Zǝbur 69
1 Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup, «Nilupǝrlǝr» degǝn aⱨangda oⱪulsun dǝp, Dawut yazƣan küy: — Meni ⱪutⱪuzƣaysǝn, i Huda! Sular jenimdin ɵtti;
Til Sangmesteren; til „Lillierne”; af David.
2 Turƣudǝk jay yoⱪ qongⱪur patⱪaⱪliⱪⱪa qɵküp kǝttim; Suning qongⱪur yerigǝ qüxüp kǝttim, Kǝlkün meni ƣǝrⱪ ⱪildi.
Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.
3 Pǝryadlirimdin ⱨalimdin kǝttim; Gallirim ⱪurup kǝtti; Hudayimƣa tǝlmürüp, kɵzümdin ketǝy dǝp ⱪaldim;
Jeg er sunken i Dybets Dynd, hvor man ej kan fæste Fod; jeg er kommen i Vandenes Dyb, og Strømmen overskyller mig.
4 Sǝwǝbsiz manga ɵq bolƣanlar qaqlirimdinmu kɵptur; Meni yoⱪatmaⱪqi bolƣanlar, Ⱪara qaplap mǝn bilǝn düxmǝnlixidiƣanlar küqlüktur; Xu qaƣda ɵzüm bulimiƣan nǝrsini ⱪayturimǝn.
Jeg er bleven træt af det, jeg har raabt, min Strube er hæs; mine Øjne ere fortærede, idet jeg venter paa min Gud.
5 I Huda, mening nadanliⱪim ɵzünggǝ ayan; Mening ⱪǝbiⱨliklirim Sǝndin yoxurun ǝmǝstur.
Flere end Haar paa mit Hoved ere de, som hade mig uden Aarsag; mægtige ere de, som søge at udrydde mig, mine Fjender uden Skel; jeg maa gengive det, jeg ikke har røvet.
6 Mening sǝwǝbimdin, i Rǝb, samawiy ⱪoxunlarning Sǝrdari bolƣan Pǝrwǝrdigar, Ɵzünggǝ umid baƣlap kütkǝnlǝr yǝrgǝ ⱪarap ⱪalmiƣay; I Israilning Hudasi, Ɵzüngni izdigüqilǝr mening sǝwǝbimdin xǝrmǝndǝ bolmiƣay;
Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig.
7 Qünki Seni dǝp mǝn rǝswaqiliⱪⱪa uqridim; Xǝrmǝndilik yüzümgǝ qaplandi.
Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, Herre Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.
8 Mǝn ɵz ⱪerindaxlirimƣa yat, Anamning baliliriƣa yaⱪa yurtluⱪ boldum.
Thi jeg bærer Forhaanelse for din Skyld; Skændsel har skjult mit Ansigt.
9 Qünki meni [muⱪǝddǝs] ɵyünggǝ bolƣan otluⱪ muⱨǝbbǝt qulƣuwalƣanidi; Sanga ⱨaⱪarǝt ⱪilƣanlarning ⱨaⱪarǝtlirimu mening üstümgǝ qüxti;
Jeg er bleven fremmed for mine Brødre og en Udlænding for min Moders Børn.
10 Mǝn yiƣlidim, jenim roza tutti, Bumu manga ǝyib dǝp ⱪaraldi.
Thi Nidkærhed for dit Hus har fortæret mig, og deres Forhaanelser, som dig forhaane, ere faldne paa mig.
11 Mǝn bɵzni kiyimim ⱪilip kiysǝm, Xuning bilǝn ularning sɵz-qɵqikigǝ ⱪaldim.
Og jeg græd min Sjæl ud under Faste; men det blev mig til Forhaanelser.
12 Xǝⱨǝr ⱪowuⱪida olturƣanlarning tǝnǝ gepigǝ ⱪaldim, Mǝyhorlarning nahxisining temisi boldum.
Og jeg brugte Sæk til mit Klædebon, og jeg blev dem til et Ordsprog.
13 Biraⱪ mǝn xǝpⱪitingni kɵrsǝtkǝn waⱪtingda duayimni sanga nixanlidim, i Pǝrwǝrdigar; I Huda, ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbitingning zorluⱪidin, Nijatliⱪ ixǝnqidǝ manga jawab bǝrgǝysǝn;
De, som sidde i Porten, snakke om mig, og de, som drikke stærk Drik, synge Viser om mig.
14 Meni patⱪaⱪliⱪtin ⱪutⱪuzuwalƣaysǝn, Meni qɵktürmigǝysǝn; Manga ɵqmǝn bolƣanlardin, Suning qongⱪur yeridin ⱪutuldurƣaysǝn;
Men jeg henflyr med min Bøn til dig, Herre! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld!
15 Kǝlkün suliriƣa meni ƣǝrⱪ ⱪildurmiƣaysǝn; Dengiz tǝglirigimu meni yutⱪuzmiƣaysǝn; [Tegi] yoⱪ ⱨangning meni ⱨap etip aƣzini yumuwelixiƣa yol ⱪoymiƣaysǝn!
Frels mig af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!
16 Duayimni ijabǝt ⱪilƣaysǝn, i Pǝrwǝrdigar, Qünki ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbiting yahxidur; Mol rǝⱨimdilliⱪing bilǝn manga yüzlǝngǝysǝn;
Lad Vandstrømmene ikke overskylle mig, ej heller Dybet sluge mig; lad og I ikke Hulen lukke sin Mund over mig!
17 Jamilingni ⱪulungdin yoxurmiƣaysǝn; Qünki beximƣa kün qüxti; Tezdin manga jawab bǝrgǝysǝn.
Bønhør mig, Herre! thi din Miskundhed er god; vend dit Ansigt til mig efter din store Barmhjertighed!
18 Jenimƣa yeⱪinlaxⱪaysǝn, Uningƣa ⱨǝmjǝmǝt-ⱪutⱪuzƣuqi bolƣaysǝn; Düxmǝnlirim aldida meni ⱨɵrlükkǝ qiⱪarƣaysǝn;
Og skjul ikke dit Ansigt for din Tjener; thi jeg er angest, skynd dig, bønhør mig!
19 Ɵzüng mening rǝswaliⱪta ⱨǝm ⱨɵrmǝtsizliktǝ ⱪalƣinimni, Ⱪandaⱪ ⱨaⱪarǝtlǝnginimni bilisǝn; Rǝⱪiblirimning ⱨǝmmisi Ɵzünggǝ ayandur.
Hold dig nær til min Sjæl, genløs den, udfri mig for mine Fjenders Skyld!
20 Ⱨaⱪarǝt ⱪǝlbimni parǝ ⱪildi; Mǝn ⱪayƣuƣa qɵmüp kǝttim; Azƣinǝ ⱨesdaxliⱪⱪa tǝlmürgǝn bolsammu, yoⱪ boldi; Tǝsǝlli bǝrgüqilǝrnimu izdidim, lekin birsinimu uqritalmidim.
Du kender min Forhaanelse og min Skam og min Skændsel; alle mine Modstandere ere aabenbare for dig.
21 Bǝrⱨǝⱪ, ular ozuⱪumƣa ɵt süyi, Ussuzluⱪumƣa sirkini bǝrdi.
Forhaanelse har brudt mit Hjerte, og jeg blev svag; og jeg ventede paa Medynk, men der var ingen, og paa Trøstere; men jeg fandt ikke nogen.
22 Ularning dastihini ɵzlirigǝ ⱪiltaⱪ, Ularning ⱨalawiti ⱪapⱪan bolƣay.
Og de gave mig Galde at æde og Eddike at drikke i min Tørst.
23 Kɵzliri torlixip kɵrmǝydiƣan bolup kǝtkǝy; Bǝl-putlirini titrǝkkǝ salƣaysǝn;
Deres Bord blive foran dem til en Strikke og til en Snare, naar de ere trygge.
24 Ⱪǝⱨringni ularning üstigǝ qüxürgǝysǝn, Ƣǝzipingning otliri ularƣa tutaxⱪay;
Lad deres Øjne formørkes, at de ikke se, og lad deres Lænder altid rave!
25 Ularning makani harabǝ bolƣay, Qedirliri qɵldǝrǝp ⱪalƣay;
Udøs din Harme over dem, og lad din brændende Vrede gribe dem!
26 Qünki ular Sǝn urƣanƣa tehimu ziyankǝxlik ⱪilmaⱪta; Sǝn zǝhimlǝndürgǝnlǝrning azabiƣa gǝp bilǝn azab ⱪoxmaⱪta.
Deres Bolig vorde øde; ingen være, som bor i deres Telte.
27 Ularning gunaⱨiƣa gunaⱨ ⱪoxⱪaysǝn, Ⱨǝⱪⱪaniyliⱪingning nesiwisigǝ ularni erixtürmigǝysǝn.
Thi de forfølge den, som du har slaget, og de fortælle om deres Pine, som du har saaret.
28 Ular ⱨayatliⱪ dǝptiridin ɵqürülgǝy; Ⱨǝⱪⱪaniylarning ⱪatariƣa pütülmigǝy.
Læg Skyld til deres Skyld, og lad dem ikke komme til din Retfærdighed!
29 Biraⱪ mǝn bolsam bir ezilgǝn dǝrdmǝn; Nijatliⱪing, i Huda, meni yuⱪiriƣa kɵtürüp ⱪutⱪuzƣay;
Lad dem udslettes af de levendes Bog, og lad dem ikke opskrives med de retfærdige!
30 Mǝn munajat oⱪup Hudaning namini mǝdⱨiyilǝymǝn; Tǝxǝkkürlǝr bilǝn uni uluƣlaymǝn;
Dog, jeg er elendig og har Smerte; Gud! lad din Frelse ophøje mig.
31 Bu bolsa Pǝrwǝrdigarni hursǝn ⱪilix üqün, Ɵküz tǝⱪdim ⱪilƣandin ǝwzǝldur; Münggüz-tuyaⱪliri saⱪ torpaⱪ bǝrgǝndinmu artuⱪtur.
Jeg vil love Guds Navn med Sang, og jeg vil storlig ære ham med Taksigelse.
32 Yawax mɵminlǝr buni kɵrüp huxal bolidu; Hudani izdigǝnlǝr — Ⱪǝlbinglar yengilinidu.
Og det skal bedre behage Herren end en ung Okse med Horn og Klove.
33 Qünki Pǝrwǝrdigar yoⱪsullarning iltijasini anglaydu, Ɵzigǝ tǝwǝ ǝsir ⱪilinƣanlarni u kǝmsitmǝydu;
De sagtmodige have set det, de skulle glæde sig; I, som søge Gud — og eders Hjerte leve op!
34 Asman-zemin Uni mǝdⱨiyilisun! Dengiz-okyanlar ⱨǝm ularda yürgüqi barliⱪ janiwarlar Uni mǝdⱨiyiligǝy!
Thi Herren hører de fattige og foragter ikke sin bundne.
35 Qünki Huda Zionni ⱪutⱪuzidu; Yǝⱨudaning xǝⱨǝrlirini ⱪayta bina ⱪilidu; Ular axu yǝrdǝ olturaⱪlixip, igilik tiklǝydu.
Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi!
36 Uning ⱪullirining nǝsilliri uningƣa miras bolidu, Uning namini sɵygǝnlǝr u yǝrlǝrdǝ makanlixidu.
Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.
