Nǝⱨǝmiya 4
1 Xundaⱪ boldiki, Sanballat bizning sepilni yengiwaxtin ongxawatⱪanliⱪimizni anglap ƣǝzǝplinip, ⱪǝⱨri bilǝn Yǝⱨudalarni mǝshirǝ ⱪildi.
Men da Sanballat hørte, at vi byggede på Muren, blev han vred og harmfuld; og han spottede Jøderne
2 U ɵz ⱪerindaxliri wǝ Samariyǝ ⱪoxuni aldida: — Bu zǝip Yǝⱨudalar nemǝ ⱪiliwatidu? Ular ɵzlirini xundaⱪ mustǝⱨkǝmlimǝkqimu? Ular ⱪurbanliⱪlarni sunmaⱪqimu? Ular bir kün iqidǝ püttürüxmǝkqimu? Topa dɵwiliri iqidin kɵyüp kǝtkǝn taxlarni kolap qiⱪirip ularƣa jan kirgüzǝmdikǝn? — dedi.
og sagde i Påhør af sine Brødre og Samarias Krigsfolk: "Hvad er det, disse usle Jøder har for? Vil de overlade Gud det? Vil de ofre? Kan de gøre det færdigt endnu i Dag? Kan de kalde Stenene i disse Grusdynger til Live, når de er forbrændt?"
3 Uning yenida turuwatⱪan Ammoniy Tobiya: — Ular ⱨǝrⱪanqǝ yasisimu, bir tülkǝ sepilning üstigǝ yamixip qiⱪsa, ularning tax temini ɵrüwetidu! — dedi.
Og Ammoniten Tobija, der stod ved siden af ham, sagde: "Lad dem bygge, så meget de vil; en Ræv kan rive deres Stenmur ned, blot den springer derop!"
4 — I Hudayimiz, ⱪulaⱪ selip angliƣaysǝn, kǝmsitilmǝktimiz, ularning ⱪilƣan ⱨaⱪarǝtlirini ɵz bexiƣa yandurƣaysun; ularni tutⱪun ⱪilip elip berilƣan yaⱪa yurtta hǝⱪning oljisiƣa aylandurƣaysun!
Hør, vor Gud, hvorledes vi er blevet hånet! Lad deres Spot falde tilbage på deres eget Hoved, og lad dem blive hånet som Fanger i et Fremmed Land!
5 Ularning ⱪǝbiⱨlikini yapmiƣaysǝn, gunaⱨliri aldingdinmu ɵqürüwetilmisun; qünki ular sepilni ongxawatⱪanlarning kɵngligǝ azar bǝrdi!
Skjul ikke deres Brøde og lad ikke deres Synd blive udslettet for dit Åsyn, thi med deres Ord krænkede de dem, der byggede!
6 Xundaⱪtimu sepilni yengiwaxtin ongxawǝrduⱪ; uni ulap, egizlikini yerimiƣa yǝtküzduⱪ; qünki kɵpqilik kɵngül ⱪoyup ixlidi.
Men vi byggede på Muren, og hele Muren blev bygget færdig i halv Højde, og Folket arbejdede med god Vilje.
7 Xundaⱪ boldiki, Sanballat, Tobiya, Ərǝblǝr, Ammoniylar, Axdodluⱪlar Yerusalem sepillirini yengiwaxtin ongxax ⱪuruluxining yǝnila elip beriliwatⱪanliⱪini, sepil bɵsüklirining etiwetilgǝnlikini anglap ⱪattiⱪ ƣǝzǝpkǝ kelixti-dǝ,
Da nu Sanballat og Tobija og Araberne, Ammoniterne og Asdoditerne børte, at det skred fremad med Istandsættelsen af Jerusalems Mure, og at Hullerne i Muren begyndte at lukkes, blev de meget vrede,
8 birliktǝ Yerusalemƣa ⱨujum ⱪilip uningda ⱪalaymiⱪanqiliⱪ tuƣduruxni ⱪǝstlǝxti.
og de sammensvor sig alle om at drage hen og angribe Jerusalem og fremkalde Forvirring der.
9 Xunga biz Hudayimizƣa iltija ⱪilduⱪ ⱨǝm ularning sǝwǝbidin keqǝ-kündüz kɵzǝtqi ⱪoyup, ɵzlirimiz ulardin mudapiǝlǝnduⱪ.
Da bad vi til vor Gud og satte Vagt både Dag og Naf for at værne os imod dem.
10 Bu qaƣda Yǝⱨudiyǝdikilǝr: — Ixqi-ⱨammallar ⱨalidin kǝtti, xuningdǝk qalma-kesǝk ǝhlǝtlǝr yǝnila naⱨayiti kɵp, biz sepilni ongxaxⱪa ⱨǝtta sepilƣimu yeⱪinlixalmiduⱪ! — deyixti.
Men Jøderne sagde: Lastdragernes Kræfter svigter, og Grusdyngerne er for store; vi kan ikke bygge på Muren!
11 Xuning bilǝn bir waⱪitta düxmǝnlirimiz: — Ular sǝzmǝstǝ, ular kɵrmǝstǝ, ularning arisiƣa kiriwelip ularni ɵltürüp, ⱪuruluxni tohtitiwetimiz! — deyixti.
Og vore Fjender sagde: De må ikke mærke noget, før vi står midt iblandt dem og hugger dem ned og således får Arbejdet til at gå i Stå!
12 Wǝ xundaⱪ boldiki, ularning ǝtrapida turuwatⱪan Yǝⱨudalarmu yenimizƣa on ⱪetim kelip: — Ⱪaysi tǝrǝpkǝ ⱪarisanglar, ular xu tǝrǝptin kelip silǝrgǝ ⱨujum ⱪilmaⱪqi! — dǝp hǝwǝr yǝtküzüxti.
Da nu de Jøder, der boede dem nærmest, Gang på Gang kom og lod os vide, at de rykkede op imod os fra alle Steder, hvor de boede,
13 Xunga mǝn hǝlⱪni jǝmǝt-jǝmǝt boyiqǝ, ⱪoliƣa ⱪiliq, nǝyzǝ wǝ oⱪyalirini elip, sepili pǝs bolƣan yaki ⱨujumƣa oquⱪ turƣan yǝrlǝrdǝ sepilning arⱪisida ⱪarawulluⱪta turuxⱪa ⱪoydum.
og da Folkene kun turde stille sig op på Steder, der lå lavere end Pladsen bag Muren, i Kælderrum, så opstillede jeg Folket Slægt for Slægt, væbnet med Sværd, Spyd og Buer;
14 Kɵzdin kǝqürüp qiⱪⱪandin keyin ornumdin ⱪopup mɵtiwǝrlǝr bilǝn ǝmǝldarlar wǝ baxⱪa hǝlⱪⱪǝ: — Ulardin ⱪorⱪmanglar; uluƣ wǝ dǝⱨxǝtlik Rǝbni esinglarda tutunglar, ɵz ⱪerindaxliringlar, oƣul-ⱪizliringlar, ayalliringlar wǝ ɵy-makaninglar üqün jǝng ⱪilinglar, dedim.
og da jeg så det, trådte jeg frem og sagde til Stormændene og Forstanderne og det øvrige Folk: Frygt ikke for dem! Kom den store, frygtelige Gud i Hu og kæmp for eders Brødre, Sønner og Døtre, eders Hustruer og Huse!
15 Xundaⱪ boldiki, ɵzlirining suyiⱪǝstini bilip ⱪalƣanliⱪimiz düxmǝnlǝrning ⱪuliⱪiƣa yetip barƣaq, xuningdǝk Huda ularning suyiⱪǝstini bitqit ⱪilƣaq, biz ⱨǝmmimiz sepilƣa ⱪaytip, ⱨǝrbirimiz ǝsli ix ornimizda ixni dawamlaxturiwǝrduⱪ.
Men da vore Fjender hørte, at vi havde fået det at vide, og at Gud gjorde deres Råd til intet, vendte vi alle tilbage til Muren, hver til sit Arbejde.
16 Ənǝ xu qaƣdin baxlap hizmǝtkarlirimning yerimi ix bilǝn boldi, yerimi ⱪoliƣa nǝyzǝ, ⱪalⱪan, oⱪya tutⱪan, dobulƣa-sawut kiygǝn ⱨalda yürüxti. Sǝrdar-ǝmǝldarlar sepilni ongxawatⱪan barliⱪ Yǝⱨuda jǝmǝtidikilǝrning arⱪisida turdi. Ⱨǝm yüklǝrni toxuwatⱪanlar ⱨǝm ularƣa yük artiwatⱪanlarmu bir ⱪolida ixlǝp, bir ⱪolida yaraƣlirini qing tutuxⱪanidi.
Men fra den Tid af arbejdede kun den ene Halvdel af mine Folk, medens den anden Halvdel stod væbnet med Spyd, Skjolde, Buer og Brynjer; og Øversterne stod bag ved alle de Jøder,
der byggede på Muren. Også Lastdragerne var væbnet; med den ene Hånd arbejdede de, og med den anden. holdt de Spydet;
18 Tamqilarning ⱨǝrbiri bǝllirigǝ ⱪiliq-hǝnjǝrlirini asⱪan ⱨalda [sepilni] yasawatatti; kanayqi bolsa yenimda turatti.
og de, der byggede, havde under Arbejdet hver sit Sværd bundet til Lænden. Ved Siden af mig stod Hornblæseren;
19 Mǝn mɵtiwǝrlǝr, ǝmǝldarlar wǝ baxⱪa hǝlⱪⱪǝ: — Bu ⱪurulux naⱨayiti qong, dairisi kǝng; biz ⱨǝmmimiz sepilda bɵlǝk-bɵlǝklǝr boyiqǝ tarⱪilip ixlǝp, bir-birimizdin yiraⱪ turuwatimiz.
og jeg sagde til de store og Forstanderne og det øvrige Folk: "Arbejdet er stort og omfattende, og vi er spredt på Muren langt fra hverandre;
20 Xunga mǝyli ⱪǝyǝrdǝ bolunglar, kanay awazini anglisanglarla, biz bar xu yǝrgǝ kelip yiƣilinglar; Hudayimiz biz üqün jǝng ⱪilidu, — dedim.
hvor l nu hører Hornet gjalde, skal l samles om os; vor Gud vil stride for os!
21 Biz ǝnǝ xu tǝriⱪidǝ ixliduⱪ; hǝlⱪning yerimi tang atⱪandin tartip yultuz qiⱪⱪuqǝ nǝyzilirini qing tutup turuxti.
Således udførte vi Arbejdet, idet Halvdelen af os holdt Spydene rede fra Morgengry til Stjernernes Opgang.
22 U qaƣda mǝn yǝnǝ hǝlⱪⱪǝ: — Ⱨǝmmǝylǝn ɵz hizmǝtkari bilǝn keqini Yerusalemƣa kirip ɵtküzsun, xundaⱪ bolsa ular keqisi bizning muⱨapizǝtqilikimizni ⱪilidu, kündüzi ixlǝydu, dedim.
Samtidig sagde jeg også til Folket: Enhver skal sammen med sin Dreng overnatte i Jerusalem, for at vi kan have dem til Vagt om Natten og til Arbejde om Dagen!"
23 Xundaⱪ ⱪilip ya mǝn, nǝ ⱪerindaxlirim, ya hizmǝtkarlirim yaki manga ǝgǝxkǝn muⱨapizǝtqilǝrning ⱨeqⱪaysisi kiyimlirini selixmidi; ⱨǝrbiri ⱨǝtta suƣa barƣandimu ɵzining yaraƣlirini eliwalatti.
Og hverken jeg eller mine Brødre eller mine Folk eller Vagten, der fulgte mig, afførte os vore Klæder, og enhver, der blev sendt efter Vand, havde Spydet med.
