Zǝbur 26

1 Dawut yazƣan küy: — Mǝn üqün ⱨɵküm qiⱪarƣaysǝn, i Pǝrwǝrdigar; Qünki mǝn ɵz durusluⱪumda turup mangdim; Mǝn Pǝrwǝrdigarƣa tayinip kǝlgǝnmǝn; Mǝn teyilip kǝtmǝymǝn.

(Af David.) Skaf mig ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler på HERREN uden at vakle.

2 Meni sinap baⱪⱪaysǝn, i Pǝrwǝrdigar, meni tǝkxürüp baⱪⱪin; Wijdanimni, ⱪǝlbimni tawliƣaysǝn;

Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;

3 Qünki ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbitingni kɵz aldimda tutⱪanmǝn; Mǝn ⱨǝⱪiⱪitingni ɵzümgǝ yetǝkqi ⱪilip mangdimmǝn.

thi din Miskundhed står mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.

4 Mǝn yalƣanqilar bilǝn ⱨǝmdastihan olturmidim; Sahtipǝzlǝrgǝ ⱨǝmraⱨ boluxⱪa kirmǝymǝn.

Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.

5 Yamanliⱪ ⱪilƣuqilar jamaitidin yirginimǝn; Rǝzillǝr bilǝnmu olturmaymǝn.

Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.

6 Ⱪollirimni gunaⱨsizliⱪta yuyimǝn; Xunda, ⱪurbangaⱨingni aylinip yürǝlǝymǝn.

Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,

7 Wǝ ⱨǝm tǝxǝkkürlǝrni anglitimǝn; Barliⱪ karamǝtliringni jakarlaymǝn.

for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.

8 I Pǝrwǝrdigar, makaning bolƣan ɵyni, Xan-xǝriping turƣan jayni sɵyüp kǝldim;

HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.

9 Jenimni gunaⱨkarlar bilǝn, Ⱨayatimni ⱪanhorlar bilǝn billǝ elip kǝtmigǝysǝn;

Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,

10 Ularning ⱪolida suyiⱪǝstlǝr bardur, Ong ⱪoli parilǝrgǝ toldi.

i hvis Hænder er Skændselsdåd, hvis højre er fuld af Bestikkelse.

11 Mǝn bolsam, durusluⱪumda mengip yüriwerimǝn; Meni ⱨɵrlükkǝ qiⱪirip ⱪutⱪuzƣaysǝn, Manga meⱨir-xǝpⱪǝt kɵrsǝtkǝysǝn.

Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig nådig!

12 Putum bolsa tüptüz jayda turidu; Jamaǝtlǝr arisida turup Pǝrwǝrdigarƣa tǝxǝkkür-mǝdⱨiyilǝr ⱪayturimǝn.

Min Fod står på den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.