< Zǝbur 47 >
1 Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup oⱪulsun dǝp, Koraⱨning oƣulliri üqün yezilƣan küy: — Barliⱪ ⱪowmlar, Hudani alⱪixlanglar! Uningƣa yuⱪiri awazinglar bilǝn huxalliⱪ tǝntǝnisini yangritinglar!
(Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud!
2 Qünki Ⱨǝmmidin Aliy Bolƣuqi, Pǝrwǝrdigar, dǝⱨxǝtlik wǝ ⱨǝywǝtliktur, Pütkül jaⱨanni soriƣuqi büyük Padixaⱨtur.
Thi HERREN, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden.
3 U bizgǝ hǝlⱪlǝrni boysundurup, Bizni ǝl-millǝtlǝr üstigǝ ⱨakim ⱪilidu.
Han bøjede Folkefærd under os og Folkeslag under vor Fod;
4 U biz üqün mirasimizni tallap, Yǝni Ɵzi sɵygǝn Yaⱪupning pǝhri bolƣan zeminni bekitip bǝrdi. (Selaⱨ)
han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. (Sela)
5 Huda tǝntǝnǝ sadasi iqidǝ, Pǝrwǝrdigar sunay sadasi iqidǝ yuⱪiriƣa kɵtürüldi;
Gud steg op under Jubel, HERREN under Homets Klang.
6 Hudaƣa nahxa-küy eytinglar, nahxa-küy eytinglar! Padixaⱨimizƣa nahxa-küy eytinglar, nahxa-küy eytinglar!
Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge;
7 Huda pütkül jaⱨanning padixaⱨidur; Zeⱨninglar bilǝn uningƣa nahxa-küy eytinglar!
thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud.
8 Huda ǝllǝr üstidǝ ⱨɵküm süridu; U Ɵzining pak-muⱪǝddǝslikining tǝhtidǝ olturidu.
Gud har vist, han er Folkenes Konge, på sin hellige Trone har Gud taget Sæde.
9 Əl-yurtlarning kattiliri jǝm bolup, Ibraⱨimning Hudasining hǝlⱪigǝ ⱪoxuldi; Qünki jaⱨandiki barliⱪ ⱪalⱪanlar Hudaƣa tǝwǝdur; U nǝⱪǝdǝr aliydur!
Folkenes Stormænd samles med Folket, der tilhører Abrahams Gud; thi Guds er Jordens Skjolde, højt ophøjet er han!