Pǝnd-nǝsiⱨǝtlǝr 12
1 Kimki tǝrbiyini ⱪǝdirlisǝ, bilimnimu sɵygüqidur; Lekin tǝnbiⱨkǝ nǝprǝtlǝngǝn nadan-ⱨamaⱪǝttur.
At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
2 Yahxi niyǝtlik adǝm Pǝrwǝrdigarning iltipatiƣa erixǝr; Əmma Pǝrwǝrdigar ⱨiylǝ-mikirlik adǝmning gunaⱨini bekitǝr.
Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
3 Adǝmlǝr yamanliⱪ ⱪilip amanliⱪ tapalmas; Lekin ⱨǝⱪⱪaniylarning yiltizi tǝwrǝnmǝs.
Ingen står fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
4 Pǝzilǝtlik ayal erining tajidur; Əmma uni uyatⱪa salƣuqi hotun uning ustihinini qiritǝr.
En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en dårlig er som Edder i hans Ben.
5 Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning oy-pikri durus ⱨɵküm qiⱪirar; Yamanlarning nǝsiⱨǝtliri mǝkkarliⱪtur.
Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
6 Yamanlarning sɵzliri ⱪan tɵkidiƣan ⱪiltaⱪtur; Lekin durusning sɵzi adǝmni ⱪiltaⱪtin ⱪutuldurar.
Gudløses Ord er på Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
7 Yamanlar aƣdurulup, yoⱪilar; Lekin ⱨǝⱪⱪaniylarning ɵyi mǝzmut turar.
Gudløse styrtes og er ikke mer. retfærdiges Hus står fast.
8 Adǝm ɵz zerikliki bilǝn mahtaxⱪa sazawǝr bolar; Əgri niyǝtlik kixi kɵzgǝ ilinmas.
For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
9 Peⱪir turup hizmǝtkari bar kixi, Ɵzini qong tutup aq yürgǝn kixidin yahxidur.
Hellere overses, når man holder Træl, end optræde stort, når man mangler Brød.
10 Ⱨǝⱪⱪaniy adǝm ɵz uliƣinimu asrar; Əmma rǝzil adǝmning bolsa ⱨǝtta rǝⱨimdilliⱪimu zalimliⱪtur.
Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
11 Tirixip teriⱪqiliⱪ ⱪilƣan deⱨⱪanning ⱪorsiⱪi toⱪ bolar; Əmma ham hiyallarƣa berilgǝn kixining ǝⱪli yoⱪtur.
Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
12 Yaman adǝm yamanliⱪ ⱪiltiⱪini kɵzlǝp olturar; Əmma ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning yiltizi mewǝ berip turar.
De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod bolder Stand.
13 Yaman adǝm ɵz aƣzining gunaⱨidin tutular; Ⱨǝⱪⱪaniy adǝm muxǝⱪⱪǝt-ⱪiyinqiliⱪtin ⱪutular.
I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
14 Adǝm ɵz aƣzining mewisidin ⱪanaǝt tapar; Ɵz ⱪoli bilǝn ⱪilƣanliridin uningƣa yandurular.
Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske får, som hans Hænder har øvet.
15 Əhmǝⱪ ɵz yolini toƣra dǝp bilǝr; Əmma dǝwǝtkǝ ⱪulaⱪ salƣan kixi aⱪilanidur.
Dårens Færd behager ham selv, den vise hører på Råd.
16 Əhmǝⱪning aqqiⱪi kǝlsǝ, tezla bilinǝr; Zerǝk kixi ⱨaⱪarǝtkǝ sǝwr ⱪilar, sǝtqilikni axkarilimas.
En Dåre giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
17 Ⱨǝⱪiⱪǝtni eytⱪan kixidin adalǝt bilinǝr; Yalƣan guwaⱨliⱪ ⱪilƣuqidin aldamqiliⱪ bilinǝr.
Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
18 Bǝzlilǝrning yeniklik bilǝn eytⱪan gepi adǝmgǝ sanjilƣan ⱪiliqⱪa ohxar; Biraⱪ aⱪilanining tili dǝrdkǝ dǝrmandur.
Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
19 Rastqil mǝnggü turƣuzulidu; Lǝwzi yalƣan bolsa birdǝmliktur.
Sanddru Læbe består for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
20 Yamanliⱪning koyida yürgüqining kɵnglidǝ ⱨiylǝ saⱪlanƣandur; Amanliⱪni dǝwǝt ⱪilƣuqilar huxalliⱪⱪa qɵmǝr.
De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
21 Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning bexiƣa ⱨeq külpǝt qüxmǝs; Ⱪǝbiⱨlǝr bala-ⱪazaƣa qɵmülǝr.
Den retfærdige times der intet ondt, - gudløse oplever Vanheld på Vanheld.
22 Yalƣan sɵzlǝydiƣanning lǝwliri Pǝrwǝrdigarƣa yirginqliktur; Lekin lǝwzidǝ turƣanlarƣa U apirin eytar.
Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbebag.
23 Pǝmlik adǝm bilimini yoxurar; Biraⱪ ǝhmǝⱪ nadanliⱪini jakarlar.
Den kloge dølger sin Kundskab, Tåbers Hjerte udråber Dårskab.
24 Tirixqan ⱪol ⱨoⱪuⱪ tutar; Ⱨurun ⱪol alwanƣa tutular.
De flittiges Hånd skal råde, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
25 Kɵngülning ƣǝm-ǝndixisi kixini mükqǝytǝr; Lekin meⱨribanǝ bir sɵz kixini roⱨlandurar.
Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
26 Ⱨǝⱪⱪaniy kixi ɵz dosti bilǝn birgǝ yol izdǝr; Biraⱪ yamanlarning yoli ɵzlirini adaxturar.
Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
27 Ⱨurun ɵzi tutⱪan owni pixurup yeyǝlmǝs; Biraⱪ ǝtiwarliⱪ bayliⱪlar tirixqanƣa mǝnsuptur.
Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods får den flittige tildelt.
28 Ⱨǝⱪⱪaniyliⱪning yolida ⱨayat tepilar; Xu yolda ɵlüm kɵrünmǝstur.
På Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
