Zǝbur 111

1 Ⱨǝmdusana! Kɵngli duruslarning mǝxripidǝ, Ⱨǝm jamaǝttǝ turup, Pǝrwǝrdigarƣa pütün ⱪǝlbim bilǝn tǝxǝkkür eytimǝn.

Jeg vil prise Herren af ganske Hjerte i de oprigtiges Raad og i Menigheden.

2 Pǝrwǝrdigarning yasiƣanliri uluƣdur; Bulardin hursǝn bolƣanlar izdinip ularni sürüxtürmǝktǝ.

Herrens Gerninger ere store, de blive søgte af alle dem, som have Lyst til dem.

3 Uning ǝjri xǝrǝp wǝ ⱨǝywǝttur, Uning ⱨǝⱪⱪaniyliⱪi mǝnggügǝ turidu.

Hans Værk er Majestæt og Herlighed, og hans Retfærdighed bestaar alle Tider.

4 U Ɵz mɵjizilirini yad ǝtküzidu; Pǝrwǝrdigar muⱨǝbbǝtlik ⱨǝm rǝⱨimdilliktur.

Han beskikkede en Ihukommelse om sine underfulde Gerninger; naadig og barmhjertig er Herren.

5 U Ɵzidin ǝyminidiƣanlarni ax bilǝn tǝminlǝydu; Ɵz ǝⱨdisini ⱨǝmixǝ yad etidu.

Han har givet dem Spise, som frygte ham, han kommer evindelig sin Pagt i Hu.

6 U ǝmǝlliridiki ⱪudritini Ɵz hǝlⱪigǝ kɵrsitip, Baxⱪa ǝllǝrning miras-zeminini ularƣa tǝⱪdim ⱪildi.

Han har ladet sine Gerningers Kraft forkynde for sit Folk, idet han har givet dem Hedningernes Arv.

7 Uning ⱪoli ⱪilƣanliri ⱨǝⱪiⱪǝt-sadaⱪǝt wǝ adilliⱪtur; Uning barliⱪ kɵrsǝtmiliri ixǝnqliktur.

Hans Hænders Gerninger ere Sandhed og Ret, alle hans Befalinger ere trofaste.

8 Bular ǝbǝdil’ǝbǝdgiqǝ inawǝtliktur; Ⱨǝⱪiⱪǝttǝ ⱨǝm durusluⱪta qiⱪirilƣandur.

De ere grundfaste altid og evindelig, de ere satte i Sandhed og Oprigtighed.

9 U Ɵz hǝlⱪigǝ nijatliⱪ ǝwǝtti; Ɵz ǝⱨdisini ǝmr ⱪilip mǝnggügǝ bekitti; Muⱪǝddǝs ⱨǝm sürlüktur Uning nami.

Han sendte sit Folk Forløsning, han stiftede sin Pagt for evigt; hans Navn er helligt og forfærdeligt.

10 Pǝrwǝrdigardin ⱪorⱪux danaliⱪning baxlinixidur; Uning ⱨɵkümlirini tutⱪanlarning ⱨǝmmisi yorutulƣan adǝmlǝrdur; Uning mǝdⱨiyisi mǝnggü turidu.

Herrens Frygt er Visdoms Begyndelse, en god Klogskab hos alle dem, som gøre derefter; hans Pris bestaar altid.