Mikaⱨ 5

1 Əmdi ɵzünglar ⱪoxun-ⱪoxun bolup yiƣilinglar, i ⱪoxun ⱪizi; Qünki birsi bizni muⱨasirigǝ aldi; Ular Israilning ⱨakim-soraⱪqisining mǝngzigǝ ⱨasa bilǝn uridu;

Riv nu Saar i din Hud! De har opkastet en Vold imod os; med Stokken slaar de Israels Hersker paa Kinden.

2 (Sǝn, i Bǝyt-Lǝⱨǝm-Əfrataⱨ, Yǝⱨudadiki mingliƣan [xǝⱨǝr-yezilar] arisida intayin kiqik bolƣan bolsangmu, Sǝndin Mǝn üqün Israilƣa Ⱨakim Bolƣuqi qiⱪidu; Uning [ⱨuzurumdin] qiⱪixliri ⱪǝdimdin, Yǝni ǝzǝldin bar idi)

Og du, du Betlehem-Efrata, liden til at være blandt Judas Tusinder! Af dig skal udgaa mig een til at være Hersker i Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage.

3 Xunga tolƣaⱪ tutⱪan ayal tuƣup bolƣuqǝ, U ularni [düxmǝnlirigǝ] taxlap ⱪoyidu; Xu qaƣda Uning ⱪerindaxliri bolƣan ⱪaldisi Israillarning yeniƣa ⱪaytip kelidu.

Derfor giver han dem hen, saa længe til hun, som skal føde, føder, og Resten af hans Brødre vender hjem til Israeliterne.

4 U bolsa Pǝrwǝrdigarning küqi bilǝn, Pǝrwǝrdigar Hudasining namining ⱨǝywitidǝ padisini beⱪixⱪa ornidin turidu; Xundaⱪ ⱪilip ular mǝzmut turup ⱪalidu; Qünki U xu qaƣda yǝr yüzining ⱪǝrilirigiqǝ uluƣ dǝp bilinidu.

Han skal staa og vogte i HERRENS Kraft, i HERREN sin Guds høje Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed naa Jordens Grænser.

5 Wǝ bu adǝm aram-hatirjǝmlikimiz bolidu; Asuriyǝlik zeminimizƣa bɵsüp kirgǝndǝ, Ordilirimizni dǝssǝp qǝyligǝndǝ, Biz uningƣa ⱪarxi yǝttǝ hǝlⱪ padiqisini, Sǝkkiz ⱪabiliyǝtlik yetǝkqini qiⱪirimiz;

Og han skal være Fred. Naar Assur trænger ind i vort Land, og naar han træder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og otte fyrstelige Mænd,

6 Ular Asuriyǝ zeminini ⱪiliq bilǝn, Nimrodning zeminini ɵtkǝlliridǝ harabǝ ⱪilidu; Wǝ Asuriyǝlik zeminimizƣa bɵsüp kirgǝndǝ, Qegrimiz iqini qǝyligǝndǝ, U adǝm bizni uning ⱪolidin ⱪutⱪuzidu.

som skal vogte Assurs Land med Sværd og Nimrods Land med Klinge. Og han skal fri os fra Assur, naar han trænger ind i vort Land, træder ind paa vore Enemærker.

7 Wǝ Yaⱪupning ⱪaldisi nurƣun hǝlⱪlǝr arisida Pǝrwǝrdigardin qüxkǝn xǝbnǝmdǝk bolidu, Qɵp üstigǝ yaƣⱪan yamƣurlardǝk bolidu; Bular insan üqün keqikmǝydu, Adǝm balilirining [ǝjrini] kütüp turmaydu.

Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der kommer fra HERREN, som Regnens Draaber paa Græs, der ikke venter paa nogen eller bier paa Menneskens Børn.

8 Yaⱪupning ⱪaldisi ǝllǝr arisida, Yǝni nurƣun hǝlⱪlǝr arisida ormandiki ⱨaywanlar arisidiki xirdǝk bolidu, Ⱪoy padiliri arisidiki arslandǝk bolidu; Xir ɵtkǝndǝ ularning arisidin, Ⱨeqkim ⱪutⱪuzup alalmiƣudǝk qǝylǝp dǝssǝydu, Titma-tit ⱪilip yirtiwetidu.

Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte som en Løve blandt Skovens Dyr, en Ungløve blandt Faarehjorde, der nedtramper, naar den gaar frem, og sønderriver redningsløst.

9 Ⱪolung küxǝndiliring üstigǝ kɵtürülidu, Barliⱪ düxmǝnliring üzüp taxlinidu.

Din Haand skal være over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddes bort.

10 Xu künidǝ xundaⱪ boliduki, — dǝydu Pǝrwǝrdigar, Mǝn aranglardin barliⱪ atliringni üzüp taxlaymǝn, Jǝng ⱨarwiliringni ⱨalak ⱪilimǝn.

Paa hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydder jeg Hestene af dig, dine Stridsvogne gør jeg til intet,

11 Zeminingdiki xǝⱨǝrliringni yoⱪitimǝn, Barliⱪ istiⱨkamliringni ƣulitimǝn.

rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine Fæstninger ned,

12 Seⱨirlǝrni ⱪolungdin üzüp taxlaymǝn; Silǝrdǝ palqilar bolmaydu.

rydder Trolddommen bort af din Haand, Tegntydere faar du ej mer;

13 Mǝn oyma mǝbudliringni, «But tüwrük»liringlarni otturungdin üzüp taxlaymǝn; Sǝn ɵz ⱪolungning yasiƣiniƣa ikkinqi bax urmaysǝn.

jeg rydder dine Billeder bort, Stenstøtterne bort af din Midte og du skal ikke mer tilbede dine Hænders Værk.

14 Arangdin «Axeraⱨ»liringni yuluwetimǝn, Wǝ xǝⱨǝrliringni ⱨalak ⱪilimǝn;

Jeg udrydder dine Asjerer og lægger dine Afguder øde;

15 Wǝ [Manga] ⱪulaⱪ salmiƣan ǝllǝrning üstigǝ aqqiⱪ wǝ dǝrƣǝzǝp bilǝn intiⱪamni yürgüzimǝn.

i Vrede og Harme tager jeg Hævn over Folk, som ikke vil høre.