Zǝbur 68
1 Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup oⱪulsun dǝp, Dawut yazƣan küy-nahxa: — Huda ornidin turdi, düxmǝnlirini tiripirǝn ⱪiliwetidu! Uningƣa ɵqmǝnlǝr Uning aldidin bǝdǝr ⱪaqidu!
Til Sangmesteren. Af David. En Salme. En Sang.
2 Is-tütǝk uqurulƣandǝk, ularni uqurup yoⱪitisǝn, Mom otta eritilgǝndǝk, Rǝzillǝr Hudaning aldida ⱨalak bolidu.
Naar Gud staar op, da splittes hans Fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Aasyn,
3 Biraⱪ ⱨǝⱪⱪaniylar huxallinidu, Ular Huda aldida roⱨlinip, Tǝntǝnǝ ⱪilip xadlinidu.
som Røg henvejres, saa henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, gaar gudløse til Grunde for Guds Aasyn.
4 Hudaƣa küylǝr eytinglar, Uning namini nahxa ⱪilip yangritinglar; Qɵl-bayawanlarƣa Mingüqigǝ bir yolni kɵtürüp yasanglar; Uning nami «Yaⱨ»dur; Uning aldida xadlininglar.
Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Aasyn.
5 Yetimlarƣa ata bolƣuqi, Tul hotunlarning dǝwasini soriƣuqi, Ɵz muⱪǝddǝs makanida turƣan Hudadur.
Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Aasyn,
6 Huda ƣeriblarni ɵy-oqaⱪliⱪ ⱪilidu; U mǝⱨbuslarni awatliⱪⱪa qiⱪiridu; Lekin asiylarni ⱪaƣjiraⱪ yǝrdǝ ⱪalduridu.
faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,
7 I Huda, Ɵz hǝlⱪingning aldida mangƣiningda, Qɵl-bayawandin ɵtüp sǝpǝr ⱪilƣiningda, (Selaⱨ)
Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.
8 Hudaning ⱨuzuri aldida, Yǝni Israilning Hudasining ⱨuzuri aldida, Yǝr-jaⱨan tǝwrinip, Asmanlarmu yeƣin yaƣdurdi; Awu Sinay teƣimu tǝwrinip kǝtti.
Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen, (Sela) da rystede Jorden,
9 Sǝn, i Huda, Ɵz mirasing [bolƣan zemin-hǝlⱪ] üstigǝ hasiyǝtlik bir yamƣur yaƣdurdung; Ular ⱨalsizlanƣanda ularni küqlǝndürdüng.
ja, Himlen dryppede for Guds Aasyn, for Guds Aasyn, Israels Guds.
10 Sening baⱪⱪan padang u yǝrgǝ makanlaxti; Meⱨribanliⱪing bilǝn mɵminlǝr üqün tǝyyarliⱪ ⱪilding, i Huda!
Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;
11 Rǝb ǝmr ⱪildi; Uni jakarliƣuqi ⱪiz-ayallar nemidegǝn zor bir ⱪoxundur!
din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed.
12 «Padixaⱨlar ⱨǝm ⱪoxunliri bǝdǝr ⱪeqixti, bǝdǝr ⱪeqixti!» — [deyixti]; Ɵydǝ olturƣan ⱪiz-ayallar bolsa oljilarni bɵlixiwalidu;
Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:
13 Silǝr ⱪoy baⱪⱪanda padilar arisida yatⱪan bolsanglarmu, Zemininglar ǝmdi ⱪanatliriƣa kümüx sǝpkǝn, Pǝyliri parⱪiraⱪ altun bilǝn bezǝlgǝn pahtǝktǝk bolidu;
»Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.
14 Ⱨǝmmigǝ Ⱪadir Huda padixaⱨlarni zeminda tiripirǝn ⱪiliwǝtkǝndǝ, Yǝr Zalmon teƣidiki ⱪardǝk aⱪirip kǝtti.
Vil I da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.
15 Baxan teƣi ⱪudrǝtlik bir taƣ, Baxan teƣi egiz qoⱪⱪiliri kɵp bir taƣdur;
Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne paa Zalmon.«
16 Əy egiz qoⱪⱪiliⱪ taƣlar, Nemǝ üqün Huda Ɵz makani ⱪilixni haliƣan taƣⱪa ⱨǝsǝt bilǝn ⱪaraysilǝr? Dǝrwǝⱪǝ, Pǝrwǝrdigar xu taƣda mǝnggü turidu!
Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;
17 Hudaning jǝng ⱨarwiliri tümǝn-tümǝn, Milyon-milyondur; Rǝb ular arisida turidu; Sinay teƣidiki muⱪǝddǝs jayda turidu.
Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønsked til Bolig, hvor HERREN ogsaa vil bo for evigt?
18 Sǝn yuⱪiriƣa kɵtürüldung, Insanlarni tutⱪun ⱪilƣuqilarni Ɵzüng ǝsir ⱪilip elip kǝtting; Yaⱨ Huda ularning arisida turuxi üqün, Ⱨǝtta asiyliⱪ ⱪilƣanlar [arisida turuxi] üqünmu, Sǝn insan arisida turup iltipatlarni ⱪobul ⱪilding.
Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.
19 Rǝb mǝdⱨiyilǝnsun; Qünki U ⱨǝr küni yüklirimizni kɵtürmǝktǝ; Yǝni nijatliⱪimiz bolƣan Tǝngri! (Selaⱨ)
Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, ogsaa iblandt de genstridige, at du maatte bo der, HERRE, o Gud.
20 Bizning Tǝngrimiz birdinbir nijatkar Tǝngridur; Rǝbgǝ, yǝni Pǝrwǝrdigarƣila, ɵlümgǝ baƣliⱪ ixlar tǝwǝdur.
Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. (Sela)
21 Bǝrⱨǝⱪ, Huda Ɵz düxmǝnlirining bexini yaridu, Ɵz gunaⱨlirida dawamliⱪ ketiweridiƣanlarning qaqliⱪ kallisini U qaⱪidu.
En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.
22 Rǝb mundaⱪ dedi: «[Ɵz hǝlⱪimni] Baxan diyaridinmu, Dengizlarning qongⱪur jayliridinmu ⱪayturup kelimǝn;
Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.
23 Xundaⱪ ⱪilip [sǝn hǝlⱪim]ning puti ⱪanƣa, Yǝni düxmǝnliringning ⱪeniƣa milinidu, Itliringning tili buningdinmu nesiwisini [yalaydu]».
Herren har sagt: »Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,
24 Ular Sening mangƣanliringni kɵrdi, i Huda; Yǝni mening Ilaⱨim, mening Padixaⱨimning muⱪǝddǝs jayiƣa kirip mangƣanlirini kɵrdi;
at din Fod maa vade i Blod, dine Hundes Tunger faa del i Fjenderne.«
25 Aldingda munajatqilar, kǝyningdǝ qalƣuqilar mangdi, Otturisida dapqi ⱪizlar bar idi:
Se paa Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!
26 «Jamaǝtlǝrdǝ Huda Rǝbgǝ tǝxǝkkür-mǝdⱨiyǝ eytinglar, — I Israil bulaⱪliridin qiⱪⱪanlar!» — deyixti.
Sangerne forrest, saa de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:
27 U yǝrdǝ ularning baxlamqisi bolƣan kiqik Binyamin ⱪǝbilisi mangidu; Yǝⱨuda ǝmirliri, zor bir top adǝmlǝr, Zǝbulunning ǝmirliri, Naftalining ǝmirlirimu bar.
»Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!«
28 Sening Hudaying küqüngni buyrup bekitkǝn; Ɵzüng biz üqün ⱪilƣiningni mustǝⱨkǝmligǝysǝn, i Huda!
Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.
29 Yerusalemdiki muⱪǝddǝs ibadǝthanang wǝjidin, Padixaⱨlar Sanga atap ⱨǝdiyǝlǝrni elip kelidu;
Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!
30 Aⱨ, ⱨeliⱪi ⱪomuxluⱪtiki [yirtⱪuq] janiwarni, Küqlüklǝrning topini, Taipilǝrdiki torpaⱪlarnimu ǝyibligǝysǝn; Andin ularning ⱨǝrbiri kümüx tǝnggilǝrni ǝkilip Sanga tiz püküxidu; Uruxhumar hǝlⱪlǝrni tiripirǝn ⱪiliwǝtkǝysǝn!
For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.
31 Mɵtiwǝr ǝlqilǝr Misirdin kelidu, Efiopiyǝ bolsa Hudaƣa ⱪarap ⱪollirini tezdin kɵtüridu.
Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, saa de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!
32 I yǝr yüzidiki ǝl-yurtlar, Hudani nahxa bilǝn mǝdⱨiyilǝnglar; Rǝbni mǝdⱨiyilǝp küylǝrni eytinglar! (Selaⱨ)
De kommer med Olie fra Ægypten, Ætioperne iler til Gud med fulde Hænder.
33 Asmanlarning üstigǝ, Ⱪǝdimdin bar bolƣan asmanlarning üstigǝ Mingüqi toƣruluⱪ küy eytinglar! Mana, U awazini anglitidu, Uning awazi küqlüktur!
I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;
34 Hudani küqlük dǝp bilip jakarlanglar, Uning ⱨǝywisi Israil üstidǝ, Uning küqi bulutlarda turidu;
hyld ham, der farer frem paa Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.
35 I Huda, muⱪǝddǝs jayliringdin sürlük kɵrünisǝn! Israilning birdinbir Tǝngrisi! Hǝlⱪⱪǝ küq-ⱪudrǝt bǝrgüqi bolsa, Udur! Hudaƣa tǝxǝkkür-mǝdⱨiyǝ oⱪulsun!
Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne, frygtelig er Gud i sin Helligdom, Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!
