Zǝbur 101

1 Dawut yazƣan küy: — Mǝn ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbǝt ⱨǝm adalǝt toƣruluⱪ nahxa eytimǝn, Seni, i Pǝrwǝrdigar, nahxilar bilǝn küylǝymǝn.

(Af David. En Salme.) Om Nåde og Ret vil jeg synge, dig vil jeg lovsynge, Herre.

2 Mǝn mukǝmmǝl yolda eⱨtiyat bilǝn ix kɵrimǝn; Sǝn ⱪaqanmu yenimƣa kelisǝn!? Ɵz ɵy-ordamda sap kɵngül bilǝn yürimǝn.

Jeg vil agte på uskyldiges Vej, når den viser sig for mig, vandre i Hjertets Uskyld bag Hjemmets Vægge,

3 Ⱨeq pasiⱪ nǝrsini kɵz aldimƣa kǝltürmǝymǝn, Yoldin qǝtnigǝnlǝrning ⱪilmixliriƣa nǝprǝtlinimǝn; Bundaⱪlar manga ⱨeq yepixmas ǝsla.

på Niddingsdåd lader jeg aldrig mit Øje hvile. Jeg hader den, der gør ondt, han er ej i mit Følge;

4 Əgri kɵngül meningdin yiraⱪ ketidu, Ⱨeq rǝzillikni tonuƣum yoⱪtur.

det falske Hjerte må holde sig fra mig, den onde kender jeg ikke;

5 Kimki ɵz yeⱪinining kǝynidin tɵⱨmǝt ⱪilƣan bolsa, Mǝn uni yoⱪitimǝn; Nǝziri üstün, dili tǝkǝbbur adǝmni mǝn siƣdurmaymǝn;

den, der sværter sin Næste, udrydder jeg; den opblæste og den hovmodige tåler jeg ikke.

6 Kɵzlirim zemindiki mɵminlǝrdidur, Ular ordamda mǝn bilǝn billǝ tursun! Kim mukǝmmǝl yolda mangsa, u mening hizmitimdǝ bolidu.

Til Landets trofaste søger mit Øje, hos mig skal de bo; den, der vandrer uskyldiges Vej, skal være min Tjener;

7 Aldamqiliⱪ yürgüzgǝnlǝrning ɵy-ordamda orni bolmaydu, Yalƣan sɵzligǝnlǝr kɵz aldimda turmaydu.

ingen, der øver Svig, skal bo i mit Hus, ingen, som farer med Løgn, bestå for mit Øje.

8 Pǝrwǝrdigarning xǝⱨiridin yamanliⱪ ⱪilƣuqilarni üzüp taxlax üqün, Ⱨǝr sǝⱨǝrdǝ zemindiki barliⱪ rǝzil adǝmlǝrni yoⱪitimǝn.

Alle Landets gudløse gør jeg til intet hver Morgen for at udrydde alle Udådsmænd af HERRENs By.