< Pǝnd-nǝsiⱨǝtlǝr 10 >
1 Padixaⱨ Sulaymanning pǝnd-nǝsiⱨǝtliri: — Dana oƣul atisini xad ⱪilar; Əⱪilsiz oƣul anisini ⱪayƣu-ⱨǝsrǝtkǝ salar.
En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
2 Ⱨaram bayliⱪlarning ⱨeq paydisi bolmas; Ⱨǝⱪⱪaniyǝt insanni ɵlümdin ⱪutuldurar.
Ugudeliges Liggendefæ gavner intet, men Retfærdighed redder fra Døden.
3 Pǝrwǝrdigar ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning jenini aq ⱪoymas; Lekin u ⱪǝbiⱨlǝrning nǝpsini boƣup ⱪoyar.
Herren lader ikke den retfærdiges Sjæl hungre, men de ugudeliges Begærlighed støder han tilbage.
4 Ⱨurunluⱪ kixini gaday ⱪilar; Ixqanliⱪ bolsa bayaxat ⱪilar.
Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig.
5 Yazda ⱨosulni yiƣiwalƣuqi — dana oƣuldur; Lekin orma waⱪtida uhlap yatⱪuqi — hijalǝtkǝ ⱪalduridiƣan oƣuldur.
Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.
6 Bǝrikǝt ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning bexiƣa qüxǝr; Əmma zorawanliⱪ yamanlarning aƣziƣa urar.
Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
7 Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning yadikari mubarǝktur; Yamanlarning nami bolsa, sesiⱪ ⱪalar.
Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen.
8 Dana adǝm yolyoruⱪ-nǝsiⱨǝtlǝrni ⱪobul ⱪilar; Kot-kot, nadan kixi ɵz ayiƣi bilǝn putlixar.
Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
9 Ƣubarsiz yürgǝn kixining yürüx-turuxi turaⱪliⱪtur, Yollirini ǝgri ⱪilƣanning kiri ahiri axkarilinidu.
Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet.
10 Kɵz ixaritini ⱪilip yüridiƣanlar adǝmni daƣda ⱪaldurar; Kot-kot, nadan kixi ɵz ayiƣi bilǝn putlixar.
Den, som giver Vink med Øjet, foraarsager Krænkelse; og den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
11 Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning aƣzi ⱨayatliⱪ buliⱪidur, Əmma zorawanliⱪ yamanning aƣziƣa urar.
Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
12 Ɵqmǝnlik jedǝl ⱪozƣar; Meⱨir-muⱨǝbbǝt ⱨǝmmǝ gunaⱨlarni yapar.
Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.
13 Əⱪil-idraⱪlik adǝmning aƣzidin danaliⱪ tepilar; Əⱪilsizning dümbisigǝ palaⱪ tegǝr.
Paa den forstandiges Læber findes Visdom; men en Kæp er for den uforstandiges Ryg.
14 Dana adǝmlǝr bilimlǝrni ziyadǝ toplar; Lekin ǝhmǝⱪning aƣzi uni ⱨalakǝtkǝ yeⱪinlaxturar.
De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær.
15 Mal-dunyaliri goya mǝzmut xǝⱨǝrdǝk bayning kapalitidur; Miskinni ⱨalak ⱪilidiƣan ix dǝl uning namratliⱪidur.
Den riges Gods er hans faste Stad; men de fattiges Armod er deres egen Undergang.
16 Ⱨǝⱪⱪaniylarning ǝjirliri janƣa jan ⱪoxar, Ⱪǝbiⱨlǝrning ⱨosuli gunaⱨnila kɵpǝytixtur.
Den retfærdiges Løn er til Livet; den ugudeliges Indtægt er til Synd.
17 Nǝsiⱨǝtni anglap uni saⱪliƣuqi ⱨayatliⱪ yoliƣa mangar; Tǝnbiⱨlǝrni rǝt ⱪilƣan kixi yoldin azƣanlardur.
At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder.
18 Adawǝt saⱪliƣan kixi yalƣan sɵzlimǝy ⱪalmas; Tɵⱨmǝt qapliƣanlar ǝhmǝⱪtur.
Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare.
19 Gǝp kɵp bolup kǝtsǝ, gunaⱨtin haliy bolmas, Lekin aƣziƣa igǝ bolƣan ǝⱪilliⱪtur.
Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.
20 Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning sɵzi huddi sap kümüx; Yamanning oyliri tolimu ǝrzimǝstur.
Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd.
21 Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning sɵzliri nurƣun kixini ⱪuwwǝtlǝr; Əhmǝⱪlǝr ǝⱪli kǝmlikidin ɵlǝr.
Den retfærdiges Læber nære mange; men ved den uforstandige dø Daarer.
22 Pǝrwǝrdigarning ata ⱪilƣan bǝrikiti adǝmni dɵlǝtmǝn ⱪilar; U bǝrikitigǝ ⱨeqbir japa-muxǝⱪⱪǝt ⱪoxmas.
Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.
23 Əhmǝⱪ ⱪǝbiⱨlikni tamaxa dǝp bilǝr; Əmma danaliⱪ yorutulƣan kixining [hursǝnlikidur].
Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom.
24 Yaman kixi nemidin ⱪorⱪsa xuningƣa uqrar; Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning arzusi ǝmǝlgǝ axurular.
Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham.
25 Yaman adǝm ⱪuyundǝk ɵtüp yoⱪar; Lekin ⱨǝⱪⱪaniy adǝm mǝnggülük uldǝktur.
Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold.
26 Adǝm aqqiⱪ su yutuwalƣandǝk, Kɵzigǝ is-tütǝk kirip kǝtkǝndǝk, Ⱨurun adǝmni ixⱪa ǝwǝtkǝnmu xundaⱪ bolar.
Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham.
27 Pǝrwǝrdigardin ǝyminix ɵmürni uzun ⱪilar, Yamanning ɵmri ⱪisⱪartilar.
Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.
28 Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning ümidi hursǝnlik elip kelǝr; Lekin rǝzilning kütkini yoⱪⱪa qiⱪar.
De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar.
29 Pǝrwǝrdigarning yoli durus yaxawatⱪanlarƣa baxpanaⱨdur; Ⱪǝbiⱨlik ⱪilƣuqilarƣa bolsa ⱨalakǝttur.
En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
30 Ⱨǝⱪⱪaniylarning orni mustǝⱨkǝmdur; Yamanlar zeminda uzun turmas.
Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet.
31 Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning aƣzidin danaliⱪ qiⱪar; Lekin xumluⱪ til kesip taxlinar.
Den retfærdiges Mund fremfører Visdom, men den Tunge, som taler forvendte Ting, skal udryddes.
32 Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmning sɵzi kixigǝ mok huxyaⱪar; Yaman adǝmning aƣzidin xumluⱪ qiⱪar.
Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting.