< Matta 2 >
1 Əysa Ⱨerod padixaⱨ ⱨɵküm sürgǝn künlǝrdǝ Yǝⱨudiyǝ ɵlkisining Bǝyt-Lǝⱨǝm yezisida dunyaƣa kǝlgǝndin keyin, mana bǝzi danixmǝnlǝr mǝxriⱪtin Yerusalemƣa yetip kelip, puⱪralardin:
Men da Jesus var født i Bethlehem i Judæa, i Kong Herodes's Dage, se, da kom der vise fra Østerland til Jerusalem og sagde:
2 Yǝⱨudiylarning [yengidin] tuƣulƣan padixaⱨi ⱪǝyǝrdǝ? Qünki biz uning yultuzining kɵtürülgǝnlikini kɵrduⱪ. Xunga, uningƣa sǝjdǝ ⱪilƣili kǝlduⱪ, — deyixti.
„Hvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi have set hans Stjerne i Østen og ere komne for at tilbede ham.‟
3 Buni angliƣan Ⱨerod padixaⱨ, xuningdǝk pütkül Yerusalem hǝlⱪimu alaⱪzadilikkǝ qüxti.
Men da Kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham;
4 U pütkül bax kaⱨinlar wǝ hǝlⱪning Tǝwrat ustazlirini qaⱪirip, ulardin «Mǝsiⱨ ⱪǝyǝrdǝ tuƣuluxi kerǝk?» — dǝp soridi.
og han forsamlede alle Folkets Ypperstepræster og skriftkloge og adspurgte dem, hvor Kristus skulde fødes.
5 Ular: «Yǝⱨudiyǝdiki Bǝyt-Lǝⱨǝm yezisida boluxi kerǝk, — qünki pǝyƣǝmbǝr arⱪiliⱪ xundaⱪ pütülgǝn: —
Og de sagde til ham: „I Bethlehem i Judæa; thi saaledes er der skrevet ved Profeten:
6 «I Yǝⱨudiyǝ zeminidiki Bǝyt-Lǝⱨǝm, Hǝlⱪing Yǝⱨudiyǝ yetǝkqilirining arisida ǝng kiqiki bolmaydu; Qünki sǝndin bir yetǝkqi qiⱪidu, U hǝlⱪim Israillarning baⱪⱪuqisi bolidu» — deyixti.
Og du, Bethlehem i Judas Land, er ingenlunde den mindste iblandt Judas Fyrster; thi af dig skal der udgaa en Fyrste, som skal vogte mit Folk Israel.‟
7 Buning bilǝn, Ⱨerod danixmǝlǝrni mǝhpiy qaⱪirtip, yultuzning ⱪaqan pǝyda bolƣanliⱪini sürüxtürüp biliwaldi.
Da kaldte Herodes hemmeligt de vise og fik af dem nøje Besked om Tiden, da Stjernen havde ladet sig til Syne.
8 Andin: «Berip balini sürüxtǝ ⱪilip tepinglar. Tapⱪan ⱨaman ⱪaytip manga hǝwǝr ⱪilinglar, mǝnmu uning aldiƣa berip sǝjdǝ ⱪilip kelǝy» — dǝp, ularni Bǝyt-Lǝⱨǝmgǝ yolƣa saldi.
Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: „Gaar hen og forhører eder nøje om Barnet; men naar I have fundet det, da forkynder mig det, for at ogsaa jeg kan komme og tilbede det.‟
9 Danixmǝnlǝr padixaⱨning sɵzini anglap yolƣa qiⱪti; wǝ mana, ular xǝrⱪtǝ kɵrgǝn ⱨeliⱪi yultuz ularning aldida yol baxlap mangdi wǝ bala turƣan yǝrgǝ kelip tohtidi.
Men da de havde hørt Kongen, droge de bort; og se, Stjernen, som de havde set i Østen, gik foran dem, indtil den kom og stod oven over, hvor Barnet var.
10 Ular ⱨeliⱪi yultuzni kɵrginidin intayin ⱪattiⱪ xadlinixti
Men da de saa Stjernen, bleve de saare meget glade.
11 ⱨǝm ɵygǝ kirip, balini anisi Mǝryǝm bilǝn kɵrüp, yǝrgǝ yiⱪilip uningƣa sǝjdǝ ⱪilixti. Andin, hǝzinilirini eqip, altun, mǝstiki, murmǝkki ⱪatarliⱪ sowƣatlarni sunuxti.
Og de gik ind i Huset og saa Barnet med dets Moder Maria og faldt ned og tilbade det og oplode deres Gemmer og ofrede det Gaver, Guld og Røgelse og Myrra.
12 Ularƣa qüxidǝ Ⱨerodning yeniƣa barmasliⱪ toƣrisidiki wǝⱨiy kǝlgǝnliki üqün, ular baxⱪa yol bilǝn ɵz yurtiƣa ⱪaytixti.
Og da de vare blevne advarede af Gud i en Drøm, at de ikke skulde vende tilbage til Herodes, droge de ad en anden Vej tilbage til deres Land.
13 Ular yolƣa kǝtkǝndin keyin, Pǝrwǝrdigarning bir pǝrixtisi Yüsüpning qüxidǝ kɵrünüp: Ornungdin tur! Bala wǝ anisi ikkisini elip Misirƣa ⱪaq. Mǝn sanga uⱪturƣuqǝ u yǝrdǝ turƣin. Qünki Ⱨerod balini yoⱪitixⱪa izdǝp kelidu — dedi.
Men da de vare dragne bort, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef og siger: „Staa op, og tag Barnet og dets Moder med dig og fly til Ægypten og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet for at dræbe det.‟
14 Xuning bilǝn u ornidin turup, xu keqila bala wǝ anisi ikkisini elip Misirƣa ⱪarap yolƣa qiⱪti.
Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig om Natten og drog bort til Ægypten.
15 U Ⱨerod ɵlgüqǝ xu yǝrdǝ turdi. Xundaⱪ boldiki, Pǝrwǝrdigarning pǝyƣǝmbǝr arⱪiliⱪ aldin eytⱪan: «Oƣlumni Misirdin Mǝn qaⱪirdim» degǝn sɵzi ǝmǝlgǝ axuruldi.
Og han var der indtil Herodes's Død, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, der siger: „Fra Ægypten kaldte jeg min Søn.‟
16 Ⱨerod bolsa danixmǝnlǝrdin aldanƣanliⱪini bilip, ⱪattiⱪ ƣǝzǝplǝndi. U danixmǝnlǝrdin eniⱪliƣan waⱪitⱪa asasǝn, adǝmlǝrni ǝwǝtip Bǝyt-Lǝⱨǝm yezisi wǝ ǝtrapidiki ikki yax wǝ uningdin tɵwǝn yaxtiki oƣul balilarning ⱨǝmmisini ɵltürguzdi.
Da Herodes nu saa, at han var bleven skuffet af de vise, blev han saare vred og sendte Folk hen og lod alle Drengebørn ihjelslaa, som vare i Bethlehem og i hele dens Omegn, fra to Aar og derunder, efter den Tid, som han havde faaet Besked om af de vise.
17 Xu qaƣda Yǝrǝmiya pǝyƣǝmbǝr arⱪiliⱪ eytilƣan munu sɵz ǝmǝlgǝ axuruldi: —
Da blev det opfyldt, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger:
18 «Ramaⱨ xǝⱨiridǝ bir sada, Aqqiⱪ yiƣa-zarning piƣani anglinar, Bu Raⱨilǝning baliliri üqün kɵtürgǝn aⱨ-zarliri; Balilirining yoⱪ ⱪiliwetilgini tüpǝylidin, Tǝsǝllini ⱪobul ⱪilmay piƣan kɵtüridu».
„En Røst blev hørt i Rama, Graad og megen Jamren; Rakel græd over sine Børn og vilde ikke lade sig trøste, thi de ere ikke mere.‟
19 Əmdi Ⱨerod ɵlgǝndin keyin, Hudaning bir pǝrixtisi Misirda turƣan Yüsüpning qüxidǝ kɵrünüp uningƣa: —
Men da Herodes var død, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef i Ægypten og siger:
20 Ornungdin tur! Bala wǝ anisini elip Israil zeminiƣa ⱪayt! Qünki balining jenini almaⱪqi bolƣanlar ɵldi, — dedi.
„Staa op, og tag Barnet og dets Moder med dig, og drag til Israels Land; thi de ere døde, som efterstræbte Barnets Liv.‟
21 Buning bilǝn Yüsüp ornidin turup bala wǝ anisini elip Israil zeminiƣa ⱪaytti.
Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig og kom til Israels Land.
22 U Arhelausning atisi Ⱨerod padixaⱨning orniƣa tǝhtkǝ olturup Yǝⱨudiyǝ ɵlkisigǝ ⱨɵkümranliⱪ ⱪiliwatⱪinidin hǝwǝr tepip, u yǝrgǝ ⱪaytixtin ⱪorⱪti; wǝ qüxidǝ uningƣa bir wǝⱨiy kelip, Galiliyǝ zeminiƣa berip,
Men da han hørte, at Arkelaus var Konge over Judæa i sin Fader Herodes's Sted, frygtede han for at komme derhen; og han blev advaret af Gud i en Drøm og drog bort til Galilæas Egne.
23 Nasarǝt dǝp atilidiƣan bir yezida olturaⱪlaxti. Xuning bilǝn pǝyƣǝmbǝrlǝr arⱪiliⱪ: «U Nasarǝtlik dǝp atilidu» deyilgini ǝmǝlgǝ axuruldi.
Og han kom og tog Bolig i en By, som kaldes Nazareth, for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeterne, at han skulde kaldes Nazaræer.