Mikaⱨ 6
1 Pǝrwǝrdigarning nemǝ dǝwatⱪinini ⱨazir anglanglar: — «Ornungdin tur, taƣlar aldida dǝwayingni bayan ⱪil, Egizliklǝrgǝ awazingni anglatⱪin».
Hør, hvad HERREN taler: Kom, fremfør din Trætte for Bjergene, lad Højene høre din Røst!
2 «I taƣlar, Wǝ silǝr, yǝr-zeminning ɵzgǝrmǝs ulliri, Pǝrwǝrdigarning dǝwasini anglanglar; Qünki Pǝrwǝrdigarning Ɵz hǝlⱪi bilǝn bir dǝwasi bar, U Israil bilǝn munazilixip ǝyibini kɵrsǝtmǝkqi;
I Bjerge, hør HERRENS Trætte, lyt til, I Jordens Grundvolde! Thi HERREN har Trætte med sit Folk, med Israel gaar han i Rette:
3 I hǝlⱪim, Mǝn sanga zadi nemǝ ⱪildim? Seni nemǝ ixta bizar ⱪiliptimǝn? Mening hataliⱪim toƣruluⱪ guwaⱨliⱪ berixkin!
Hvad har jeg gjort dig, mit Folk, med hvad har jeg plaget dig? Svar!
4 Qünki Mǝn seni Misir zeminidin elip qiⱪardim, Seni ⱪulluⱪ makanidin ⱨɵrlükkǝ ⱪutⱪuzdum; Aldingda yetǝklǝxkǝ Musa, Ⱨarun wǝ Mǝryǝmlǝrni ǝwǝttim.
Jeg førte dig jo op fra Ægypten og udløste dig af Trællehuset, og jeg sendte for dit Ansigt Moses, Aron og Mirjam.
5 I hǝlⱪim, Pǝrwǝrdigarning ⱨǝⱪⱪaniyliⱪlirini bilip yetixinglar üqün, Moab padixaⱨi Balakning ⱪandaⱪ niyitining barliⱪini, Beorning oƣli Balaamning uningƣa ⱪandaⱪ jawab bǝrgǝnlikini, Xittimdin Gilgalƣiqǝ nemǝ ixlar bolƣanliⱪini ⱨazir esinglarƣa kǝltürünglar.
Mit Folk, kom i Hu, hvad Kong Balak af Moab havde i Sinde, og hvad Bileam, Beors Søn, svarede ham, fra Sjittim til Gilgal, for at du kan kende HERRENS Retfærdsgerninger.
6 — Mǝn ǝmdi nemini kɵtürüp Pǝrwǝrdigar aldiƣa kelimǝn? Nemǝm bilǝn Ⱨǝmmidin Aliy Bolƣuqi Hudaning aldida egilimǝn? Uning aldiƣa kɵydürmǝ ⱪurbanliⱪlarni, Bir yilliⱪ mozaylarni elip kelǝmdim?
»Med hvad skal jeg møde HERREN, bøje mig for Højhedens Gud? Skal jeg møde ham med Brændofre, møde med aargamle Kalve?
7 Pǝrwǝrdigar mingliƣan ⱪoqⱪarlardin, Tümǝnligǝn zǝytun meyi dǝryaliridin ⱨuzur alamdu? Itaǝtsizlikim üqün tunji balamni, Tenimning puxtini jenimning gunaⱨiƣa atamdimǝn!?
Har HERREN Behag i Tusinder af Vædre, Titusinder af Oliestrømme? Skal jeg give min førstefødte for min Synd, mit Livs Frugt som Bod for min Sjæl?«
8 I insan, U sanga nemǝ ixning yahxi ikǝnlikini kɵrsǝtti, Bǝrⱨǝⱪ, Pǝrwǝrdigar sǝndin nemǝ tǝlǝp ⱪilƣanliⱪini kɵrsǝtti — Adalǝtni yürgüzüx, Meⱨribanliⱪni sɵyüx, Sening Hudaying bilǝn billǝ kǝmtǝrlik bilǝn mengixtin baxⱪa yǝnǝ nemǝ ixing bolsun?
Det er sagt dig, o Menneske, hvad der er godt, og hvad HERREN kræver af dig: hvad andet end at øve Ret, gerne vise Kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.
9 Pǝrwǝrdigarning awazi xǝⱨǝrgǝ hitab ⱪilip qaⱪiridu; (Pǝm-danaliⱪ bolsa namingƣa ⱨɵrmǝt bilǝn ⱪaraydu!) Əmdi ⱨɵküm paliⱪini wǝ uni Bekitkinini anglanglar: —
Hør, HERREN raaber til Byen (at frygte dit Navn er Visdom): Hør, Stamme og Byens Menighed!
10 Rǝzil adǝmning ɵyidǝ rǝzilliktin alƣan bayliⱪlar yǝnǝ barmidu? Kǝm ɵlqǝydiƣan yirginqlik ɵlqǝm yǝnǝ barmidu?
Skal jeg taale Skattene i den gudløses Hus og den magre, forbandede Efa,
11 Biadil taraza bilǝn, Bir halta sahta taraza taxliri bilǝn pak bolalamdim?
tilgive Gudløsheds Vægt og Pungen med falske Lodder?
12 Qünki xǝⱨǝrning bayliri zorawanliⱪ bilǝn tolƣan, Uning aⱨalisi yalƣan gǝp ⱪilidu, Ularning aƣzidiki tili aldamqidur.
Dens Rigmænd er fulde af Vold, dens Borgeres Tale er Løgn, og Tungen er falsk i deres Mund.
13 Xunga Mǝn seni urup kesǝl ⱪilimǝn, Gunaⱨliring tüpǝylidin seni harabǝ ⱪilimǝn.
Derfor tog jeg til at slaa dig, ødelægge dig for dine Synder.
14 Yǝysǝn, biraⱪ toyunmaysǝn, Otturangda aq-boxluⱪ ⱪalidu, Sǝn mülküngni elip yɵtkimǝkqi bolisǝn, Biraⱪ saⱪliyalmaysǝn; Saⱪlap ⱪaldurƣining bolsimu, uni ⱪiliqⱪa tapxurimǝn.
Du skal spise, men ikke mættes, lige tomt skal dit Indre være; hvad du hengemmer, skal du ej bjærge, og hvad du bjærger, giver jeg Sværdet;
15 Teriysǝn, biraⱪ ⱨosul almaysǝn; Zǝytunlarni qǝylǝysǝn, biraⱪ ɵzüngni meyini sürtüp mǝsiⱨ ⱪilalmaysǝn, Yengi xarabni qǝylǝp qiⱪirisǝn, Biraⱪ xarab iqǝlmǝysǝn.
du skal saa, men ikke høste, perse Oliven, men ikke salve dig, perse Most, men ej drikke Vin.
16 Qünki «Omrining bǝlgilimiliri»ni, «Aⱨabning jǝmǝtidikilǝr ⱪilƣanliri»ni tutisǝn; Sǝn ularning nǝsiⱨǝtliridǝ mangisǝn, Xuning bilǝn Mǝn seni harabǝ, Sǝndǝ turuwatⱪanlarning ⱨǝmmisi isⱪirtix obyekti ⱪilimǝn; Sǝn hǝlⱪimdiki xǝrmǝndiqilikni kɵtürisǝn.
Du fulgte Omris Skikke, al Akabs Huses Færd; I vandrede efter deres Raad, saa jeg maa gøre dig til Ørk og Byens Borgere til Spot; Folkenes Haan skal I bære.
