< Zǝbur 58 >

1 Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup, «Ⱨalak ⱪilmiƣaysǝn» degǝn aⱨangda oⱪulsun dǝp, Dawut yazƣan «Mihtam» küyi: — I ⱪudrǝt igiliri, silǝr ⱨǝⱪiⱪǝtǝn adalǝtni sɵzlǝwatamsilǝr? I insan baliliri, adil ⱨɵküm qiⱪiramsilǝr?
(Til sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En miktam.) Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskenes Børn retfærdigt?
2 Yaⱪ, silǝr kɵnglünglǝrdǝ yamanliⱪ tǝyyarlaysilǝr; Yǝr yüzidǝ ɵz ⱪolunglar bilǝn ⱪilidiƣan zorawanliⱪni ɵlqǝwatisilǝr.
Nej, alle øver I Uret på Jord, eders Hænder udvejer Vold.
3 Rǝzillǝr anisining ⱪorsiⱪidila ezip ketidu; Ular tuƣulupla yoldin adixip, yalƣan sɵzlǝydu.
Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.
4 Ularning zǝⱨiri yilanning zǝⱨiridur; Ular ɵz ⱪuliⱪini pütük ⱪilƣan gas kobra yilandǝk,
Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre
5 Mǝyli yilanqilar xunqǝ qirayliⱪ seⱨirlisimu, U nǝy awaziƣa ⱪǝt’iy ⱪulaⱪ salmaydu.
og ikke vil høre på Tæmmerens Røst, på den kyndige Slangebesværger.
6 I Huda, ularning aƣzidiki qixlirini sunduruwǝtkǝysǝn! Muxu yax xirlarning tongkay qixlirini qeⱪiwǝtkǝysǝn, i Pǝrwǝrdigar!
Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;
7 Ular eⱪip kǝtkǝn sulardǝk ɵtüp kǝtkǝy; Ular oⱪlarni qǝnlǝp atⱪanda, Oⱪliri uqsiz bolup kǝtkǝy!
lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.
8 Ⱪululǝ yol mangƣanda izi yoⱪilip kǝtkǝndǝk, Ular yoⱪap kǝtsun; Ayalning qüxüp kǝtkǝn ⱨamilisidǝk, Ular kün kɵrmisun!
Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbårent Foster, der aldrig så Sol.
9 Ⱪazan yantaⱪlarning issiⱪini sǝzgüqǝ, (Mǝyli ular yumran peti, yaki ot tutaxⱪan bolsun) U ularni tozutiwetidu.
Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede
10 Ⱨǝⱪⱪaniy adǝm [Hudaning] intiⱪamini kɵrgǝndǝ huxal bolidu; Ɵz izlirini rǝzillǝrning ⱪenida yuyidu.
Den retfærdige glæder sig, når han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod;
11 Xunga adǝmlǝr: «Dǝrwǝⱪǝ, ⱨǝⱪⱪaniylar üqün in’am bardur; Dǝrwǝⱪǝ yǝr yüzidǝ ⱨɵküm yürgüzgüqi bir Huda bardur» — dǝydu.
Og Folk skal sige: "Den retfærdige får dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer på Jord!"

< Zǝbur 58 >