Zǝbur 121

1 «Yuⱪiriƣa qiⱪix nahxisi» Kɵzlirimni taƣlar tǝrǝpkǝ kɵtürüp ⱪaraymǝn; Mening yardimim ⱪǝyǝrdin kelur?

Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?

2 Mening yardimim Pǝrwǝrdigardindur; Asman-zeminni Yaratⱪuqidindur.

Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.

3 U putungni ⱨeq teyildurmaydu; Seni saⱪliƣuqi ⱨeq mügdimǝydu!

Han tillade ikke din Fod at snuble, og han, som bevarer dig, slumre ikke!

4 Mana, ⱪara, Israilni saⱪliƣuqi ⱨǝm mügdimǝydu, ⱨǝm uhlimaydu!

Se, han slumrer ikke og sover ikke, han, som bevarer Israel!

5 Pǝrwǝrdigar sening saⱪliƣuqingdur; Pǝrwǝrdigar ong yeningdiki sayiwǝndur.

Herren er den, der bevarer dig; Herren er din Skygge ved din højre Haand.

6 Ⱪuyax kündüzdǝ, ay keqidǝ sanga zǝrǝr yǝtküzmǝydu;

Solen skal ikke stikke dig om Dagen eller Maanen om Natten.

7 Pǝrwǝrdigar barliⱪ yamanliⱪtin seni saⱪlaydu; U jeningni saⱪlaydu;

Herren skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din Sjæl.

8 Pǝrwǝrdigar qiⱪixingni, kirixingni, Buningdin keyin ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ saⱪlaydu.

Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid.