< Matta 21 >
1 Ular Yerusalemƣa yeⱪinlixip, Zǝytun teƣining etikidiki Bǝyt-Fagi yezisiƣa kǝlginidǝ, Əysa ikki muhlisiƣa munularni tapilap aldin ǝwǝtti:
Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
2 — Silǝr udulunglardiki yeziƣa beringlar. Barsanglarla, baƣlaⱪliⱪ bir exǝk wǝ uning yenidiki bir tǝhǝyni kɵrisilǝr. Ularni yexip aldimƣa yetilǝp kelinglar.
"Går hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!
3 Əgǝr birsi silǝrgǝ bir nemǝ desǝ, «Rǝbning bularƣa ⱨajiti qüxti» dǝnglar, u dǝrⱨal ularni ⱪoyup beridu.
Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, så skal han straks sende dem."
4 Bu pütün wǝⱪǝ pǝyƣǝmbǝr arⱪiliⱪ eytilƣan munu sɵzlǝrni ǝmǝlgǝ axurux üqün boldi: —
Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:
5 «Zion ⱪiziƣa eytinglar: — Mana, Padixaⱨing keliwatidu, Kǝmtǝr-mɵmin bolup, minip bir exǝkkǝ, Boyunturuⱪluⱪ exǝkning tǝhiyigǝ, Keliwatidu yeningƣa sening».
"Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et Asen og på et Trældyrs Føl."
6 Əmdi ⱨeliⱪi ikki muhlis berip Əysaning tapiliƣinidǝk ⱪildi.
Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
7 Exǝk bilǝn tǝhǝyni yetilǝp kelip, üstigǝ yepinqa-qapanlirini saldi wǝ u üstigǝ mindi.
og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder på dem, og han satte sig derpå.
8 Əmdi top-top kixilǝr yepinqa-qapanlirini yolƣa payandaz ⱪilip saldi; yǝnǝ bir ⱪismi dǝrǝh xahlirini kesip yolƣa yayatti.
Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder på Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem på Vejen.
9 Aldida mangƣan wǝ kǝynidin ǝgǝxkǝn top-top halayiⱪ: — «Dawutning oƣliƣa ⱨosanna bolƣay! Pǝrwǝrdigarning namida kǝlgüqigǝ mubarǝk bolsun! Ərxiǝlada tǝxǝkkür-ⱨosannalar oⱪulsun!» — dǝp warⱪirixatti.
Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, råbte og sagde: "Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!"
10 U Yerusalemƣa kirgǝndǝ, pütkül xǝⱨǝr lǝrzigǝ kǝldi. Kixilǝr: — Bu zadi kimdu? — deyixǝtti.
Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: "Hvem er denne?"
11 Halayiⱪ: — Bu Galiliyǝ ɵlkisidiki Nasarǝtlik pǝyƣǝmbǝr Əysa, dǝp jawab berixǝtti.
Men Skarerne sagde: "Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa."
12 Əmdi Əysa ibadǝthana ⱨoyliliriƣa kirip, u yǝrdǝ elim-setim ⱪiliwatⱪanlarning ⱨǝmmisini ⱨǝydǝp qiⱪardi. Pul tegixküqilǝrning xirǝlirini wǝ pahtǝk-kǝptǝr satⱪuqilarning orunduⱪlirini ɵrüp,
Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
13 ularƣa: — [Muⱪǝddǝs yazmilarda] [Hudaning]: «Mening ɵyüm dua-tilawǝthana dǝp atilidu» degǝn sɵzi pütülgǝn; lekin silǝr uni bulangqilarning uwisiƣa aylanduruwapsilǝr! — dedi.
Og han siger til dem: "Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule."
14 Ibadǝthana ⱨoylilirida bolƣanda ⱪariƣu wǝ tokurlar uning aldiƣa kǝldi, u ularni saⱪaytti.
Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.
15 Lekin bax kaⱨinlar bilǝn Tǝwrat ustazliri uning yaratⱪan mɵjizilirini kɵrüp wǝ balilarning ibadǝthanida: «Dawutning oƣliƣa ⱨosanna-tǝxǝkkürlǝr bolƣay!» dǝp towliƣinini anglap ƣǝzǝplǝndi.
Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge så de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som råbte i Helligdommen og sagde: "Hosanna Davids Søn!" bleve de vrede og sagde til ham:
16 Ular uningƣa: — Bu balilarning nemǝ dǝwatⱪanliⱪini anglawatamsǝn? — dǝp soridi. U ularƣa: — Anglawatimǝn! Silǝr [muⱪǝddǝs yazmilardin] xuni oⱪup baⱪmiƣanki, «Ɵzünggǝ kiqik balilar wǝ bowaⱪlarning tilliridin mǝdⱨiyǝ sɵzlirini mukǝmmǝl ⱪilding»» dedi.
"Hører du, hvad disse sige?" Men Jesus siger til dem: "Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?"
17 Andin u ulardin ayrilip, xǝⱨǝrdin qiⱪip Bǝyt-Aniya yezisiƣa berip, xu yǝrdǝ ⱪondi.
Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.
18 Əmdi sǝⱨǝrdǝ, xǝⱨǝrgǝ ⱪaytip ketiwatⱪanda, uning ⱪorsiⱪi aqⱪanidi.
Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev hen hungrig.
19 U yol boyidiki bir tüp ǝnjür dǝrihini kɵrüp, uning yeniƣa bardi. Lekin dǝrǝhtin yopurmaⱪtin baxⱪa ⱨeq nǝrsǝ tapalmay, uningƣa ⱪarap: — Ⱨazirdin baxlap sǝndin mǝnggü mewǝ bolmisun! — dewidi, ǝnjür dǝrihi xuan ⱪurup kǝtti. (aiōn )
Og han så et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpå uden Blade alene. Og han siger til det: "Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere på dig!" Og Figentræet visnede straks. (aiōn )
20 Muhlislar buni kɵrüp tǝǝjüplinip: — Ənjür dǝrihi nemanqǝ tezla ⱪurup kǝtti! — dedi.
Og da Disciplene så det, forundrede de sig og sagde: "Hvorledes kunde Figentræet straks visne?"
21 Əysa ularƣa jawab bǝrdi: — Mǝn silǝrgǝ xuni bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, ǝgǝr ⱨeq guman bolmay ixǝnqinglar bar bolsa, ǝnjür dǝrihidǝ bolƣan ixlar bolupla ⱪalmay, bǝlki silǝr ⱨǝtta bu taƣⱪa: «Bu yǝrdin kɵtürülüp dengizƣa taxlan!» desǝnglar, u xundaⱪ bolidu, dedi.
Men Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
22 Dua ⱪilip nemini tilisǝnglar, ixǝnqinglar bolsila, xularƣa erixisilǝr.
Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I få."
23 U ibadǝthana ⱨoyliliriƣa kirgǝndin keyin, kixilǝrgǝ tǝlim beriwatⱪanda, bax kaⱨinlar wǝ aⱪsaⱪallar uning aldiƣa kelip: — Sǝn ⱪiliwatⱪan bu ixlarni ⱪaysi ⱨoⱪuⱪⱪa tayinip ⱪiliwatisǝn? Sanga bu ⱨoⱪuⱪni kim bǝrgǝn? — dǝp soraxti.
Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: "Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?"
24 Əysa ularƣa jawab berip: — Mǝn awwal silǝrgǝ bir soal ⱪoyay. Əgǝr silǝr jawab bǝrsǝnglar, mǝnmu bu ixlarni ⱪaysi ⱨoⱪuⱪⱪa tayinip ⱪiliwatⱪanliⱪimni eytimǝn.
Men Jesus svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil også jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
25 Yǝⱨya yürgüzgǝn qɵmüldürüx nǝdin kǝlgǝn? Ərxtinmu, yaki insanlardinmu? — dǝp soridi. Ular ɵzara mulaⱨizǝ ⱪilixip: — Əgǝr «Ərxtin kǝlgǝn» desǝk, u bizgǝ: «Undaⱪta, silǝr nemǝ üqün uningƣa ixǝnmidinglar?» dǝydu.
Johannes's Dåb, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?" Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
26 Əgǝr: «Insanlardin kǝlgǝn» desǝk, hǝlⱪtin ⱪorⱪimiz, qünki ular ⱨǝmmisi Yǝⱨyani pǝyƣǝmbǝr dǝp bilidu — deyixti.
Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet."
27 Buning bilǝn, ular Əysaƣa: Bilmǝymiz, — dǝp jawab berixti. — Undaⱪta, mǝnmu bu ixlarni ⱪaysi ⱨoⱪuⱪⱪa tayinip ⱪiliwatⱪanliⱪimni eytmaymǝn, — dedi u ularƣa.
Og de svarede Jesus og sagde: "Det vide vi ikke." Da sagde også han til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
28 Əmdi bu ixⱪa ⱪandaⱪ ⱪaraysilǝr? Bir adǝmning ikki oƣli bar ikǝn. U birinqi oƣlining yeniƣa kelip: «Oƣlum, bügün üzümzarliⱪimƣa berip ixligin» dǝptu.
Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gå hen, arbejd i Dag i min Vingård!
29 «Barmaymǝn» dǝptu u, lekin keyin puxayman ⱪilip yǝnila beriptu.
Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.
30 U ikkinqi oƣlining yeniƣa kelip uningƣimu xundaⱪ dǝptu. U: «Hop ǝpǝndim, baray» dǝptu-yu, lekin barmaptu.
Og han gik til den anden og sagde ligeså. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
31 Bu ikkiylǝnning ⱪaysisi atisining iradisini ada ⱪilƣan bolidu? — Birinqi oƣli, — dǝp jawab bǝrdi ular. Əysa ularƣa mundaⱪ dedi: — Mǝn silǝrgǝ xuni bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, bajgirlar bilǝn paⱨixilǝr Hudaning padixaⱨliⱪiƣa silǝrdin burun kirmǝktǝ.
Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den første." Jesus siger til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at Toldere og Skøger gå forud for eder ind i Guds Rige.
32 Qünki gǝrqǝ Yǝⱨya [pǝyƣǝmbǝr] silǝrgǝ ⱨǝⱪⱪaniyǝt yolini ayan ⱪilƣili kǝlgǝn bolsimu, silǝr uningƣa ixǝnmidinglar; lekin bajgirlar bilǝn paⱨixilǝr uningƣa ixǝndi. Silǝr buni kɵrüp turup, ⱨǝtta keyinki waⱪitlarda yolunglardin puxayman ⱪilmay uningƣa ixǝnmidinglar.
Thi Johannes kom til eder på Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I så det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, så I troede ham.
33 Yǝnǝ bir tǝmsilni anglanglar: Bir yǝr igisi bir üzümzarliⱪ bǝrpa ⱪilip, ǝtrapini qitlaptu. U uningda bir xarab kɵlqiki ⱪeziptu wǝ bir kɵzǝt munari yasaptu. Andin u üzümzarliⱪni baƣwǝnlǝrgǝ ijarigǝ berip, ɵzi yaⱪa yurtⱪa ketiptu.
Hører en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede en Vingård og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Tårn; og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands.
34 Üzüm pǝsli yeⱪinlaxⱪanda, ɵzigǝ tegixlik ⱨosulni eliwelix üqün ⱪullirini baƣwǝnlǝrning yeniƣa ǝwǝtiptu.
Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingårdsmændene for at få dens Frugter.
35 Lekin baƣwǝnlǝr ⱪullirini tutup, birini dumbalaptu, birini ɵltürüwetiptu, yǝnǝ birini qalma-kesǝk ⱪiliptu.
Og Vingårdsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.
36 U yǝnǝ bir ⱪetim aldinⱪidinmu kɵp ⱪullirini ǝwǝtiptu, biraⱪ baƣwǝnlǝr ularƣimu ohxax muamilǝ ⱪiliptu.
Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligeså med dem.
37 Ahirda, u «Oƣlumniƣu ⱨɵrmǝt ⱪilar» dǝp, oƣlini ǝwǝtiptu.
Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.
38 Lekin baƣwǝnlǝr oƣulni kɵrüp, ɵzara: «Bu bolsa mirashor; kelinglar, uni ɵltürüwetip mirasini igiliwalayli» deyixiptu.
Men da Vingårdsmændene så Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel og få hans Arv!
39 Xuning bilǝn ular uni tutup üzümzarliⱪning sirtiƣa taxlap ɵltürüwetiptu.
Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel.
40 Əmdi üzümzarliⱪning igisi kǝlgǝndǝ, xu baƣwǝnlǝrni ⱪandaⱪ ⱪilar?
Når da Vingårdens Herre kommer, hvad vil han så gøre med disse Vingårdsmænd?"
41 Ular uningƣa: — Bu rǝzil adǝmlǝrni wǝⱨxiylik bilǝn yoⱪitidu. Üzümzarliⱪni bolsa mewilirini ɵz waⱪtida ɵzigǝ tapxuridiƣan baxⱪa baƣwǝnlǝrgǝ ijarigǝ beridu, — dǝp jawab berixti.
De sige til ham: "Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingård ud til andre Vingårdsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid."
42 Əysa ulardin soridi: — Muⱪǝddǝs yazmilardiki munu sɵzlǝrni oⱪup baⱪmiƣanmusilǝr?: — «Tamqilar taxliwǝtkǝn tax bolsa, Burjǝk texi bolup tiklǝndi. Bu ix Pǝrwǝrdigardindur, Bu kɵzimiz aldida karamǝt bir ixtur».
Jesus siger til dem: "Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.
43 Xu sǝwǝbtin silǝrgǝ xuni eytip ⱪoyayki, Hudaning padixaⱨliⱪi silǝrdin tartiwelinip, uningƣa muwapiⱪ mewilǝrni beridiƣan baxⱪa bir ǝlgǝ ata ⱪilinidu.
Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.
44 Bu «tax»ⱪa yiⱪilƣan kixi parǝ-parǝ bolup ketidu; lekin bu tax ⱨǝrkimning üstigǝ qüxsǝ, uni kukum-talⱪan ⱪiliwetidu.
Og den, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
45 Bax kaⱨinlar wǝ Pǝrisiylǝr uning eytⱪan tǝmsillirini anglap, ularni ɵzlirigǝ ⱪaritip eytⱪanliⱪini qüxǝndi.
Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.
46 Uni tutux yolini izdigǝn bolsimu, lekin halayiⱪ uni pǝyƣǝmbǝr dǝp ⱪariƣaqⱪa, ulardin ⱪorⱪuxti.
Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.