Zǝbur 63
1 Dawut yazƣan küy (u Yǝⱨudadiki qɵl-bayawanda bolƣan qaƣda yezilƣan): — I Huda, Sǝn mening ilaⱨimdursǝn, Tǝxnaliⱪ bilǝn Seni izdidim! Mǝn ⱪurƣaⱪ, qangⱪaⱪ, susiz zeminda turup, Jenim Sanga intizar, ǝtlirim tǝlmürüp intilarki —
En Psalme af David, der han var i Judas Ørk.
2 Muⱪǝddǝs jayingda Sanga kɵz tikip ⱪariƣinimdǝk, Mǝn yǝnǝ zor ⱪudriting wǝ uluƣluⱪungni kɵrsǝm!
Gud! du er min Gud, jeg vil søge aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kød længes efter dig udi et tørt og vansmægtende Land, hvor intet Vand er.
3 Ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbiting ⱨayattinmu ǝzizdur; Lǝwlirim Seni mǝdⱨiyilǝydu;
Saaledes saa jeg dig i Helligdommen for at beskue din Magt og din Ære.
4 Xu sǝwǝbtin tirik bolsamla, Sanga tǝxǝkkür-mǝdⱨiyǝ oⱪuymǝn, Sening namingda ⱪollirimni kɵtürimǝn.
Thi din Miskundhed er bedre end Livet; mine Læber skulle prise dig.
5 Jenim nazunemǝtlǝrdin ⱨǝm mayliⱪ gɵxlǝrdin ⱪanaǝtlǝngǝndǝk ⱪanaǝtlǝndi; Aƣzim eqilip hux lǝwlirim Sanga mǝdⱨiyilǝrni yangritidu;
Saaledes vil jeg love dig i mine Livsdage; jeg vil opløfte mine Hænder i dit Navn.
6 Ornumda yetip Seni ǝsliginimdǝ, Tün keqilǝrdǝ Seni seƣinip oylinimǝn.
Min Sjæl skal mættes som af det fede og kraftige Maaltid, og min Mund skal love dig med frydefulde Læber.
7 Qünki Sǝn manga yardǝmdǝ bolup kǝlgǝnsǝn; Sening ⱪaniting sayisidǝ xad-huramliⱪta nahxilarni yangritimǝn.
Naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, vil jeg tænke paa dig i Nattevagterne.
8 Mening jenim Sanga qing qaplixip mangidu, Sening ong ⱪolung meni yɵlimǝktǝ.
Thi du har været min Hjælp, og under dine Vingers Skygge vil jeg synge med Fryd.
9 Biraⱪ jenimni yoⱪitixⱪa izdǝwatⱪanlar yǝr tǝktilirigǝ qüxüp ketidu.
Min Sjæl hang efter dig, din højre Haand holdt paa mig.
10 Ularning ⱪeni ⱪiliq tiƣida tɵkülidu, Ular qilbɵrilǝrgǝ yǝm bolidu.
Men de søge efter mit Liv til deres egen Ødelæggelse; de skulle komme i Jordens nederste Dybder.
11 Lekin padixaⱨ Hudadin xadlinidu; Uning nami bilǝn ⱪǝsǝm ⱪilƣanlarning ⱨǝmmisi roⱨlinip xadlinidu; Qünki yalƣan sɵzligüqilǝrning zuwani tuwaⱪlinidu.
Man skal give dem Sværdet i Vold, de skulle vorde Ræves Del. Men Kongen skal glædes i Gud; hver den, som sværger ved ham, skal rose sig; thi deres Mund skal stoppes, som tale Løgn.
