Pǝnd-nǝsiⱨǝtlǝr 31
1 Tɵwǝndikilǝr, padixaⱨ Lǝmuǝlgǝ uning anisi arⱪiliⱪ wǝⱨiy bilǝn kǝlgǝn sɵzlǝrdur; anisi bu sɵzlǝrni uningƣa ɵgǝtkǝn:
Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
2 I oƣlum, i mening amriⱪim, ⱪǝsǝmlǝr bilǝn tiligǝn arzuluⱪum, mǝn sanga nemǝ dǝy?
Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
3 Küq-ⱪuwwitingni ayal-hotunlar tǝripigǝ sǝrp ⱪilmiƣin; Yaki padixaⱨlarnimu wǝyran ⱪilidiƣan ixlarƣa berilgüqi bolma!
Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
4 I Lǝmuǝl, xarab iqix padixaⱨlarƣa layiⱪ ǝmǝs, Əmirlǝrgimu ⱨaraⱪⱪa humar bolux yaraxmas.
Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
5 Bolmisa ular xarab iqip, [muⱪǝddǝs] bǝlgilimilǝrni untup, Bozǝk bǝndilǝrning ⱨǝⱪⱪini astin-üstün ⱪiliwetixi mumkin.
at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
6 Küqlük ⱨaraⱪ ɵlgüsi kǝlgǝnlǝrgǝ, ⱨǝsrǝtkǝ qɵmgǝnlǝrgǝ berilsun!
Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
7 Ular xarabni iqip, miskinlikini untup, Ⱪaytidin dǝrd-ǝlimini esigǝ kǝltürmisun!
lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
8 Ɵzliri üqün gǝp ⱪilalmaydiƣanlarƣa aƣzingni aqⱪin, Ⱨalak bolay degǝnlǝrning dǝwasidǝ gǝp ⱪil.
Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
9 Süküt ⱪilma, ular üqün lilla ⱨɵküm ⱪil, Ezilgǝnlǝrning wǝ miskinlǝrning dǝrdigǝ dǝrman bol.
luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
10 Pǝzilǝtlik ayalni kim tapalaydu? Uning ⱪimmiti lǝǝl-yaⱪutlardinmu zor exip qüxidu.
Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
11 Erining kɵngli uningƣa tayinip hatirjǝm turidu, U bolƣaqⱪa erining alƣan oljisi kǝm ǝmǝstur!
Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
12 U ɵmür boyi erigǝ wapadar bolup yahxiliⱪ ⱪilidu, Uni ziyanƣa uqratmaydu.
Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
13 U ⱪoy yungi wǝ kǝndir tepip, Ɵz ⱪoli bilǝn jan dǝp ǝjir ⱪilidu.
Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
14 U soda kemilirigǝ ohxax, [ailini beⱪixtiki] ozuⱪ-tülüklǝrni yiraⱪ jaylardin toxuydu.
Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
15 Tang yorumasta u ornidin turidu, ailisidikilǝrgǝ yemǝklik tǝyyarlaydu, Hizmǝtkar-dedǝklǝrgǝ nesiwisini tǝⱪsim ⱪilidu.
Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
16 U bir parqǝ etizni ɵzi kɵrüp alidu; Ⱪoli bilǝn yiƣⱪan daramǝttin u bir üzümzar bina ⱪilidu.
Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
17 [Ixⱪa ⱪarap] u belini küq bilǝn baƣlar, Bilǝklirini küqlǝndürǝr;
Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
18 Ɵz ixining paydiliⱪliⱪiƣa kɵzi yetǝr, Keqiqǝ qiriƣini ɵqürmǝy ix ⱪilar.
Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
19 U ⱪolliri bilǝn qaⱪni qɵrǝr, Barmaⱪliri yip urquⱪini tutar.
Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
20 Ajizlarƣa yardǝm ⱪolini uzitar; Ⱨajǝtmǝnlǝrgǝ ⱪollirini sozar.
Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
21 Ⱪar yaƣⱪanda u ailisi toƣruluⱪ ǝndixǝ ⱪilmaydu, Ɵyidikilǝrning ⱨǝmmisigǝ ⱪizil kiyimlǝr kiydürülgǝn.
Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
22 Kariwat yapⱪuqlirini ɵzi toⱪuydu; Ɵzining kiyim-keqǝkliri kanap wǝ sɵsün rǝhttindur.
Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
23 Erining xǝⱨǝr dǝrwazilirida abruyi bar; Xu yǝrdǝ u yurttiki aⱪsaⱪallar ⱪataridin orun alidu.
Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
24 U nǝpis kanaptin kiyim-keqǝk tikip uni satidu; Bǝlwaƣlarni tikip sodigǝrlǝrni tǝminlǝydu.
Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
25 Kiyimi küq-ⱪudrǝt wǝ izzǝt-ⱨɵrmǝttur; U kelǝqǝkkǝ ümid bilǝn külüp ⱪaraydu.
Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
26 Aƣzini aqsila, dana sɵz ⱪilidu, Tilida meⱨribanǝ nǝsiⱨǝtlǝr bar.
Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
27 ailisidiki ixlardin daim hǝwǝr alidu, Bikarƣa nan yemǝydu.
Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
28 Pǝrzǝntliri ornidin turup uningƣa bǝht-bǝrikǝt tilǝydu; Erimu mubarǝklǝp uni mahtap: —
Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
29 «Pǝzilǝt bilǝn yaxiƣan ayallar kɵptur, Biraⱪ sǝn ularning ⱨǝmmisidinmu exip qüxisǝn» — dǝydu.
"Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"
30 Güzǝllik seⱨri aldamqidur, Ⱨɵsn-jamalmu pǝⱪǝt bir kɵpük, halas, Pǝⱪǝt Pǝrwǝrdigardin ⱪorⱪidiƣan ayalla mahtilidu!
Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
31 U ɵz meⱨnitining mewiliridin bǝⱨrimǝn bolsun! Əjirliri uni dǝrwazilarda ⱨɵrmǝt-xɵⱨrǝtkǝ erixtürsun!
Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
