< Zǝbur 133 >
1 «Yuⱪiriƣa qiⱪix nahxisi»; Dawut yazƣan küy: — Ⱪara, mana, ⱪerindaxlar birliktǝ turux nemidegǝn yahxi, nemidegǝn xerindur!
(Sang til Festrejserne. Af David.) Se, hvor godt og lifligt er det, når brødre bor tilsammen:
2 U Ⱨarunning bexiƣa tɵkülüp, saⱪilidin aⱪⱪan awu ⱪimmǝtlik maydǝk, U Ⱨarunning saⱪilidin eⱪip, Kiyim-keqǝkning yaⱪisiƣa qüxkǝn ⱪimmǝtlik mayƣa ohxaydu;
som kostelig Olie, der flyder fra Hovedet ned over Skægget, Arons Skæg, der bølger ned over Kjortelens Halslinning,
3 U yǝnǝ Ⱨǝrmon teƣidiki xǝbnǝmning Zion taƣliriƣa qüxüxigǝ ohxaydu; Qünki xu yǝrdǝ Pǝrwǝrdigar bǝrikǝtni — Yǝni mǝnggülük ⱨayatni buyruƣan!
som Hermons Dug, der falder på Zions Bjerge. Thi der skikker HERREN Velsignelse ned, Liv til evig Tid.