Matta 10
1 U on ikki muhlisini yeniƣa qaⱪirip, ularƣa napak roⱨlarni ⱪoƣlax wǝ ⱨǝrbir kesǝllikni ⱨǝm ⱨǝrbir meyip-ajizni saⱪaytix ⱨoⱪuⱪini bǝrdi.
Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over urene Aander, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.
2 On ikki rosulning isimliri tɵwǝndikiqǝ: Awwal Petrus dǝpmu atilidiƣan Simon wǝ uning inisi Andiriyas, andin Zǝbǝdiyning oƣli Yaⱪup wǝ uning inisi Yuⱨanna,
Og disse ere de tolv Apostles Navne: Først Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, hans Broder,
3 Filip wǝ Bartolomay, Tomas wǝ bajgir Matta, Alfayning oƣli Yaⱪup wǝ Lǝbbaus dǝpmu atilidiƣan Taday,
Filip og Bartholomæus, Thomas og Tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus's Søn, og Lebbæus med Tilnavn Thaddæus,
4 millǝtpǝrwǝr dǝp atalƣan Simon wǝ keyin Əysaƣa satⱪunluⱪ ⱪilƣan Yǝⱨuda Ixⱪariyot.
Simon Kananæeren og Judas Iskariot, han, som forraadte ham.
5 Əysa bu on ikkisini [hǝlⱪning arisiƣa] mundaⱪ tapilap ǝwǝtti: — Yat ǝlliklǝrning yolliriƣa qiⱪmanglar, yaki Samariyǝliklǝrning xǝⱨǝrlirigimu kirmǝnglar,
Disse tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: „Gaar ikke hen paa Hedningers Vej, og gaar ikke ind i Samaritaners By!
6 bǝlki tenigǝn ⱪoy padiliri bolƣan Israil jǝmǝtidikilǝr arisiƣa beringlar.
Men gaar hellere hen til de fortabte Faar af Israels Hus!
7 Barƣan yeringlarda: «Ərx padixaⱨliⱪi yeⱪinlixip ⱪaldi!» dǝp jakarlanglar.
Men paa eders Vandring skulle I prædike og sige: Himmeriges Rige er kommet nær.
8 Aƣriⱪ-silaⱪlarni saⱪaytinglar, ɵlüklǝrni tirildürünglar, mahaw kesǝllirini saⱪaytinglar, jinlarni ⱨǝydiwetinglar. Silǝrgǝ xapaǝt halis berilgǝndur, silǝrmu halis iltipat ⱪilinglar.
Helbreder syge, opvækker døde, renser spedalske, uddriver onde Aander! I have modtaget det for intet, giver det for intet!
9 Bǝlweƣinglarƣa altun, kümüx wǝ mis pullarni baƣlap elip yürmǝnglar.
Skaffer eder ikke Guld, ej heller Sølv, ej heller Kobber i eders Bælter;
10 Sǝpǝr üqün birla yǝktǝktin baxⱪa nǝ hurjun, nǝ kǝx, nǝ ⱨasa eliwalmanglar. Qünki hizmǝtkar ɵz ix ⱨǝⱪⱪini elixⱪa ⱨǝⱪliⱪtur.
ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko, ej heller Stav; thi Arbejderen er sin Føde værd.
11 Ⱨǝrⱪaysi xǝⱨǝr yaki yeziƣa barƣan waⱪtinglarda, aldi bilǝn xu yǝrdǝ kimning ⱨɵrmǝtkǝ layiⱪ mɵtiwǝr ikǝnlikini soranglar; xundaⱪ kixini tapⱪanda, u yǝrdin kǝtküqǝ uning ɵyidila turunglar.
Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I spørge, hvem i den der er det værd, og der skulle I blive, indtil I drage bort.
12 Birǝr ɵygǝ kirgininglarda, ularƣa salam beringlar.
Men naar I gaa ind i Huset, da hilser det;
13 Əgǝr u ailidikilǝr [ⱨɵrmǝtkǝ] layiⱪ mɵtiwǝr kixilǝr bolsa, tiligǝn amanliⱪinglar ularƣa ijabǝt bolsun; ǝgǝr ular layiⱪ bolmisa, tiligǝn amanliⱪinglar ɵzünglarƣa ⱪaytsun.
og dersom Huset er det værd, da komme eders Fred over det; men dersom det ikke er det værd, da vende eders Fred tilbage til eder!
14 Silǝrni ⱪobul ⱪilmiƣan, sɵzliringlarni anglimiƣan kimdǝkim bolsa, ularning ɵyidin yaki xu xǝⱨǝrdin kǝtkininglarda, ayiƣinglardiki topini ⱪeⱪiwetinglar.
Og dersom nogen ikke modtager eder og ej hører eders Ord, da gaar ud af det Hus eller den By og ryster Støvet af eders Fødder!
15 Mǝn silǝrgǝ xuni bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, ⱪiyamǝt künidǝ Sodom wǝ Gomorra zeminidikilǝrning ⱨali xu xǝⱨǝrdikilǝrningkidin yenik bolidu.
Sandelig, siger jeg eder, det skal gaa Sodomas og Gomorras Land taaleligere paa Dommens Dag end den By.
16 Mana, mǝn silǝrni ⱪoylarni bɵrilǝrning arisiƣa ǝwǝtkǝndǝk ǝwǝtimǝn. Xunga, yilandǝk sǝzgür, pahtǝktǝk sap dilliⱪ bolunglar.
Se, jeg sender eder som Faar midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og enfoldige som Duer!
17 Insanlardin pǝhǝs bolunglar; qünki ular silǝrni tutuwelip sot mǝⱨkimilirigǝ tapxurup beridu, sinagoglirida ⱪamqilaydu.
Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder til Raadsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger.
18 Ular wǝ xundaⱪla yat ǝlliklǝr üqün bir guwaⱨliⱪ boluxⱪa, silǝr mening sǝwǝbimdin ǝmirlǝr wǝ padixaⱨlar aldiƣa elip berilip soraⱪⱪa tartilisilǝr.
Og I skulle føres for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.
19 Lekin ular silǝrni soraⱪⱪa tartⱪan waⱪtida, ⱪandaⱪ jawab berix yaki nemǝ jawab berixtin ǝnsirǝp kǝtmǝnglar. Qünki xu waⱪti-saitidǝ eytix tegixlik sɵzlǝr silǝrgǝ tǝminlinidu.
Men naar de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.
20 Qünki sɵzligüqi ɵzünglar ǝmǝs, bǝlki Atanglarning roⱨi silǝr arⱪiliⱪ sɵzlǝydu.
Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders Aand, som taler i eder.
21 Ⱪerindax ⱪerindixiƣa, ata balisiƣa hainliⱪ ⱪilip, ɵlümgǝ tutup beridu. Balilarmu ata-anisiƣa ⱪarxi qiⱪip, ularni ɵlümgǝ mǝⱨkum ⱪilduridu.
Men Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slaa dem ihjel.
22 Xundaⱪla silǝr mening namim tüpǝylidin ⱨǝmmǝ adǝmning nǝpritigǝ uqraysilǝr. Lekin ahirƣiqǝ bǝrdaxliⱪ bǝrgǝnlǝr bolsa ⱪutⱪuzulidu.
Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.
23 Ular silǝrgǝ bu xǝⱨǝrdǝ ziyankǝxlik ⱪilsa, yǝnǝ bir xǝⱨǝrgǝ ⱪeqip beringlar. Qünki mǝn silǝrgǝ xuni bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, Insan’oƣli ⱪaytip kǝlgüqǝ silǝr Israilning barliⱪ xǝⱨǝrlirini arilax [wǝzipinglar] tügimǝydu.
Men naar de forfølge eder i een By, da flyr til en anden; thi sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med Israels Byer, førend Menneskesønnen kommer.
24 Muhlis ustazidin, ⱪul hojayinidin üstün turmaydu.
En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over sin Herre.
25 Muhlis ustaziƣa ohxax bolsa, ⱪul hojayiniƣa ohxax bolsa razi bolsun. Ular ɵyning igisini «Bǝǝlzibul» dǝp tilliƣan yǝrdǝ, uning ɵyidikilirini tehimu ⱪattiⱪ ⱨaⱪarǝtlimǝmdu?
Det er Discipelen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjeneren som sin Herre. Have de kaldet Husbonden Beelzebul, hvor meget mere da hans Husfolk?
26 Xunga ulardin ⱪorⱪmanglar; qünki ⱨeqⱪandaⱪ yepiⱪ ⱪoyulƣan ix axkarilanmay ⱪalmaydu, wǝ ⱨeqⱪandaⱪ mǝhpiy ix ayan bolmay ⱪalmaydu.
Frygter altsaa ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skal aabenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.
27 Mening silǝrgǝ ⱪarangƣuda eytidiƣanlirimni yoruⱪta eytiweringlar. Ⱪuliⱪinglarƣa piqirlap eytilƣanlarni ɵgzilǝrdǝ jakarlanglar.
Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i Mørket; og prædiker paa Tagene, hvad der siges eder i Øret!
28 Tǝnni ɵltürsimu, lekin adǝmning jan-roⱨini ɵltürǝlmǝydiƣanlardin ⱪorⱪmanglar; ǝksiqǝ, tǝn wǝ jan-roⱨni dozahta ⱨalak ⱪilixⱪa ⱪadir bolƣuqidin ⱪorⱪunglar. (Geenna g1067)
Og frygter ikke for dem, som slaa Legemet ihjel, men ikke kunne slaa Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærve baade Sjæl og Legeme i Helvede. (Geenna g1067)
29 Ikki ⱪuxⱪaqni bir tiyingǝ setiwalƣili boliduƣu? Lekin ulardin birimu Atanglarsiz yǝrgǝ qüxmǝydu.
Sælges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem falder til Jorden uden eders Faders Villie.
30 Əmma silǝr bolsanglar, ⱨǝtta ⱨǝrbir tal qeqinglarmu sanalƣandur.
Men paa eder ere endog alle Hovedhaar talte.
31 Xunga, ⱪorⱪmanglar. Silǝr nurƣunliƣan ⱪuxⱪaqtinmu ⱪimmǝtliktursilǝr!
Frygter derfor ikke; I ere mere værd end mange Spurve.
32 Xunga, meni insanlarning aldida etirap ⱪilƣanlarning ⱨǝrbirini mǝnmu ǝrxtiki Atamning aldida etirap ⱪilimǝn;
Altsaa, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil ogsaa jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene.
33 Biraⱪ insanlarning aldida mǝndin tanƣanlarning ⱨǝrbiridin mǝnmu ǝrxtiki Atam aldida tanimǝn.
Men den, som fornægter mig for Menneskene, ham vil ogsaa jeg fornægte for min Fader, som er i Himlene.
34 Mening dunyaƣa keliximni tinqliⱪ elip kelix üqündur, dǝp oylap ⱪalmanglar. Mǝn tinqliⱪ ǝmǝs, bǝlki ⱪiliqni yürgürüxkǝ kǝldim.
Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred paa Jorden; jeg er ikke kommen for at bringe Fred, men Sværd.
35 Qünki mening kelixim «Oƣulni atisiƣa, ⱪizni anisiƣa, kelinni ⱪeynanisiƣa ⱪarxi qiⱪirix» üqün bolidu.
Thi jeg er kommen for at volde Splid imellem en Mand og hans Fader og imellem en Datter og hendes Moder og imellem en Svigerdatter og hendes Svigermoder,
36 Xuning bilǝn «Adǝmning düxmǝnliri ɵz ailisidiki kixilǝr bolidu».
og en Mands Husfolk skulle være hans Fjender.
37 Ata-anisini mǝndinmu ǝziz kɵridiƣanlar manga munasip ǝmǝstur. Ɵz oƣul-ⱪizini mǝndinmu ǝziz kɵridiƣanlarmu manga munasip ǝmǝs.
Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd; og den, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd;
38 Ɵzining krestini kɵtürüp, manga ǝgǝxmigǝnlǝrmu manga munasip ǝmǝs.
og den, som ikke tager sit Kors og følger efter mig, er mig ikke værd.
39 Ɵz ⱨayatini ayaydiƣan kixi uningdin mǝⱨrum bolidu; mǝn üqün ɵz ⱨayatidin mǝⱨrum bolƣan kixi uningƣa erixidu.
Den, som bjærger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.
40 Silǝrni ⱪobul ⱪilƣanlar menimu ⱪobul ⱪilƣan bolidu; meni ⱪobul ⱪilƣanlar bolsa meni ǝwǝtküqinimu ⱪobul ⱪilƣan bolidu.
Den, som modtager eder, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ham, som udsendte mig.
41 Bir pǝyƣǝmbǝrni pǝyƣǝmbǝrlik salaⱨiyitidǝ ⱪobul ⱪilƣan kixi pǝyƣǝmbǝrgǝ has bolƣan in’amƣa erixidu. Ⱨǝⱪⱪaniy adǝmni u ⱨǝⱪⱪaniy ikǝn dǝp bilip ⱪobul ⱪilƣanlar ⱨǝⱪⱪaniy adǝmgǝ has bolƣan in’amƣa erixidu.
Den, som modtager en Profet, fordi han er en Profet, skal faa en Profets Løn; og den, som modtager en retfærdig, fordi han er en retfærdig, skal faa en retfærdigs Løn.
42 Mǝn silǝrgǝ xuni bǝrⱨǝⱪ eytip ⱪoyayki, mening bu xakiqiklirimdin ǝng kiqiki birini mening muhlisim dǝp bilip uningƣa ⱨǝtta pǝⱪǝt birǝr qinǝ soƣuⱪ su bǝrgǝn kiximu jǝzmǝn ɵzigǝ layiⱪ in’amdin mǝⱨrum bolmaydu.
Og den, som giver en af disse smaa ikkun et Bæger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn.‟
