Mikaⱨ 3
1 Mǝn mundaⱪ dedim: «Anglanglar, i Yaⱪupning ⱨakimliri, Israil jǝmǝtining ǝmirliri! Adil ⱨɵkümni bilix silǝrgǝ has ǝmǝsmu?
Da sagde jeg: Hør dog, I Jakobs Høvdinger, I Dommere af Israels Hus! Kan Kendskab til Ret ej ventes af eder,
2 I yahxiliⱪni ɵq kɵrgüqi, Yamanliⱪni yahxi kɵrgüqilǝr — Silǝr Ɵz hǝlⱪimdin terisini, Ustihanliridin gɵxini yulidiƣan, Ularning gɵxini yǝydiƣan, Terisi soyulƣuqǝ üstidin sawaydiƣan, Ustihanlirini qaⱪidiƣan, Ularni ⱪazanƣa tǝyyarliƣandǝk, Daxⱪazandiki gɵxni toƣriƣandǝk toƣraysilǝr!
I, som hader det gode og elsker det onde, I, som flaar Huden af Folk og Kødet af deres Ben,
æder mit Folks Kød og flænger dem Huden af Kroppen, sønderbryder deres Ben og breder dem som Kød i en Gryde, som Suppekød i en Kedel?
4 Buningdin keyin ular Pǝrwǝrdigarƣa nida ⱪilidu, Biraⱪ U ularni anglimaydu; Ularning ⱪilmixliridiki ⱨǝr türlük ⱪǝbiⱨliki üqün, U qaƣda U yüzini ulardin ⱪaqurup yoxuridu!».
Engang skal de raabe til HERREN, han lader dem uden Svar; da skjuler han sit Aasyn for dem, fordi deres Gerninger er onde.
5 Pǝrwǝrdigar Ɵz hǝlⱪini azdurƣuqi pǝyƣǝmbǝrlǝr toƣruluⱪ mundaⱪ dǝydu: — (Ular qixliri bilǝn qixlǝydu, «Aman-tinqliⱪ!» dǝp warⱪiraydu, Kimǝrkim ularning gelini maylimisa, Xularƣa ⱪarxi urux ⱨazirlaydu!)
Saa siger HERREN om Profeterne, de, som vildleder mit Folk, de, som raaber om Fred, naar kun de faar noget at tygge, men ypper Krig med den, der intet giver dem i Munden:
6 — Xunga silǝrni «alamǝt kɵrünüx»ni kɵrmǝydiƣan bir keqǝ, Pal salƣili bolmaydiƣan ⱪarangƣuluⱪ basidu; Pǝyƣǝmbǝrlǝr üqün ⱪuyax patidu, Kün ular üstidǝ ⱪara bolidu;
Derfor skal I opleve Nat uden Syner, Mørke, som ej bringer Spaadom; Solen skal gaa ned for Profeterne, Dagen skal sortne for dem.
7 «Alamǝt kɵrünüxni kɵrgüqilǝr» xǝrmǝndǝ bolidu, Palqilar yǝrgǝ ⱪaritilidu; Ularning ⱨǝmmisi kalpuklirini tosup yüridu; Qünki Hudadin ⱨeq jawab kǝlmǝydu.
Til Skamme skal Seeren blive, blues skal de, som spaar; alle skal tilhylle Skægget, thi Svar er der ikke fra Gud.
8 Biraⱪ mǝn bǝrⱨǝⱪ Pǝrwǝrdigarning Roⱨidin küqkǝ tolƣanmǝn, Yaⱪupⱪa ɵzining itaǝtsizlikini, Israilƣa uning gunaⱨini jakarlax üqün, Toƣra ⱨɵkümlǝrgǝ ⱨǝm ⱪudrǝtkǝ tolƣanmǝn.
Jeg derimod er ved HERRENS Aand fuld af Styrke, af Ret og af Kraft til at forkynde Jakob dets Brøde, Israel, hvad det har syndet.
9 Buni anglanglar, ɵtünimǝn, i Yaⱪup jǝmǝtining ⱨakimliri, Israil jǝmǝtining ǝmirliri! Adil ⱨɵkümgǝ ɵq bolƣanlar, Barliⱪ adalǝtni burmilaydiƣanlar,
Hør det, I Jakobs Huses Høvdinger, I Dommere af Israels Hus, I, som afskyr Ret og gør alt, som er lige, kroget,
10 Zionni ⱪan tɵküx bilǝn, Yerusalemni ⱨǝⱪⱪaniyǝtsizlik bilǝn ⱪuridiƣanlar!
som bygger Zion med Blod og Jerusalem med Uret.
11 [Zionning] ⱨakimliri parilar üqün ⱨɵküm qiⱪiridu, Kaⱨinlar «ix ⱨǝⱪⱪi» üqün tǝlim beridu; «Pǝyƣǝmbǝrlǝr» pul üqün palqiliⱪ ⱪilidu; Biraⱪ ular «Pǝrwǝrdigarƣa tayinar»mix tehi, Wǝ: — «Pǝrwǝrdigar arimizda ǝmǝsmu? Bizgǝ ⱨeq yamanliⱪ qüxmǝydu» — deyixidu.
Dets Høvdinger dømmer for Gave, dets Præster kender Ret for Løn; dets Profeter spaar for Sølv og støtter sig dog til HERREN: »Er HERREN ej i vor Midte? Over os kommer intet ondt.«
12 Xunga silǝrning wǝjǝnglardin Zion teƣi etizdǝk aƣdurulidu, Yerusalem dɵng-tɵpilik bolup ⱪalidu, «Ɵy jaylaxⱪan taƣ» bolsa ormanliⱪning otturisidiki yuⱪiri jaylardǝkla bolidu, halas.
For eders Skyld skal derfor Zion pløjes som en Mark, Jerusalem blive til Grushobe, Tempelbjerget til Krathøj.
