Zǝbur 113

1 Ⱨǝmdusana! Mǝdⱨiyilǝnglar, i Pǝrwǝrdigarning ⱪulliri, Pǝrwǝrdigarning namini mǝdⱨiyilǝnglar!

Halleluja! Pris, I HERRENS Tjenere, pris HERRENS Navn!

2 Ⱨazirdin baxlap, ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ, Pǝrwǝrdigarning namiƣa tǝxǝkkür-mǝdⱨiyǝ ⱪayturulsun!

HERRENS Navn være lovet fra nu og til evig Tid;

3 Kün qiⱪardin kün patarƣa, Pǝrwǝrdigarning nami mǝdⱨiyilinixkǝ layiⱪtur!

fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge være HERRENS Navn lovpriset!

4 Pǝrwǝrdigar ǝllǝrdin yuⱪiri kɵtürüldi; Xan-xǝripi ǝrxlǝrdin yuⱪiridur.

Over alle Folk er HERREN ophøjet, hans Herlighed højt over Himlene.

5 Kimmu Pǝrwǝrdigar Hudayimizƣa tǝng bolalisun — Ɵz makani yuⱪirida bolsimu,

Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det høje

6 Asmanlarƣa ⱨǝm yǝrgǝ ⱪarax üqün, Ɵzini tɵwǝn ⱪilƣuqiƣa?

og skuer ned i det dybe — i Himlene og paa Jorden —

7 Namrat kixini U topa-qangdin kɵtüridu; Ⱪiƣliⱪtin yoⱪsulni yuⱪirilitidu;

som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet

8 Uni esilzadilǝr ⱪatariƣa, Yǝni Ɵz hǝlⱪining esilzadiliri arisiƣa olturƣuzidu;

og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster,

9 U tuƣmas ayalni ɵygǝ orunlaxturup, Uni oƣullarning huxal anisi ⱪilidu. Ⱨǝmdusana!

han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder!