⱪuzƣay;
lad dem slettes af Livets Bog, ej optegnes blandt de retfærdige!
30 Mǝn munajat oⱪup Hudaning namini mǝdⱨiyilǝymǝn; Tǝxǝkkürlǝr bilǝn uni uluƣlaymǝn;
Men mig, som er arm og lidende, bjærge din Frelse, o Gud!
31 Bu bolsa Pǝrwǝrdigarni hursǝn ⱪilix üqün, Ɵküz tǝⱪdim ⱪilƣandin ǝwzǝldur; Münggüz-tuyaⱪliri saⱪ torpaⱪ bǝrgǝndinmu artuⱪtur.
Jeg vil prise Guds Navn med Sang og ophøje ham med Tak;
32 Yawax mɵminlǝr buni kɵrüp huxal bolidu; Hudani izdigǝnlǝr — Ⱪǝlbinglar yengilinidu.
det er mer for HERREN end Okser, end Tyre med Horn og Klove!
33 Qünki Pǝrwǝrdigar yoⱪsullarning iltijasini anglaydu, Ɵzigǝ tǝwǝ ǝsir ⱪilinƣanlarni u kǝmsitmǝydu;
Naar de ydmyge ser det, glæder de sig; I, som søger Gud, eders Hjerte oplives!
34 Asman-zemin Uni mǝdⱨiyilisun! Dengiz-okyanlar ⱨǝm ularda yürgüqi barliⱪ janiwarlar Uni mǝdⱨiyiligǝy!
Thi HERREN laaner de fattige Øre, han agter ej fangne Venner ringe.
35 Qünki Huda Zionni ⱪutⱪuzidu; Yǝⱨudaning xǝⱨǝrlirini ⱪayta bina ⱪilidu; Ular axu yǝrdǝ olturaⱪlixip, igilik tiklǝydu.
Himmel og Jord skal prise ham, Havet og alt, hvad der rører sig der;
36 Uning ⱪullirining nǝsilliri uningƣa miras bolidu, Uning namini sɵygǝnlǝr u yǝrlǝrdǝ makanlixidu.
thi Gud vil frelse Zion og opbygge Judas Byer; der skal de bo og tage det i Eje; hans Tjeneres Afkom skal arve det, de, der elsker hans Navn, skal bo deri.
