Zǝbur 143
1 Dawut yazƣan küy: — Pǝrwǝrdigar, duayimni angliƣaysǝn; Yelinixlirimƣa ⱪulaⱪ salƣaysǝn; Ⱨǝⱪiⱪǝt-sadaⱪitingdǝ ⱨǝm ⱨǝⱪⱪaniyitingdǝ manga jawab bǝrgǝysǝn.
(En Salme af David.) HERRE, hør min Bøn og lyt til min tryglen, bønhør mig i din Trofasthed, i din Retfærd,
2 Ɵz ⱪulungni soraⱪⱪa tartixⱪa turmiƣaysǝn; Qünki nǝziringdǝ tiriklǝrning ⱨeqbiri ⱨǝⱪⱪaniy ispatlanmaydu.
gå ikke i Rette med din Tjener, thi for dig er ingen, som lever, retfærdig!
3 Qünki düxmǝn jenimƣa ziyankǝxlik ⱪilmaⱪta, U ⱨayatimni dǝpsǝndǝ ⱪildi; Meni huddi ɵlgili uzun bolƣanlardǝk, Ⱪarangƣu jaylarda turuxⱪa mǝjbur ⱪilidu.
Thi Fjender forfølger min Sjæl, de træder mit Liv i Støvet, lader mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
4 Xunga roⱨim iqimdǝ tügixǝy dǝp ⱪaldi; Iqimdǝ ⱪǝlbim sundi.
Ånden hensygner i mig, mit Hjerte stivner i Brystet.
5 Mǝn ⱪǝdimki künlǝrni ǝslǝymǝn; Sening barliⱪ ⱪilƣanliring üstidǝ seƣinip oylinimǝn; Ⱪolliring ixligǝnlirini hiyalimdin ɵtküzimǝn.
Jeg kommer fordums Dage i Hu, tænker på alle dine Gerninger, grunder på dine Hænders Værk.
6 Ⱪollirimni Sanga ⱪarap sozup intilimǝn; Jenim qangⱪiƣan zemindǝk Sanga tǝxnadur. (Selaⱨ)
Jeg udbreder Hænderne mod dig, som et tørstigt Land så længes min Sjæl efter dig. (Sela)
7 Manga tezdin jawab bǝrgǝysǝn, i Pǝrwǝrdigar; Roⱨim ⱨalidin ketidu; Didaringni mǝndin yoxurmiƣaysǝn; Bolmisa mǝn ⱨangƣa qüxidiƣanlardǝk bolimǝn.
Skynd dig at svare mig, HERRE, min Ånd svinder hen; skjul ikke dit Åsyn for mig, så jeg bliver som de, der synker i Graven.
8 Meⱨir-muⱨǝbbitingni tang sǝⱨǝrdǝ anglatⱪaysǝn; Qünki tayanƣinim Sǝn; Mengixim kerǝk bolƣan yolni manga bildürgǝysǝn; Qünki jenim Sanga tǝlmürüp ⱪaraydu;
Lad mig årle høre din Miskundhed, thi jeg stoler på dig. Lær mig den Vej, jeg skal gå, thi jeg løfter min Sjæl til dig.
9 Meni ⱪutuldurƣaysǝn, i Pǝrwǝrdigar, düxmǝnlirimdin; Baxpanaⱨ izdǝp Sening yeningƣa ⱪaqimǝn.
Fri mig fra mine Fjender, HERRE, til dig flyr jeg hen;
10 Ɵz iradǝnggǝ ǝmǝl ⱪiliximⱪa meni ɵgǝtkǝysǝn; Qünki Sǝn mening Hudayimdursǝn; Sening meⱨriban Roⱨing meni tüptüz zeminda yetǝkligǝy;
lær mig at gøre din Vilje, thi du er min Gud, mig føre din gode Ånd ad den jævne Vej!
11 Ɵz nam-xɵⱨriting üqün meni janlandurƣaysǝn, i Pǝrwǝrdigar; Ɵz ⱨǝⱪⱪaniyitingdǝ jenimni awariqiliktin azad ⱪilƣaysǝn.
For dit Navns Skyld, HERRE, holde du mig i Live, udfri i din Retfærd min Sjæl af Trængsel,
12 Ⱨǝm meⱨir-xǝpⱪitingdǝ düxmǝnlirimni üzüp taxliwǝtkǝysǝn; Jenimni har ⱪilƣanlarning ⱨǝmmisini ⱨalak ⱪilƣaysǝn; Qünki mǝn Sening ⱪulungdurmǝn.
udslet i din Miskundhed mine Fjender, tilintetgør alle, som trænger min Sjæl! Thi jeg er din Tjener.
