< Zǝbur 45 >
1 Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup, «Nilupǝrlǝr» degǝn aⱨangda oⱪulsun dǝp, Koraⱨning oƣulliriƣa tapxurulƣan, «sɵyümlük yar üqün» degǝn «Masⱪil» munajat-nahxa: — Ⱪǝlbimdin güzǝl ix toƣrisida sɵzlǝr urƣup qiⱪmaⱪta; Padixaⱨⱪa beƣixliƣan munajitimni eytimǝn; Tilim goya maⱨir xairning ⱪǝlimidur;
Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; af Koras Børn; en Undervisning; en Sang om Kærlighed.
2 Insan baliliri iqidǝ sǝn ǝng güzǝldursǝn; Lǝwliring xapaǝt bilǝn toldurulƣandur; Xunga Huda sanga mǝnggügǝ rǝⱨmǝt ⱪildi.
Mit Hjerte udgyder en god Tale; jeg siger: Mine Idrætter gælde Kongen; min Tunge er en Hurtigskrivers Pen.
3 I büyük bolƣuqi, Ⱪiliqingni asⱪin yeningƣa, Ⱨǝywiting wǝ xanu-xǝwkiting bilǝn!
Du er meget dejligere end Menneskens Børn, Ynde er udgydt paa dine Læber, derfor velsignede Gud dig evindelig.
4 Ⱨǝⱪiⱪǝt, kǝmtǝrlik ⱨǝm adalǝtni alƣa sürüxkǝ atlanƣiningda, Xanu-xǝwkǝt iqidǝ ƣǝlibǝ bilǝn alƣa bas! Xuning bilǝn ong ⱪolung ɵzünggǝ karamǝt ⱪorⱪunqluⱪ ixlarni kɵrsitidu!
Bind dit Sværd ved din Side, du vældige! i din Majestæt og din Herlighed;
5 Sening oⱪliring ɵtkürdur, Ular padixaⱨning düxmǝnlirining yürikigǝ sanjilidu; Pütün ǝllǝr ayiƣingƣa yiⱪitilidu.
og vær lykkelig i din Herlighed, far frem for Sandhed og Mildhed med Retfærdighed, og din højre Haand skal lære dig forfærdelige Ting.
6 Sening tǝhting, i Huda, ǝbǝdil’ǝbǝdliktur; Padixaⱨliⱪingdiki Xaⱨanǝ ⱨasang, adalǝtning ⱨasisidur.
Dine Pile ere skærpede; Folkene skulle falde under dig, Kongens Fjenders Hjerte rammes.
7 Sǝn ⱨǝⱪⱪaniyliⱪni sɵyüp, rǝzillikkǝ nǝprǝtlinip kǝlgǝnsǝn; Xunga Huda, yǝni sening Hudaying, seni ⱨǝmraⱨliringdin üstün ⱪilip xadliⱪ meyi bilǝn mǝsiⱨ ⱪildi.
Gud! din Trone bliver evindelig og altid, dit Riges Spir er Rettens Spir.
8 Sening kiyimliringdin murmǝkki, muǝttǝr wǝ darqin ⱨidi kelidu; Pil qixi sarayliridiki sazǝndilǝrning tarliⱪ sazliri seni hursǝn ⱪilidu.
Du elsker Retfærdighed og hader Ugudelighed; derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.
9 Padixaⱨlarning mǝlikiliri ⱨɵrmǝtlik kenizǝkliringning ⱪatarididur; Hanixing Ofirdiki sap altun [zibu-zinǝtlǝrni] taⱪap ong ⱪolungda turidu;
Alle dine Klæder dufte af Myrra og Aloe og Kasia; du gaar ud af de Elfenbens Paladser fra dem, som have glædet dig.
10 «Angliƣin, i ⱪizim, kɵrgin, sɵzlirimgǝ ⱪulaⱪ salƣin; Ɵz ⱪǝbilǝng wǝ ata jǝmǝtingni untup ⱪal!
Kongedøtre ere iblandt dine Herligheder; Dronningen staar ved din højre Haand i Guld fra Ofir.
11 Xuning bilǝn padixaⱨ güzǝl jamalingƣa mǝptun bolidu; U sening hojang, sǝn uningƣa sǝjdǝ ⱪil».
Hør, Datter! og se til og bøj dit Øre og glem dit Folk og din Faders Hus!
12 Tur xǝⱨirining ⱪizi [aldingda] sowƣa bilǝn ⱨazir bolidu; Halayiⱪ arisidiki baylar sening xapaitingni kütidu;
saa skal Kongen faa Lyst til din Skønhed; thi han er din Herre, og du skal tilbede ham.
13 Xaⱨanǝ ⱪizning iqki dunyasi pütünlǝy parlaⱪtur, Uning kiyimlirimu zǝr bilǝn kǝxtilǝngǝn;
Og Tyrus's Datter skal komme med Skænk og bede ydmygeligt for dit Ansigt: De rige iblandt Folket.
14 U kǝxtilik kiyimlǝr bilǝn padixaⱨning ⱨuzuriƣa kǝltürülidu; Kǝynidin uningƣa ⱪoldax kenizǝklǝrmu billǝ yeningƣa elip kelinidu;
Kongedatteren derinde er aldeles herlig, hendes Klæder ere af Gyldenstykke.
15 Ular huxal-huram, xadliⱪ iqidǝ baxlap kelinidu; Ular birliktǝ padixaⱨning ordisiƣa kirixidu.
Hun føres frem for Kongen i stukne Klæder; Jomfruerne, hendes Veninder, gaa efter hende, de føres ind til dig.
16 «Ata-bowiliringning orniƣa oƣulliring qiⱪidu; Sǝn ularni pütkül jaⱨanƣa ⱨakim ⱪilisǝn.
De føres frem med Glæde og Fryd, de komme i Kongens Palads.
17 Mǝn sening namingni ǝwladdin-ǝwladⱪa yad ǝtküzimǝn; Xunglaxⱪa barliⱪ ⱪowmlar seni ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ mǝdⱨiyilǝydu».
Dine Sønner skulle være i dine Fædres Sted, dem skal du sætte til Fyrster paa den hele Jord. Jeg vil lade dit Navn ihukommes iblandt alle Slægter; derfor skulle Folkene love dig evindelig og altid.