Pǝnd-nǝsiⱨǝtlǝr 23
1 Katta ǝrbab bilǝn ⱨǝmdastihan bolsang, Aldingdiki kim ikǝnlikini obdan oylan.
Når du sidder til bords hos en Stormand, mærk dig da nøje, hvem du har for dig,
2 Ixtiying yaman bolsa, Gelingƣa piqaⱪ tǝnglǝp turƣandǝk ɵzüngni tart.
og sæt dig en Kniv på Struben, i Fald du er alt for sulten.
3 Uning nazunemǝtlirini tama ⱪilma, Ular adǝm aldaydiƣan tamaⱪlardur.
Attrå ikke hans lækre Retter, thi det er svigefuld kost.
4 Bay bolimǝn dǝp ɵzüngni upratma; Ɵzüngning zeⱨningni bu ixⱪa ⱪaratma.
Slid dig ikke op for at vinde dig Rigdom, brug ej din Forstand dertil!
5 [Bayliⱪlarƣa] kɵz tikixing bilǝnla, ular yoⱪ bolidu; Pul-mal dǝrwǝⱪǝ ɵzigǝ ⱪanat yasap, Huddi bürküttǝk asmanƣa uqup ketǝr.
Skal dit Blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig Vinger som Ørnen, der flyver mod Himlen.
6 Aq kɵzning nenini yemǝ, Uning esil nazunemǝtlirini tama ⱪilma;
Spis ej den misundeliges Brød, attrå ikke hans lækre Retter;
7 Qünki uning kɵngli ⱪandaⱪ bolƣandǝk, ɵzimu xundaⱪ. U aƣzida: — Ⱪeni, alsila, iqsilǝ! — desimu, Biraⱪ kɵnglidǝ seni oyliƣini yoⱪ.
thi han sidder med karrige Tanker; han siger til dig: "Spis og drik!" men hans Hjerte er ikke med dig.
8 Yegǝn bir yutum taamnimu ⱪusuwetisǝn, Uningƣa ⱪilƣan qirayliⱪ sɵzliringmu bikarƣa kǝtkǝn bolidu.
Den Bid, du har spist, må du udspy, du spilder dine fagre Ord.
9 Əhmǝⱪⱪǝ yol kɵrsitip salma, Qünki u ǝⱪil sɵzliringni kɵzgǝ ilmas.
Tal ikke for Tåbens Ører, thi din kloge Tale agter han ringe.
10 Ⱪǝdimdǝ bekitkǝn yǝrning pasil taxlirini yɵtkimǝ, Yetimlarning etizliriƣimu ayaƣ basma;
Flyt ej ældgamle Skel, kom ikke på faderløses Mark;
11 Qünki ularning Ⱨǝmjǝmǝt-Ⱪutⱪuzƣuqisi intayin küqlüktur; U Ɵzi ular üqün üstüngdin dǝwa ⱪilar.
thi deres Løser er stærk, han fører deres Sag imod dig.
12 Nǝsiⱨǝtkǝ kɵngül ⱪoy, Ilim-bilimlǝrgǝ ⱪulaⱪ sal.
Vend dit Hjerte til Tugt, dit Øre til Kundskabs Ord.
13 Balangƣa tǝrbiyǝ berixtin erinmǝ; Əgǝr tayaⱪ bilǝn ursang, u ɵlüp kǝtmǝydu;
Spar ej Drengen for Tugt; når du slår ham med Riset, undgår han Døden;
du slår ham vel med Riset, men redder hans Liv fra Dødsriget. (Sheol h7585)
15 I oƣlum, dana bolsang, Mening ⱪǝlbim ⱪanqǝ hux bolar idi!
Min Søn, er dit Hjerte viist, så glæder mit Hjerte sig også,
16 Aƣzingda orunluⱪ sɵzlǝr bolsa, iq-iqimdin xadlinimǝn.
og mine Nyrer jubler, når dine Læber taler, hvad ret er!
17 Gunaⱨ sadir ⱪilƣuqilarƣa rǝxk ⱪilma, Ⱨǝrdaim Pǝrwǝrdigardin ǝyminixtǝ turƣin;
Dit Hjerte være ikke skinsygt på Syndere, men stadig ivrigt i HERRENs Frygt;
18 Xundaⱪ ⱪilƣiningda jǝzmǝn kɵridiƣan yahxi kününg bolidu, Arzu-ümiding bikarƣa kǝtmǝs.
en Fremtid har du visselig da, dit Håb bliver ikke til intet.
19 I oƣlum, sɵzümgǝ ⱪulaⱪ selip dana bol, Ⱪǝlbingni [Hudaning] yoliƣa baxliƣin.
Hør, min Søn, og bliv viis, lad dit Hjerte gå den lige Vej.
20 Mǝyhorlarƣa arilaxma, Nǝpsi yaman gɵxhorlar bilǝn bardi-kǝldi ⱪilma;
Hør ikke til dem, der svælger i Vin, eller dem, der frådser i Kød;
21 Qünki ⱨaraⱪkǝx bilǝn nǝpsi yaman ahirida yoⱪsulluⱪta ⱪalar, Ƣǝplǝt uyⱪusiƣa patⱪanlarƣa jǝndǝ kiyimni kiygüzǝr.
thi Dranker og Frådser forarmes, Søvn giver lasede Klæder.
22 Seni tapⱪan atangning sɵzini angla, Anang ⱪeriƣanda uningƣa ⱨɵrmǝtsizlik ⱪilma.
Hør din Fader, som avlede dig, ringeagt ikke din gamle Moder!
23 Ⱨǝⱪiⱪǝtni setiwal, Uni ⱨǝrgiz setiwǝtmǝ. Danaliⱪ, tǝrbiyǝ wǝ yorutuluxnimu al.
Køb Sandhed og sælg den ikke, Visdom, Tugt og Forstand.
24 Ⱨǝⱪⱪaniy balining atisi qong huxalliⱪ tapar; Dana oƣulni tapⱪan atisi uningdin hursǝn bolar.
Den retfærdiges Fader jubler; har man avlet en Vismand, glædes man ved ham;
25 Ata-anangni sɵyündürüp, Seni tuƣⱪan anangni hux ⱪil.
din Fader og Moder glæde sig, hun, der fødte dig, juble!
26 I oƣlum, ⱪǝlbingni manga tapxur; Kɵzliringmu ⱨayatliⱪ yollirimƣa tikilsun!
Giv mig dit Hjerte, min Søn, og lad dine Øjne synes om mine Veje!
27 Qünki paⱨixǝ ayal qongⱪur oridur, Buzuⱪ yat ayal tar zindandur;
Thi en bundløs Grav er Skøgen, den fremmede Kvinde, en snæver Brønd;
28 Ular ⱪaraⱪqidǝk mɵküwelip, Insaniyǝt arisidiki wapasizlarni kɵpǝytǝr.
ja, som en Stimand ligger hun på Lur og øger de troløses Tal blandt Mennesker.
29 Kimdǝ azab bar? Kimdǝ dǝrd-ǝlǝm? Kim jedǝl iqidǝ ⱪalar? Kim nalǝ-pǝryad kɵtürǝr? Kim sǝwǝbsiz yarilinar? Kimning kɵzi ⱪizirip ketǝr?
Hvem har Ak, og hvem har Ve, hvem har Kiv, og hvem har Klage? Hvem har Sår uden Grund, hvem har sløve Øjne?
30 Dǝl xarab üstidǝ uzun olturƣan, Əbjǝx xarabtin tetixⱪa aldiriƣan mǝyhorlar!
De, som sidder sent over Vinen, som kommer for at smage den stærke Drik.
31 Xarabning ajayib ⱪizilliⱪiƣa, uning jamdiki julaliⱪiƣa, Kixining gelidin xundaⱪ siliⱪ ɵtkǝnlikigǝ mǝptun bolup ⱪalma!
Se ikke til Vinen, hvor rød den er, hvorledes den perler i Bægeret; den glider så glat,
32 Ahirida u zǝⱨǝrlik yilandǝk qeⱪiwalidu, Oⱪ yilandǝk nǝxtirini sanjiydu.
men bider til sidst som en Slange og spyr sin Gift som en Øgle;
33 Kɵz aldingda ƣǝlitǝ mǝnzirilǝr kɵrünidu, Aƣzingdin ⱪalaymiⱪan sɵzlǝr qiⱪidu.
dine Øjne skuer de sælsomste Ting, og bagvendt taler dit Hjerte;
34 Huddi dengiz-okyanlarda lǝylǝp ⱪalƣandǝk, Yǝlkǝnlik kemining moma yaƣiqi üstidǝ yatⱪandǝk bolisǝn.
du har det, som lå du midt i Havet, som lå du oppe på en Mastetop.
35 Sǝn qoⱪum: — Birsi meni urdi, lekin mǝn yarilanmidim! Birsi meni tayaⱪ bilǝn urdi, biraⱪ aƣriⱪini sǝzmidim!» — dǝysǝn. Biraⱪ sǝn yǝnǝ: «Ⱨoxumƣa kǝlsǝmla, mǝn yǝnila xarabni izdǝymǝn! — dǝysǝn.
"De slog mig, jeg følte ej Smerte, gav mig Hug, jeg mærked det ikke; når engang jeg vågner igen, så søger jeg atter til Vinen!"
