Zǝbur 3
1 Dawut ɵz oƣli Abxalomdin ⱪeqip yürgǝn künlǝrdǝ yazƣan küy: — I Pǝrwǝrdigar, meni ⱪistawatⱪanlar nǝⱪǝdǝr kɵpiyip kǝtkǝn, Mǝn bilǝn ⱪarxilixiwatⱪanlar nemidegǝn kɵp!
(En Salme af David, da han flygtede for sin søn Absalom.) HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,
2 Nurƣunlar mǝn toƣruluⱪ: — «Hudadin uningƣa ⱨeq nijat yoⱪtur!» deyixiwatidu. (Selaⱨ)
mange, som siger om min Sjæl: "Der er ingen Frelse for ham hos Gud!" (Sela)
3 Biraⱪ Sǝn, i Pǝrwǝrdigar, ǝtrapimdiki ⱪalⱪandursǝn; Xan-xǝripim ⱨǝm beximni yɵligüqidursǝn!
Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.
4 Awazim bilǝn mǝn Pǝrwǝrdigarƣa nida ⱪilimǝn, U muⱪǝddǝs teƣidin ijabǝt beridu. (Selaⱨ)
Jeg råber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
5 Mǝn bolsam yattim, uhlidim; Oyƣandim, qünki Pǝrwǝrdigar manga yar-yɵlǝk bolidu.
Jeg lagde mig og sov ind, jeg vågned, thi HERREN holder mig oppe.
6 Meni ⱪorxap sǝp tüzgǝn tümǝnligǝn adǝmlǝr bolsimu, Mǝn ulardin ⱪorⱪmaymǝn!
Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
7 I Pǝrwǝrdigar, ornungdin tur! Meni ⱪutⱪuz, i Hudayim! Mening barliⱪ düxmǝnlirimning tǝstikigǝ salƣaysǝn; Rǝzillǝrning qixlirini qeⱪiwǝtkǝysǝn!
Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du på Kind, du brød de gudløses Tænder!
8 Nijatliⱪ bolsa Pǝrwǝrdigardindur; Bǝrikiting Ɵz hǝlⱪingdǝ bolsun! (Selaⱨ)
Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! (Sela)
