Zǝbur 64
1 Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup oⱪulsun dǝp, Dawut yazƣan küy: — I Huda, aⱨlirimni kɵtürgǝndǝ, meni angliƣaysǝn! Ⱨayatimni düxmǝnning wǝⱨxilikidin ⱪuƣdiƣaysǝn!
(Til sangmesteren. En salme af David.) Hør, o Gud, min røst, når jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;
2 Ⱪara niyǝtlǝrning yoxurun suyiⱪǝstliridin, Yamanliⱪ ǝyligüqi ⱪaƣa-ⱪuzƣunlardin aman ⱪilƣaysǝn.
skjul mig for Ugerningsmændenes Råd, for Udådsmændenes travle Hob.
3 Ular tillirini ⱪiliqtǝk ɵtkür bilidi; Mukǝmmǝl adǝmni yoxurun jaydin etix üqün, Ular oⱪini bǝtligǝndǝk zǝⱨǝrlik sɵzini tǝyyarlidi. Ular ⱪilqǝ ǝymǝnmǝy tuyuⱪsiz oⱪ qiⱪiridu.
der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord på Buen
for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.
5 Ular bǝtniyǝttǝ bir-birini riƣbǝtlǝndürüp, Yoxurun tuzaⱪ ⱪuruxni mǝsliⱨǝtlixip, «Bizni kim kɵrǝlǝytti?» — deyixmǝktǝ.
Ihærdigt lægger de onde Råd, skryder af, at de lægger Snarer siger: "Hvem skulde se os?"
6 Ular ⱪǝbiⱨlikkǝ intilip: — «Biz izdinip, ǝtrapliⱪ bir tǝdbir tepip qiⱪtuⱪ!» — dǝydu; Insanning iq-baƣri wǝ ⱪǝlbi dǝrwǝⱪǝ qongⱪur wǝ [bilip bolmas] bir nǝrsidur!
De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke - og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.
7 Lekin Huda ularƣa oⱪ atidu; Ular tuyuⱪsiz zǝhimlinidu.
Da rammer Gud dem med en Pil af Slaget rammes de brat;
8 Ular ɵz tili bilǝn putlixidu; Ularni kɵrgǝnlǝrning ⱨǝmmisi ɵzini neri tartidu.
han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster på Hovedet;
9 Ⱨǝmmǝ adǝmni ⱪorⱪunq basidu; Ular Hudaning ixlirini bayan ⱪilidu, Bǝrⱨǝⱪ, ular uning ⱪilƣanlirini oylinip sawaⱪ alidu.
alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Geming;
10 Ⱨǝⱪⱪaniylar Pǝrwǝrdigarda huxal bolup, Uningƣa tayinidu; Kɵngli durus adǝmlǝr roⱨlinip xadlinidu.
de retfærdige glædes i HERREN og lider på ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!
