< Zǝbur 121 >
1 «Yuⱪiriƣa qiⱪix nahxisi» Kɵzlirimni taƣlar tǝrǝpkǝ kɵtürüp ⱪaraymǝn; Mening yardimim ⱪǝyǝrdin kelur?
Sang til Festrejserne. Jeg løfter mine Øjne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjælp?
2 Mening yardimim Pǝrwǝrdigardindur; Asman-zeminni Yaratⱪuqidindur.
Fra HERREN kommer min Hjælp, fra Himlens og Jordens Skaber.
3 U putungni ⱨeq teyildurmaydu; Seni saⱪliƣuqi ⱨeq mügdimǝydu!
Din Fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig;
4 Mana, ⱪara, Israilni saⱪliƣuqi ⱨǝm mügdimǝydu, ⱨǝm uhlimaydu!
nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel.
5 Pǝrwǝrdigar sening saⱪliƣuqingdur; Pǝrwǝrdigar ong yeningdiki sayiwǝndur.
HERREN er den, som bevarer dig, HERREN er din Skygge ved din højre;
6 Ⱪuyax kündüzdǝ, ay keqidǝ sanga zǝrǝr yǝtküzmǝydu;
Solen stikker dig ikke om Dagen, og Maanen ikke om Natten;
7 Pǝrwǝrdigar barliⱪ yamanliⱪtin seni saⱪlaydu; U jeningni saⱪlaydu;
HERREN bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjæl;
8 Pǝrwǝrdigar qiⱪixingni, kirixingni, Buningdin keyin ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ saⱪlaydu.
HERREN bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid!