Zǝbur 17
1 Dawutning duasi: — Ⱨǝⱪⱪaniy tǝlǝpni angla, i Pǝrwǝrdigar, mening nidayimƣa kɵngül ⱪoyƣin; Mening duayimƣa ⱪulaⱪ salƣin, U yalƣanqi lǝwlǝrdin qiⱪⱪan ǝmǝs.
(En bøn af David.) HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!
2 Ⱨuzurungdin ⱨɵkümüm qiⱪirilƣay! Kɵzüng nemǝ durus ikǝnlikini pǝrⱪ ǝtkǝy!
Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.
3 Sǝn mening ⱪǝlbimni siniƣansǝn, Sǝn keqidimu manga yeⱪinlixip kɵzǝtting; Sǝn meni tawlap kɵzüngdin kǝqürdingsǝn, Meningdin ⱨeqbir sǝwǝnlik tapalmiding; Kɵnglümdǝ: Aƣzim itaǝtsizlik ⱪilmisun! — dǝp niyǝt ⱪildim.
Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
4 Adǝm balilirining ⱨayattiki ixlirida, Lǝwliringdin qiⱪⱪan sɵzlǝr bilǝn zorawanlarning yolliridin ɵzümni neri ⱪildim.
Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;
5 Mening ⱪǝdǝmlirim yolliringdin qiⱪmiƣan, Putlirim teyilip kǝtmigǝn.
mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.
6 Mǝn Sanga iltija ⱪildim, Qünki tilǝklirimni ijabǝt ⱪilisǝn, i Tǝngrim; Manga ⱪulaⱪ salƣin, Sɵzlirimni angliƣin.
Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!
7 I, Ɵzünggǝ tayanƣanlarni ⱪarxi qiⱪⱪuqilardin ong ⱪolung bilǝn Ⱪutⱪuzƣuqi, Karamǝtliringni kɵrsitip, ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbitingni ayan ⱪilƣaysǝn!
Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!
8 Meni kɵz ⱪariquⱪungdǝk saⱪliƣaysǝn; Ⱪanatliring sayisidǝ meni yoxurƣaysǝn;
Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
9 Meni bulimaⱪqi bolƣan rǝzil adǝmlǝrdin, Meni ⱪorxiwalƣan ǝxǝddiy küxǝndilirimdin yoxurƣin;
for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
10 Ularning baƣrini may ⱪaplap, ⱪetip kǝtkǝn; Ularning eƣizliri tǝkǝbburlarqǝ sɵzlǝydu;
de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.
11 Ular yolimizni toriwelip, Bizni yǝrgǝ uruxⱪa kɵzini alaytip,
De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.
12 Oljiƣa aq kɵzlük bilǝn tikilgǝn xirdǝk, Yoxurun jaylarda marap yüridiƣan yax xirdǝktur.
De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.
13 Ornungdin turƣaysǝn, i Pǝrwǝrdigar, Uning yolini tosup, yǝr bilǝn yǝksan ⱪilƣaysǝn, Jenimni rǝzil adǝmdin ⱪutⱪuzƣin, ⱪiliqing bilǝn;
Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,
14 [Meni] Ɵz ⱪolung bilǝn kixilǝrdin, Yǝni muxu dǝwrdiki kixilǝrdin ⱪutⱪuzƣin; Ularning nesiwisi bolsa muxu dunyadiladur; Sǝn ularning ⱪarnini nemǝtliring bilǝn toldurisǝn; Ularning kɵngli pǝrzǝntliri bilǝn ⱪandi, Baliliriƣa bayliⱪlirini ⱪalduridu.
fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
15 Mǝn bolsam, ⱨǝⱪⱪaniyliⱪta yüzünggǝ ⱪariƣuqi bolimǝn; Oyƣanƣinimda, Sening didaringdin sɵyünimǝn!
Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.
