Zǝbur 26

1 Dawut yazƣan küy: — Mǝn üqün ⱨɵküm qiⱪarƣaysǝn, i Pǝrwǝrdigar; Qünki mǝn ɵz durusluⱪumda turup mangdim; Mǝn Pǝrwǝrdigarƣa tayinip kǝlgǝnmǝn; Mǝn teyilip kǝtmǝymǝn.

Af David. Herre! skaf mig Ret, thi jeg har vandret i min Uskyldighed; og jeg forlader mig paa Herren, jeg skal ikke snuble.

2 Meni sinap baⱪⱪaysǝn, i Pǝrwǝrdigar, meni tǝkxürüp baⱪⱪin; Wijdanimni, ⱪǝlbimni tawliƣaysǝn;

Prøv mig, Herre! og forsøg mig, lutre mine Nyrer og mit Hjerte;

3 Qünki ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbitingni kɵz aldimda tutⱪanmǝn; Mǝn ⱨǝⱪiⱪitingni ɵzümgǝ yetǝkqi ⱪilip mangdimmǝn.

thi din Miskundhed er for mine Øjne, og jeg vandrer i din Sandhed.

4 Mǝn yalƣanqilar bilǝn ⱨǝmdastihan olturmidim; Sahtipǝzlǝrgǝ ⱨǝmraⱨ boluxⱪa kirmǝymǝn.

Jeg sidder ikke hos falske Folk og kommer ikke hos underfundige.

5 Yamanliⱪ ⱪilƣuqilar jamaitidin yirginimǝn; Rǝzillǝr bilǝnmu olturmaymǝn.

Jeg hader de ondes Forsamling og sidder ikke hos de ugudelige.

6 Ⱪollirimni gunaⱨsizliⱪta yuyimǝn; Xunda, ⱪurbangaⱨingni aylinip yürǝlǝymǝn.

Jeg tor mine Hænder i Uskyldighed og holder mig omkring dit Alter, Herre!

7 Wǝ ⱨǝm tǝxǝkkürlǝrni anglitimǝn; Barliⱪ karamǝtliringni jakarlaymǝn.

for at lade mig høre med Taksigelses Røst og for at fortælle alle dine underfulde Gerninger.

8 I Pǝrwǝrdigar, makaning bolƣan ɵyni, Xan-xǝriping turƣan jayni sɵyüp kǝldim;

Herre! jeg elsker dit Hus's Bolig og din Æres Tabernakels Sted.

9 Jenimni gunaⱨkarlar bilǝn, Ⱨayatimni ⱪanhorlar bilǝn billǝ elip kǝtmigǝysǝn;

Bortryk ikke min Sjæl med Syndere, eller mit Liv med blodgerrige Folk,

10 Ularning ⱪolida suyiⱪǝstlǝr bardur, Ong ⱪoli parilǝrgǝ toldi.

i hvis Hænder der er Skændsel, og hvis højre Haand er fuld af Skænk.

11 Mǝn bolsam, durusluⱪumda mengip yüriwerimǝn; Meni ⱨɵrlükkǝ qiⱪirip ⱪutⱪuzƣaysǝn, Manga meⱨir-xǝpⱪǝt kɵrsǝtkǝysǝn.

Men jeg vil vandre i min Uskyldighed; forløs mig og vær mig naadig!

12 Putum bolsa tüptüz jayda turidu; Jamaǝtlǝr arisida turup Pǝrwǝrdigarƣa tǝxǝkkür-mǝdⱨiyilǝr ⱪayturimǝn.

Min Fod staar paa det jævne; i Forsamlinger vil jeg love Herren.