Matta 25
1 U waⱪitta, ǝrx padixaⱨliⱪi huddi ⱪolliriƣa qiraƣlarni elip toyi bolƣan yigitni ⱪarxi elixⱪa qiⱪⱪan on ⱪiz ⱪoldaxⱪa ohxaydu.
Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
2 Bu ⱪizlarning bǝxi pǝmlik, bǝxi bolsa pǝmsiz.
Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge.
3 Pǝmsiz ⱪizlar qiraƣlirini alƣan bolsimu, yeniƣa may eliwalmaptu.
Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
4 Pǝmlik ⱪizlar bolsa qiraƣliri bilǝn billǝ ⱪaqilirida maymu eliwaptu.
Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
5 Yigit keqikip kǝlgǝqkǝ, ularning ⱨǝmmisini uyⱪu besip uhlap ⱪaptu.
Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
6 Yerim keqidǝ: «Mana, yigit kǝldi, ⱪarxi elixⱪa qiⱪinglar!» degǝn awaz angliniptu.
Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde!
7 Buning bilǝn bu ⱪizlarning ⱨǝmmisi ornidin turup qiraƣlirini pǝrlǝptu.
Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
8 Pǝmsiz ⱪizlar pǝmlik ⱪizlarƣa: «Qiraƣlirimiz ɵqüp ⱪalƣiliwatidu, meyinglardin beringlarqu» dǝptu.
Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
9 Biraⱪ pǝmlik ⱪizlar: «Yaⱪ. bolmaydu! Bǝrsǝk, bizgimu ⱨǝm silǝrgimu yǝtmǝsliki mumkin. Yahxisi, ɵzünglar [may] satⱪuqilarning yeniƣa berip setiwelinglar!» dǝptu.
Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
10 Lekin ular may setiwalƣili ketiwatⱪanda, yigit kelip ⱪaptu, tǝyyar bolup bolƣan ⱪizlar uning bilǝn birliktǝ toy ziyapitigǝ kiriptu. Ixik taⱪiliptu.
Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
11 Keyin ⱪalƣan ⱪizlar ⱪaytip kelip: «Ƣojam, ƣojam, ixikni eqiwǝtkǝyla!» dǝptu.
Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
12 Biraⱪ u: «Silǝrgǝ bǝrⱨǝⱪ eytayki, mǝn silǝrni tonumaymǝn» dǝp jawab beriptu.
Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
13 Xuning üqün sǝgǝk bolunglar, qünki nǝ Insan’oƣlining kelidiƣan künini nǝ saitini bilmǝysilǝr.
Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
14 [Ərx padixaⱨliⱪi] huddi yaⱪa yurtⱪa qiⱪmaⱪqi bolup, ɵz qakarlirini qaⱪirip dunyasini ularƣa tapxurƣan adǝmgǝ ohxaydu.
Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
15 U adǝm ⱨǝrbir qakarning ⱪabiliyitigǝ ⱪarap, birsigǝ bǝx talant, birisigǝ ikki talant, yǝnǝ birsigǝ bir talant kümüx tǝnggǝ berip, yaⱪa yurtⱪa yol aptu.
og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
16 Bǝx talant tǝnggǝ alƣan qakar berip oⱪǝt ⱪilip, yǝnǝ bǝx talant tǝnggǝ payda tepiptu.
Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter
17 Xu yolda ikki talant tǝnggǝ alƣinimu yǝnǝ ikki talant tǝnggǝ payda aptu.
Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter, andre to.
18 Lekin bir talant tǝnggǝ alƣini bolsa berip yǝrni kolap, hojayini bǝrgǝn pulni kɵmüp yoxurup ⱪoyuptu.
Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
19 Əmdi uzun waⱪit ɵtkǝndin keyin, bu qakarlarning ƣojisi ⱪaytip kelip, ular bilǝn ⱨesablixiptu.
Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.
20 Bǝx talant tǝnggǝ alƣini yǝnǝ bǝx talant tǝnggini ⱪoxup elip kelip: «Ƣojam, sili manga bǝx talant tǝnggǝ tapxurƣandila. Ⱪarsila, yǝnǝ bǝx talant tǝnggǝ payda aldim» dǝptu.
Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.
21 Hojayini uningƣa: Obdan boptu! Yahxi wǝ ixǝnqlik qakar ikǝnsǝn! Mǝn sanga ⱨawalǝ ⱪilƣan kiqikkinǝ ixta ixǝnqlik bolup qiⱪting, seni kɵp ixlarƣa ⱪoyimǝn. Kǝl, hojayiningning huxalliⱪiƣa ortaⱪ bol!» dǝptu.
Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde!
22 Ikki talant tǝnggǝ alƣinimu kelip: «Ƣojam, sili manga ikki talant tǝnggǝ tapxurƣandila. Ⱪarsila, yǝnǝ ikki talant tǝnggǝ payda aldim» dǝptu.
Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.
23 Hojayini uningƣa: «Obdan boptu! Yahxi wǝ ixǝnqlik qakar ikǝnsǝn! Mǝn sanga ⱨawalǝ ⱪilƣan kiqikkinǝ ixta ixǝnqlik bolup qiⱪting, seni kɵp ixlarƣa ⱪoyimǝn. Kǝl, hojayiningning huxalliⱪiƣa ortaⱪ bol!» dǝptu.
Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde!
24 Andin, bir talant tǝnggǝ alƣinimu kelip: «Ƣojam, silining qing adǝm ikǝnliklirini bilǝttim, qünki ɵzliri terimiƣan yǝrdin ⱨosulni oruwalalayla, ⱨǝmdǝ uruⱪ qaqmiƣan yǝrdinmu haman alila.
Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte;
25 Xunga ⱪorⱪup, silining bǝrgǝn bir talant tǝnggilirini yǝrgǝ kɵmüp yoxurup ⱪoyƣanidim. Mana pullirini alsila» dǝptu.
og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.
26 Ƣojisi uningƣa: «Əy, rǝzil, ⱨurun qakar! Sǝn meni terimiƣan yǝrdin oruwalidiƣan, uruⱪ qaqmiƣan yǝrdin haman alidiƣan adǝm dǝp bilip,
Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte;
27 ⱨeq bolmiƣanda pulumni jazanihorlarƣa amanǝt ⱪoyuxung kerǝk idiƣu! Xundaⱪ ⱪilƣan bolsang mǝn ⱪaytip kǝlgǝndǝ pulumni ɵsümi bilǝn alƣan bolmamtim?!
derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente.
28 Xunga, uning ⱪolidiki talant tǝnggini elip, on talant tǝnggǝ bar bolƣanƣa beringlar!
Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.
29 Qünki kimdǝ bar bolsa, uningƣa tehimu kɵp berilidu, uningda molqiliⱪ bolidu; ǝmma kimdǝ yoⱪ bolsa, ⱨǝtta uningda bar bolƣanlirimu uningdin mǝⱨrum ⱪilinidu.
Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
30 Bu yaramsiz qakarni texidiki ⱪarangƣuluⱪⱪa aqiⱪip taxlanglar! U yǝrdǝ yiƣa-zarlar kɵtürülidu, qixlirini ƣuqurlitidu» dǝptu.
Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
31 Insan’oƣli ɵz xan-xǝripi iqidǝ barliⱪ pǝrixtiliri bilǝn billǝ kǝlginidǝ, xǝrǝplik tǝhtidǝ olturidu.
Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone.
32 Barliⱪ ǝllǝr uning aldiƣa yiƣilidu. Padiqi ⱪoylarni ɵqkilǝrdin ayriƣinidǝk u ularni ayriydu;
Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene.
33 u ⱪoylarni ong yeniƣa, ɵqkilǝrni sol yeniƣa ayriydu.
Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.
34 Andin Padixaⱨ ong yenidikilǝrgǝ: «Əy Atam bǝht ata ⱪilƣanlar, kelinglar! Alǝm apiridǝ bolƣandin beri silǝr üqün tǝyyarlanƣan padixaⱨliⱪⱪa waris bolup igǝ bolunglar!
Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
35 Qünki aq ⱪalƣinimda silǝr manga yemǝklik bǝrdinglar, ussuz ⱪalƣinimda ussuluⱪ bǝrdinglar, musapir bolup yürginimdǝ ɵz ɵyünglǝrgǝ aldinglar,
Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;
36 yalingaq ⱪalƣinimda kiydürdünglar, kesǝl bolup ⱪalƣinimda ⱨalimdin hǝwǝr aldinglar, zindanda yatⱪinimda yoⱪlap turdunglar» — dǝydu.
jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
37 U qaƣda, ⱨǝⱪⱪaniy adǝmlǝr uningƣa: «I Rǝb, biz seni ⱪaqan aq kɵrüp ozuⱪ bǝrduⱪ yaki ussuz kɵrüp ussuluⱪ bǝrduⱪ?
Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?
38 Seni ⱪaqan musapir kɵrüp ɵyümizgǝ alduⱪ yaki yalingaq kɵrüp kiygüzduⱪ?
Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
39 Sening ⱪaqan kesǝl bolƣiningni yaki zindanda yatⱪiningni kɵrüp yoⱪlap barduⱪ?» dǝp soraydu.
Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?
40 Wǝ Padixaⱨ ularƣa: «Mǝn silǝrgǝ bǝrⱨǝⱪ xuni eytayki, muxu ⱪerindaxlirimdin ǝng kiqikidin birǝrsigǝ xularni ⱪilƣininglarmu, dǝl manga ⱪilƣan boldunglar» dǝp jawab beridu.
Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.
41 Andin u sol yenidikilǝrgǝ: «Əy lǝnitilǝr, kɵzümdin yoⱪilinglar! Xǝytan bilǝn uning pǝrixtilirigǝ ⱨazirlanƣan mǝnggü ɵqmǝs otⱪa kiringlar! (aiōnios g166)
Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. (aiōnios g166)
42 Qünki aq ⱪalƣinimda manga ozuⱪ bǝrmidinglar, ussuz ⱪalƣinimda ussuluⱪ bǝrmidinglar;
Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;
43 musapir bolup yürginimdǝ ɵz ɵyünglǝrgǝ almidinglar, yalingaq ⱪalƣinimda kiydürmidinglar, kesǝl bolƣinimda wǝ zindanda yatⱪinimda yoⱪlimidinglar» dǝydu.
jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
44 U qaƣda, ular: «I Rǝb, seni ⱪaqan aq, ussuz, musapir, yalingaq, kesǝl yaki zindanda kɵrüp turup hizmitingdǝ bolmiduⱪ?» dǝydu.
Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?
45 Andin padixaⱨ ularƣa: «Mǝn silǝrgǝ bǝrⱨǝⱪ xuni eytayki, muxulardin ǝng kiqikidin birǝrsigǝ xundaⱪ ⱪilmiƣininglar mangimu ⱪilmiƣan boldunglar» dǝp jawab beridu.
Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.
