< Zǝbur 33 >
1 Əy ⱨǝⱪⱪaniylar, Pǝrwǝrdigar üqün tǝntǝnǝ ⱪilinglar! Mǝdⱨiyilǝx duruslar üqün güzǝl ixtur.
Jubler i Herren, I retfærdige, for de oprigtige sømmer sig Lovsang;
2 Rawab bilǝn Pǝrwǝrdigarni mǝdⱨiyilǝnglar; Ontarƣa tǝngkǝx bolup, uningƣa küylǝrni eytinglar.
lov HERREN med Citer, tak ham til tistrenget Harpe;
3 Uningƣa atap yengi bir munajat-nahxini eytinglar; Maⱨirliⱪ bilǝn qelip, awazinglarni yuⱪiri yangritinglar.
en ny Sang synge I ham, leg lifligt på Strenge til Jubelråb!
4 Qünki Pǝrwǝrdigarning sɵzi bǝrⱨǝⱪtur; Uning barliⱪ ixliri wǝdilirigǝ sadaⱪǝtliktur.
Thi sandt er HERRENs Ord, og al hans Gerning er trofast;
5 U ⱨǝⱪⱪaniyǝt ⱨǝm adalǝtni yahxi kɵrgüqidur; Yǝr-zemin Pǝrwǝrdigarning meⱨribanliⱪi bilǝn tolƣandur.
han elsker Retfærd og Ret, af HERRENs Miskundhed er Jorden fuld.
6 Pǝrwǝrdigarning sɵzi bilǝn asmanlar yaritilƣan, Uning aƣzidiki nǝpǝs bilǝn ularning barliⱪ ⱪoxunlirimuyaritilƣandur;
Ved HERRENs Ord blev Himlen skabt og al dens Hær ved hans Munds Ånde.
7 U dengizdiki sularni bir yǝrgǝ yiƣip dɵwilǝydu; U okyanlarni ambarlar iqidǝ saⱪlap turidu;
Som i Vandsæk samled han Havets Vand, lagde Dybets Vande i Forrådskamre.
8 Pütkül yǝr yüzidikilǝr Pǝrwǝrdigardin ǝymǝnsun; Dunyadiki pütün jan igiliri Uningdin ⱪorⱪup, ⱨɵrmǝtlisun;
Al Jorden skal frygte for HERREN, Alverdens Beboere skælve for ham;
9 Qünki Uning bir sɵzi bilǝnla ix püttürülgǝnidi; Uning bir ǝmri bilǝnla degǝnliri bǝrpa ⱪilinƣanidi.
thi han talede, så skete det, han bød, så stod det der.
10 Pǝrwǝrdigar ǝllǝrning pilanini tosiwetidu; U ⱪowmlarning hiyallirini bikar ⱪiliwetidu.
HERREN kuldkasted Folkenes Råd, gjorde Folkeslags Tanker til intet;
11 Pǝrwǝrdigarning nǝsiⱨǝti mǝnggügǝ turidu; Ⱪǝlbidiki oyliri dǝwrdin-dǝwrgǝ ixⱪa axurulidu.
HERRENs Råd står fast for evigt, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
12 «Pǝrwǝrdigar bizning Hudayimizdur» dǝydiƣan ⱪowm bǝhtliktur! Yǝni Ɵz mirasi boluxⱪa talliƣan hǝlⱪ bǝhtliktur!
Saligt det Folk, der har HERREN til Gud, det Folkefærd, han valgte til Arvelod!
13 Pǝrwǝrdigar ǝrxtin yǝrgǝ nǝzǝr salidu, U pütkül insanlarni kɵrüp turidu.
HERREN skuer fra Himlen, ser på alle Menneskens Børn;
14 Turalƣusidin yǝr yüzidikilǝrning ⱨǝmmisigǝ ⱪaraydu;
fra sit Højsæde holder han Øje med alle, som bor på Jorden;
15 U ularning ⱨǝrbirining ⱪǝlblirini Yasiƣuqidur; Ularning barliⱪ ixlirini dǝngsǝp qiⱪⱪuqidur.
han, som danned deres Hjerter til Hobe, gennemskuer alt deres Værk.
16 Padixaⱨ bolsa ⱪoxunlirining kɵplüki bilǝn ƣalib bolalmaydu; Palwan ɵzining zor küqi bilǝn ɵzini ⱪutⱪuzalmaydu;
Ej frelses en Konge ved sin store Stridsmagt, ej fries en Helt ved sin store Kraft;
17 Tolparƣa tayinip hǝwp-hǝtǝrdin ⱪutⱪuzulux biⱨudiliktur, U zor küqi bilǝn ⱨeqkimni ⱪutⱪuzalmaydu;
til Frelse slår Stridshesten ikke til, trods sin store Styrke redder den ikke.
18 Mana, ularning jenini ɵlümdin ⱪutⱪuzux üqün, Ⱪǝⱨǝtqiliktǝ ularni ⱨayat saⱪlax üqün, Pǝrwǝrdigarning kɵzi Ɵzidin ǝyminidiƣanlarning üstidǝ turidu, Ɵzining ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbitigǝ ümid baƣliƣanlarning üstidǝ turidu.
Men HERRENs Øje ser til gudfrygtige, til dem, der håber på Nåden,
for at fri deres Sjæl fra Døden og holde dem i Live i Hungerens Tid.
20 Bizning jenimiz Pǝrwǝrdigarƣa tǝlmüridu; Bizning yardǝmqimiz, Bizning ⱪalⱪinimiz U bolidu.
På HERREN bier vor Sjæl, han er vor Hjælp og vort Skjold;
21 Xunga Uning bilǝn ⱪǝlbimiz xadlinip ketidu; Qünki Uning muⱪǝddǝs namiƣa tayinip ixǝnduⱪ.
thi vort Hjerte glæder sig i ham, vi stoler på hans hellige Navn.
22 I Pǝrwǝrdigar, biz Sangila ümid baƣliƣinimizdǝk, Sening ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbitingmu üstimizdǝ bolƣay!
Din Miskundhed være over os, HERRE, såsom vi håber på dig.