Zǝbur 41
1 Nǝƣmiqilǝrning bexiƣa tapxurulup oⱪulsun dǝp, Dawut yazƣan küy: — Ƣerib-ajizlarƣa ƣǝmhorluⱪ ⱪilƣan kixi nǝⱪǝdǝr bǝhtlik-ⱨǝ! Eƣir künlǝrdǝ Pǝrwǝrdigar uningƣa panaⱨ bolidu.
Til Sangmesteren. En Salme af David.
2 Pǝrwǝrdigar uni ⱪoƣdap, uni aman saⱪlaydu; U zeminda turup bǝhtiyar yaxaydu; Sǝn uni düxmǝnlirining ihtiyariƣa qüxürmǝysǝn!
Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN paa Ulykkens Dag;
3 Orun tutup zǝiplixip yatⱪinida, Pǝrwǝrdigar uningƣa dǝrman bolidu; Sǝn uning yatⱪan orun-kɵrpilirini raslap tüzǝxtürüp turisǝn.
HERREN vogter ham, holder ham i Live, det gaar ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.
4 Mǝn iltija ⱪilip: — «I Pǝrwǝrdigar, manga meⱨribanliⱪ kɵrsǝtkǝysǝn, Jenimƣa xipaliⱪ bǝrgǝysǝn; Qünki mǝn aldingda gunaⱨ ⱪildim» — dedim.
Paa Sottesengen staar HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.
5 Düxmǝnlirim mǝn toƣruluⱪ: — «U ⱪaqanmu ɵlüp, nami-nǝsli ⱪurup ketǝr?» — dǝp manga yamanliⱪ tilǝydu.
Saa siger jeg da: Vær mig naadig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!
6 Birsi meni kɵrgili kǝlgǝn bolsa, U aldamqi sɵzlǝrni ⱪilidu; Ular kǝynimdin kɵnglidǝ xumluⱪ toplap, Andin sirtlarƣa qiⱪip xu ixlarni tarⱪitip po atidu;
Mine Fjender ønsker mig ondt: »Hvornaar mon han dør og hans Navn udslettes?«
7 Manga ɵq bolƣanlarning ⱨǝmmisi manga ⱪarita ɵzara kusurlixidu, Ular manga ziyankǝxlik ⱪǝstidǝ bolidu.
Kommer en i Besøg, saa fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler paa ondt, og saa gaar han bort og taler derom.
8 Ular: «Uning bexiƣa jin-xǝytandin bir kesǝl qaplaxti; Əmdi u orun tutup yetip ⱪaldi; U ⱪaytidin turalmaydu» — deyixidu.
Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det gaar mig ilde:
9 Ⱨǝtta sirdixim dǝp ixǝngǝn ⱪǝdinas dostum, Mǝn bilǝn ⱨǝmdastihan bolup tuzumni yegǝnmu manga put atti.
»En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der — kommer aldrig op!«
10 Biraⱪ Sǝn Pǝrwǝrdigar, manga rǝⱨim ⱪilƣaysǝn; Düxmǝnlirimdin intiⱪam elixⱪa, Meni turƣuzƣaysǝn;
Endog min Ven, som jeg stolede paa, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.
11 Düxminimning üstümdin ƣǝlibǝ ⱪilip xadlanmiƣinidin, Seni mǝndin sɵyünidu, dǝp bilimǝn.
Men du, o HERRE, vær mig naadig og rejs mig, saa jeg kan øve Gengæld imod dem.
12 Biraⱪ manga kǝlsǝk, durus bolƣanliⱪimdin, sǝn meni yɵlǝysǝn; Sǝn meni mǝnggü Ɵz ⱨuzurungda ⱪǝd kɵtürütküzüp turƣuzisǝn.
Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.
13 Israilning Hudasi Pǝrwǝrdigarƣa ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ tǝxǝkkür-mǝdⱨiyǝ ⱪayturulƣay! Amin! Amin!
Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig staa for dit Aasyn til evig Tid. Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!
