< Zǝbur 124 >
1 «Yuⱪiriƣa qiⱪix nahxisi» Əgǝr biz tǝrǝptǝ turƣini Pǝrwǝrdigar bolmiƣan bolsa, — Aⱨ, Israil xundaⱪ desun —
Dersom Herren ikke havde været med os — saa sige Israel! —
2 Biz tǝrǝptǝ turƣini Pǝrwǝrdigar bolmiƣan bolsa, Kixilǝr bizgǝ ⱨujumƣa ⱪozƣalƣanda,
dersom Herren ikke havde været med os, der Menneskene opstode imod os;
3 Ularning ƣǝzipi bizgǝ tutaxⱪanda, — Xu qaƣda ular bizni tirik yutuwetǝtti;
da havde de opslugt os levende, idet deres Vrede var optændt imod os;
4 [Xu qaƣda] sular bizni ƣǝrⱪ ⱪiliwetǝtti; Kǝlkün beximizdin ɵtǝtti;
da havde Vandene overskyllet os, Strømmen var gaaet over vor Sjæl;
5 Dawalƣuƣan sular beximizdin ɵtǝtti!
da vare de gaaede over vor Sjæl, de stolte Vande!
6 Pǝrwǝrdigarƣa tǝxǝkkür-mǝdⱨiyǝ bolƣay! Ularning qixliriƣa ow boluxⱪa bizni ⱪoyup bǝrmidi.
Lovet være Herren, som ikke gav os til Rov for deres Tænder!
7 Jenimiz tutⱪuqilarning basmiⱪidin ⱪeqip qiⱪⱪan ⱪuxtǝk ⱪaqti; Basmaⱪ sundurulup, biz ⱪaqtuⱪ!
Vor Sjæl er undkommen som en Fugl af Fuglefængernes Snare; Snaren er sønderreven, og vi ere undkomne.
8 Erixkǝn yardimimiz Pǝrwǝrdigarning namididur, Asman-zemin Yaratⱪuqining namididur!
Vor Hjælp er i Herrens Navn, hans, som skabte Himmel og Jord.