Zǝbur 23

1 Dawut yazƣan küy: — Pǝrwǝrdigar meni baⱪⱪuqi Padiqimdur, Moⱨtaj ǝmǝsmǝn ⱨeq nǝrsigǝ;

En Psalme af David. Herren er min Hyrde, mig skal intet fattes.

2 U meni yumran qɵplǝrdǝ yatⱪuzup dǝm aldurar; Tinq aⱪidiƣan sularni boylitip baⱪidu;

Han lader mig ligge i skønne Græsgange; han leder mig til de stille rindende Vande.

3 U wujudumni yengilaydu; U ⱨǝⱪⱪaniyliⱪ yolida Ɵz nami üqün yetǝklǝydu;

Han vederkvæger min Sjæl; han fører mig paa Retfærdigheds Veje for sit Navns Skyld.

4 Ⱨǝtta mǝn ɵlüm sayisi bolƣan jilƣidin ɵtsǝmmu, Ⱨeq yamanliⱪtin ⱪorⱪmaymǝn; Qünki Sǝn mǝn bilǝn billidursǝn; Sening ⱨasang ⱨǝm tayiⱪing manga tǝsǝllidur.

Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for ondt, thi du er med mig; din Kæp og din Stav, de skulle trøste mig.

5 Meni har ⱪilƣuqilarning kɵz aldida manga kǝng dastihan salisǝn; Mening beximni may bilǝn mǝsiⱨ ⱪilisǝn; Ⱪǝdǝⱨim taxidu;

Du bereder et Bord for mig over for mine Fjender; du har salvet mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over.

6 Bǝrⱨǝⱪ, barliⱪ künlirimdǝ yahxiliⱪ wǝ ɵzgǝrmǝs xǝpⱪǝt manga ǝgixip ⱨǝmraⱨ bolidu; Mǝnggüdin-mǝnggügǝ Pǝrwǝrdigarning dǝrgaⱨida yaxaymǝn!

Ikkun godt og Miskundhed skal følge mig alle mine Livsdage, og jeg skal blive i Herrens Hus igennem lange Tider.