Zǝbur 113

1 Ⱨǝmdusana! Mǝdⱨiyilǝnglar, i Pǝrwǝrdigarning ⱪulliri, Pǝrwǝrdigarning namini mǝdⱨiyilǝnglar!

Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn!

2 Ⱨazirdin baxlap, ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ, Pǝrwǝrdigarning namiƣa tǝxǝkkür-mǝdⱨiyǝ ⱪayturulsun!

Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid;

3 Kün qiⱪardin kün patarƣa, Pǝrwǝrdigarning nami mǝdⱨiyilinixkǝ layiⱪtur!

fra sol i opgang til sol i bjærge være Herrens navn lovpriset!

4 Pǝrwǝrdigar ǝllǝrdin yuⱪiri kɵtürüldi; Xan-xǝripi ǝrxlǝrdin yuⱪiridur.

Over alle folk er Herren ophøjet, hans herlighed højt over himlene.

5 Kimmu Pǝrwǝrdigar Hudayimizƣa tǝng bolalisun — Ɵz makani yuⱪirida bolsimu,

Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det høje

6 Asmanlarƣa ⱨǝm yǝrgǝ ⱪarax üqün, Ɵzini tɵwǝn ⱪilƣuqiƣa?

og skuer ned i det dybe - i Himlene og på Jorden -

7 Namrat kixini U topa-qangdin kɵtüridu; Ⱪiƣliⱪtin yoⱪsulni yuⱪirilitidu;

som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet

8 Uni esilzadilǝr ⱪatariƣa, Yǝni Ɵz hǝlⱪining esilzadiliri arisiƣa olturƣuzidu;

og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster,

9 U tuƣmas ayalni ɵygǝ orunlaxturup, Uni oƣullarning huxal anisi ⱪilidu. Ⱨǝmdusana!

han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!