Zǝbur 6

1 Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup, tarliⱪ sazlar ⱨǝm sǝkkiz tarliⱪ arfa bilǝn oⱪulsun dǝp, Dawut yazƣan küy: — Pǝrwǝrdigar, ƣǝziping tutⱪanda meni ǝyiblimǝ; Ⱪǝⱨring kǝlgǝndǝ meni ǝdǝplimǝ.

Til Sangmesteren; med Strengeleg; til Skeminith; en Psalme af David. O Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme!

2 Manga xapaǝt ⱪilƣin, i Pǝrwǝrdigar, qünki mǝn zǝiplixip kǝttim; I Pǝrwǝrdigar, meni saⱪaytⱪin, qünki mening ustihanlirim wǝⱨimigǝ qüxti.

Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Ben skælve.

3 Mening jenim dǝⱨxǝtlik dǝkkǝ-dükkigǝ qüxti; I Pǝrwǝrdigar, ⱪaqanƣiqǝ xundaⱪ bolidu?

Og min Sjæl skælver saare: Men du, Herre! — hvor længe?

4 Yenimƣa ⱪayt, i Pǝrwǝrdigar, jenimni azad ⱪilƣaysǝn, Ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbiting üqün meni ⱪutⱪuzƣin.

Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld!

5 Qünki ɵlümdǝ bolsa Sanga seƣinixlar yoⱪ; Tǝⱨtisarada kim Sanga tǝxǝkkürlǝrni eytsun? (Sheol h7585)

Thi der er ingen Ihukommelse af dig i Døden; hvo vil takke dig i Dødsriget? (Sheol h7585)

6 Mening uⱨ tartixlirimdin maƣdurum ⱪalmidi; Tün boyi orun-kɵrpǝmni kɵlqǝk ⱪilimǝn; Yaxlirim bilǝn kariwitimni qɵktürimǝn.

Jeg er træt af mit Suk, jeg væder min Seng den ganske Nat; jeg gennembløder mit Leje med min Graad.

7 Dǝrdlǝrdin kɵzüm hirǝlixip kǝtti; Barliⱪ küxǝndilirim tüpǝylidin kɵzüm kardin qiⱪiwatidu.

Mit Øje er hentæret af Sorg; det er blevet gammelt for alle mine Fjenders Skyld.

8 I ⱪǝbiⱨlik ⱪilƣuqilar, ⱨǝmminglar mǝndin neri bolunglar; Qünki Pǝrwǝrdigar yiƣa awazimni anglidi.

Viger fra mig, alle I, som gøre Uret! thi Herren har hørt min Graads Røst.

9 Pǝrwǝrdigar tilawitimni anglidi; Pǝrwǝrdigar duayimni ijabǝt ⱪilidu;

Herren har hørt min ydmyge Begæring, Herren vil antage min Bøn.

10 Düxmǝnlirimning ⱨǝmmisi yǝrgǝ ⱪarap ⱪalidu, ular zor parakǝndiqilikkǝ duqar bolidu; Tuyuⱪsiz kǝynigǝ yenip hijalǝttǝ ⱪalidu.

Alle mine Fjender skulle blive til Skamme og skælve saare; de skulle vige tilbage, de skulle blive til Skamme i et Øjeblik.