Matta 19
1 Xundaⱪ boldiki, Əysa bu sɵzlǝrni eytip bolƣandin keyin, Galiliyǝ ɵlkisidin ayrilip, Yǝⱨudiyǝ ɵlkisining qǝt yǝrlirigǝ, yǝni Iordan dǝryasining u ⱪetidiki yurtlarƣa bardi.
Og det skete, da Jesus havde fuldendt disse Ord, drog han bort fra Galilæa og kom til Judæas Egne, hinsides Jordan.
2 Top-top adǝmlǝr uningƣa ǝgixip kǝlgǝn bolup, u ularni xu yǝrdila saⱪaytti.
Og store Skarer fulgte ham, og han helbredte dem der.
3 Əmdi bǝzi Pǝrisiylǝr uning yeniƣa kelip uni ⱪiltaⱪⱪa qüxürüx mǝⱪsitidǝ uningdin: — Bir adǝmning ⱨǝrⱪandaⱪ sǝwǝbtin ayalini ⱪoyuwetixi Tǝwrat ⱪanuniƣa uyƣunmu? — dǝp soridi.
Og Farisæerne kom til ham, fristede ham og sagde: "Er det tilladt at skille sig fra sin Hustru af hvilken som helst Grund?"
4 Xuning bilǝn u jawabǝn mundaⱪ dedi: — [Tǝwrattin] xuni oⱪumidinglarmu, muⱪǝddǝmdǝ insanlarni Yaratⱪuqi ularni «Ər wǝ ayal ⱪilip yaratti» wǝ
Men han svarede og sagde: "Have I ikke læst, at Skaberen fra Begyndelsen skabte dem som Mand og Kvinde
5 «Xu sǝwǝbtin ǝr kixi ata-anisidin ayrilidu, ayali bilǝn birlixip ikkisi bir tǝn bolidu».
og sagde: Derfor skal en Mand forlade sin Fader og sin Moder og holde sig til sin Hustru, og de to skulle blive til eet Kød?
6 Xundaⱪ ikǝn, ǝr-ayal ǝmdi ikki tǝn ǝmǝs, bǝlki bir tǝn bolidu. Xuning üqün, Huda ⱪoxⱪanni insan ayrimisun.
Således ere de ikke længer to, men eet Kød. Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille."
7 Pǝrisiylǝr uningdin yǝnǝ: — Undaⱪta, Musa [pǝyƣǝmbǝr] nemǝ üqün [Tǝwrat ⱪanunida] ǝr kixi ɵz ayaliƣa talaⱪ hetini bǝrsila andin uni ⱪoyuwetixkǝ bolidu, dǝp buyruƣan? — dǝp soraxti.
De sige til ham: "Hvorfor bød da Moses at give et Skilsmissebrev og skille sig fra hende?"
8 U ularƣa: — Tax yürǝklikinglardin Musa [pǝyƣǝmbǝr] ayalliringlarni talaⱪ ⱪilixⱪa ruhsǝt ⱪilƣan; lekin alǝmning baxlimida bundaⱪ ǝmǝs idi.
Han siger til dem: "Moses tilstedte eder at skille eder fra eders Hustruer for eders Hjerters Hårdheds Skyld; men fra Begyndelsen har det ikke været således.
9 Əmdi xuni silǝrgǝ eytip ⱪoyayki, ayalini buzuⱪluⱪtin baxⱪa birǝr sǝwǝb bilǝn talaⱪ ⱪilip, baxⱪa birini ǝmrigǝ alƣan ⱨǝrⱪandaⱪ kixi zina ⱪilƣan bolidu.
Men jeg siger eder, at den, som skiller sig fra sin Hustru, når det ikke er for Hors Skyld, og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor; og den, som tager en fraskilt Hustru til Ægte, han bedriver Hor."
10 Muhlislar uningƣa: — Əgǝr ǝr bilǝn ayali otturisidiki ǝⱨwal xundaⱪ bolsa, undaⱪta ɵylǝnmǝslik yahxi ikǝn, — dedi.
Hans Disciple sige til ham: "Står Mandens Sag med Hustruen således, da er det ikke godt at gifte sig."
11 U ularƣa: — Bu sɵzni ⱨǝmmila adǝm ǝmǝs, pǝⱪǝt nesip ⱪilinƣanlarla ⱪobul ⱪilalaydu.
Men han sagde til dem: "Ikke alle rummer dette Ord, men de, hvem det er givet:
12 Qünki anisining baliyatⱪusidin tuƣma bǝzi aƣwatlar bar; wǝ insan tǝripidin ahta ⱪilinƣan bǝzi aƣwatlarmu bar; wǝ ǝrx padixaⱨliⱪi üqün ɵzini aƣwat ⱪilƣanlarmu bar. Bu sɵzni ⱪobul ⱪilalaydiƣanlar ⱪobul ⱪilsun! — dedi.
Thi der er Gildinger, som ere fødte således fra Moders Liv; og der er Gildinger, som ere gildede af Mennesker; og der er Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Den, som kan rumme det, han rumme det!"
13 Ⱪolungni tǝgküzüp dua ⱪilƣaysǝn dǝp, bǝzilǝr kiqik balilirini uning aldiƣa elip kǝldi. Biraⱪ muhlislar elip kǝlgǝnlǝrni ǝyiblidi.
Da blev der båret små Børn til ham, for at han skulde lægge Hænderne på dem og bede; men Disciplene truede dem.
14 Əmma Əysa: — Balilar mening aldimƣa kǝltürülsun, ularni tosmanglar. Qünki ǝrx padixaⱨliⱪi dǝl muxundaⱪlarƣa tǝwǝdur, — dedi.
Da sagde Jesus: "Lader de små Børn komme, og formener dem ikke at komme til mig; thi Himmeriges Rige hører sådanne til."
15 Wǝ ⱪollirini ularƣa tǝgküzgǝndin keyin, u u yǝrdin ayrildi.
Og han lagde Hænderne på dem, og han drog derfra.
16 Mana, bir küni birsi uning aldiƣa kelip: — Ustaz, mǝn ⱪandaⱪ yahxi ixni ⱪilsam, mǝnggülük ⱨayatⱪa eriximǝn? — dǝp soridi. (aiōnios g166)
Og se, en kom til ham og sagde: "Mester! hvad godt skal jeg gøre, for at jeg kan få et evigt Liv?" (aiōnios g166)
17 U uningƣa: — Nemixⱪa mǝndin yahxiliⱪ toƣrisida soraysǝn? «Yahxi bolƣuqilar» bolsa pǝⱪǝt birila bar. Əmma ⱨayatliⱪⱪa kirimǝn desǝng, ǝmrlǝrgǝ ǝmǝl ⱪil, — dedi.
Men han sagde til ham: "Hvorfor spørger du mig om det gode? Een er den gode. Men vil du indgå til Livet, da hold Budene!"
18 Ⱪaysi ǝmrlǝrgǝ dǝysǝn? — dǝp soridi u. Əysa uningƣa: — «Ⱪatilliⱪ ⱪilma, zina ⱪilma, oƣriliⱪ ⱪilma, yalƣan guwaⱨliⱪ bǝrmǝ,
Han siger til ham: "Hvilke?" Men Jesus sagde: "Dette: Du må ikke slå ihjel; du må ikke bedrive Hor; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd;
19 ata-anangƣa ⱨɵrmǝt ⱪil wǝ ⱪoxnangni ɵzüngni sɵygǝndǝk sɵy» — dedi.
ær din Fader og din Moder, og: Du skal elske din Næste som dig selv."
20 Yax yigit uningƣa: — Bularning ⱨǝmmisigǝ ǝmǝl ⱪilip keliwatimǝn. Əmdi manga yǝnǝ nemǝ kǝm? — dedi.
Den unge Mand siger til ham: "Det har jeg holdt alt sammen; hvad fattes mig endnu?"
21 Əysa uningƣa: — Əgǝr mukǝmmǝl boluxni halisang, berip bar-yoⱪungni setip, pulini kǝmbǝƣǝllǝrgǝ bǝrgin. Xuning bilǝn ǝrxtǝ hǝzinǝng bolidu. Andin kelip manga ǝgǝxkin, — dedi.
Jesus sagde til ham: "Vil du være fuldkommen, da gå bort, sælg, hvad du ejer, og giv det til fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
22 Yigit muxu sɵzni anglap, ⱪayƣuƣa qɵmüp u yǝrdin ketip ⱪaldi. Qünki uning mal-mülki naⱨayiti kɵp idi.
Men da den unge Mand hørte det Ord, gik han bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
23 Əysa muhlisliriƣa: — Mǝn silǝrgǝ xuni bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, baylarning ǝrx padixaⱨliⱪiƣa kirixi tǝsliktila bolidu.
Men Jesus sagde til sine Disciple: "Sandelig, siger jeg eder: En rig Kommer vanskeligt ind i Himmeriges Rige.
24 Wǝ yǝnǝ xuni silǝrgǝ eytayki, tɵgining yingnining kɵzidin ɵtüxi bay adǝmning Hudaning padixaⱨliⱪiƣa kirixidin asandur! — dedi.
Atter siger jeg eder: Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
25 Muhlislar buni anglap intayin bǝk ⱨǝyran boluxup: — Undaⱪta, kim nijatⱪa erixǝlǝydu? — dǝp soraxti.
Men da Disciplene hørte dette, forfærdedes de såre og sagde: "Hvem kan da blive frelst?"
26 Əmma Əysa ularƣa ⱪarap: — Bu ix insan bilǝn wujudⱪa qiⱪixi mumkin ǝmǝs, lekin Hudaƣa nisbǝtǝn ⱨǝmmǝ ix mumkin bolidu, — dedi.
Men Jesus så på dem og sagde: "For Mennesker er dette umuligt, men for Gud ere alle Ting mulige."
27 Buning bilǝn Petrus uningƣa: — Mana, biz ⱨǝmmidin waz keqip sanga ǝgǝxtuⱪ! Biz buning üqün nemigǝ eriximiz? — dǝp soridi.
Da svarede Peter og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig; hvad skulle da vi have?"
28 Əysa ularƣa mundaⱪ dedi: — Mǝn silǝrgǝ xuni bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, alǝmdiki ⱨǝmmǝ ⱪaytidin yengilanƣinida, Insan’oƣli xanliⱪ tǝhtidǝ olturƣan waⱪtida, manga ǝgǝxkǝn silǝr on ikki tǝhttǝ olturup, Israillarning on ikki ⱪǝbilisigǝ ⱨɵküm qiⱪirisilǝr.
Men Jesus sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at i Igenfødelsen, når Menneskesønnen sidder på sin Herligheds Trone, skulle også I, som have fulgt mig, sidde på tolv Troner og dømme Israels tolv Stammer.
29 Mening namim dǝp ɵylǝr, aka-uka, aqa-singil ⱪerindaxliri, ata-anisi, ayali, baliliri yaki yǝr-zeminlardin waz kǝqkǝnlǝrning ⱨǝmmisi ularƣa yüz ⱨǝssǝ artuⱪ erixidu wǝ mǝnggülük ⱨayatⱪa miras bolidu. (aiōnios g166)
Og hver, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Marker for mit Navns Skyld, skal få det mange Fold igen og arve et evigt Liv. (aiōnios g166)
30 Lekin xu qaƣda nurƣun aldida turƣanlar arⱪiƣa ɵtidu, nurƣun arⱪida turƣanlar aldiƣa ɵtidu.
Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første.
